Maskinindustrien trækker væksten op
6.12.2024 10:34:51 CET | TEKNIQ | Pressemeddelelse
Omsætningen i maskinindustrien er kommet stærkt igen og trækker væksten op på hjemmemarkedet i forhold til metalindustrien. Erhvervsorganisationen TEKNIQ advarer dog mod at tage glæderne på forskud.

Maskinindustrien har været på en økonomisk rutschetur de seneste år. Faktisk var omsætningen på hjemmemarkedet på det laveste siden juli 2021. Men den seneste måned er bøtten vendt, og omsætningen er gået gevaldigt op, viser dagens nye tal fra Danmarks Statistik.
Det glæder erhvervsorganisationen TEKNIQ, der organiserer virksomhederne i det tekniske erhvervsliv. Maskinindustrien trækker læsset i forhold til metalindustrien, som ligger mere stabilt, men erhvervsorganisationen advarer mod at tage glæderne på forskud.
- Vækst og fremgang er forudsætningen for, at virksomhederne kan investere i nye projekter og skabe arbejdspladser. Derfor er det positivt, at maskinindustrien nu går frem, men det er samtidig tydeligt, at det hurtigt kan gå den anden vej igen, når man ser på historikken, siger Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ.
Torsdag fremlagde Økonomiministeriet sin økonomiske redegørelse, som på lange stræk spår fremgang i økonomien med høj beskæftigelse og øget købekraft. I høj grad trukket af medicinalindustriens voldsomme vækstrater, men samtidig er det ikke alle delbrancher og forbrugere, der mærker væksten i dagligdagen.
- De økonomiske nøgletal viser, at det generelt går godt i samfundet. Men det dækker over et paradoks, da den almindelige dansker tilsyneladende ikke mærker det. Måned efter måned har vi set forbrugertilliden være lav, hvilket kan ende med at blive en selvopfyldende profeti. Hvis folk ikke tør bruge deres penge, så går hjulene i stå, siger Maria Schougaard Berntsen.
Kontakter
Michael DegnPresseansvarlig
Tlf:77424227mdc@tekniq.dkBilleder

Om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Maskinindustrien mere end halverer sit klimaaftryk17.9.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Maskinindustrien har skåret over halvdelen af sin udledning væk siden år 2000, hvilket er hurtigere end resten af industrien og beviser værdien af grøn omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Nu bruger 9 ud af 10 virksomheder i det tekniske erhvervsliv AI16.9.2026 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny medlemsundersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ viser en eksplosiv vækst i brugen af AI. Ni ud af ti virksomheder i det tekniske erhvervsliv bruger nu kunstig intelligens, hvilket ligger langt over det gennemsnitlige niveau blandt danske virksomheder.
TEKNIQ: Endelig skinner solen over de kommunale tage14.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag gør en ny lov det markant lettere for kommuner og regioner at opsætte solceller på offentlige bygninger uden bureaukratisk bøvl, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ, der gennem flere år har arbejdet for det.
TEKNIQ: PISA-chok kræver politisk handling10.9.2026 15:05:39 CEST | Pressemeddelelse
De historisk dårlige PISA-resultater viser, at der er behov for politisk handling, da faldende faglighed blandt unge kan få konsekvenser langt ud over folkeskolen, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Nye tal: Materialepriserne på el stikker af8.9.2026 08:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne på elmaterialer nu ligger på rekordhøjt niveau. Tårnhøje kobberpriser på verdensmarkedet, gør det dyrere at renovere og bygge nyt i Danmark, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum