Markant opjustering af forventninger til antal elbiler i Danmark
5.12.2024 21:35:32 CET | Mobility Denmark | Pressemeddelelse
En ny prognose fra Mobility Denmark forudser, at der vil køre over 1,6 mio. elbiler på de danske veje i 2030. Det er over 1 mio. mere end regeringen forventede, da man omlagde afgifterne i 2020.

Elbilismen har fundet vejgreb i Danmark, og el er blevet det mest foretrukne drivmiddel i nyregistreringerne. Blandt de nye biler i Danmark i 2024 er 50,2 procent rene elbiler. Elbilernes popularitet giver nu anledning til, at Mobility Denmark skruer op for forventningerne til bestanden af elbiler i de kommende år. Det kommer til at gå langt hurtigere end først antaget.
"Danskerne har for alvor taget elbilerne til sig, og med en prognose på 1,6 millioner elbiler i Danmark i 2030 kræver det massive investeringer i ladeinfrastruktur og værksteder. Salget vil kun stige, og vi skal sikre, at den grønne omstilling bliver en succes for både bilister og samfundet. Infrastruktur og servicekapacitet skal følge med udviklingen for at imødekomme den stigende efterspørgsel," siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
Incitamenter virker
Prognosen er dog behæftet med stor usikkerhed, særligt fra 2030 til 2035. Forudsigelserne tager udgangspunkt i, at det nuværende afgiftsniveau for elbiler holdes i ro, således at de planlagte afgiftstigninger ikke indfases i 2026. Hvis incitamenterne til at vælge elbil fjernes, vil forventningerne til den fremtidige elbilbestand være markant mindre optimistiske end den nuværende prognose.
"Vi har set i vores nabolande, at det har store konsekvenser for elbilsalget, hvis incitamenterne fjernes for tidligt. I Sverige og Tyskland er elbilsalget stagneret, men vi har tillid til, at man vil fastholde afgiftsrabatten på elbiler i Danmark" siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
Store investeringer kræves
Overgangen til elbiler kræver betydelige samfundsinvesteringer. Udbygning af ladestandere er essentiel for at sikre tilgængelighed og praktisk brug for alle bilister. Samtidig skal elnettet løbende opgraderes for at håndtere den øgede belastning fra opladning. Infrastruktur såsom parkeringspladser med ladere og hurtigladestationer langs motorveje spiller en central rolle i udbredelsen. Disse tiltag er nødvendige for at gøre elbiler til et reelt og bæredygtigt alternativ til fossilbiler, samtidig med at de understøtter klimamålene og fremtidens grønne transport.
"Der skal investeres i en solid ladeinfrastruktur og opgraderingen af elnettet, hvis elbiler skal blive en reel mulighed for alle danskere." siger Mads Rørvig.

Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktørMobility Denmark
Tlf:30 16 10 04mr@mobility.dkKristine VindKonsulentMobility Denmark
Tlf:31369066kbv@mobility.dkMobility Denmark
Følg os på følgende kanaler:
Fakta
Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, finansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenster og biludlejning.
Kildeangivelse
Gengivelse af tekst: Mobility Denmark
Gengivelse af tal og statistik bedes kildeangivet: bilstatistik.dk
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Brændstofpriser skyder i vejret og giver kø hos bilforhandlerne14.9.2026 12:05:07 CEST | Pressemeddelelse
Benzin- og dieselpriserne nærmer sig 20 kr. Nu overvejer flere danskere, om en elbil kan spare dem for den dyre tur til tankstationen.
Historisk kollaps: Registreringsafgiften bliver en udgift for staten11.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Registreringsafgiften har i årtier været en milliardindtægt for staten. I 2028 bliver den i stedet en udgift. Staten ventes at betale 800 millioner kroner mere tilbage i eksportgodtgørelse, end den opkræver i registreringsafgift, viser en analyse fra Mobility Denmark, som Berlingske bringer fredag. Mobility Denmark kræver et opgør med en afgift, der ikke længere passer til virkeligheden.
Elbilerne stormer frem: Nu kører 700.000 på de danske veje10.9.2026 07:05:35 CEST | Pressemeddelelse
På under fem måneder er der kommet 100.000 flere elbiler i Danmark. Men nye afgiftsstigninger kan træde hårdt på bremsen.
Rekordmange vælger elbilen – nu må politikerne ikke gøre den dyrere1.9.2026 07:06:54 CEST | Pressemeddelelse
Elbilerne satte ny rekord i august. Men allerede fra årsskiftet risikerer nye afgifter at gøre elbiler dyrere. Mobility Denmark opfordrer regeringen til at fjerne registreringsafgiften på elbiler én gang for alle.
Danmark i førerposition på det nordiske bilmarked11.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilsalget gik frem i hele Norden i juli. Danmark har haft den klart stærkeste vækst i bilsalget mellem de nordiske lande i årets første syv måneder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum