IDA bliver partner i dansk AI-sprogmodel
6.12.2024 06:17:00 CET | Ingeniørforeningen, IDA | Pressemeddelelse
Som den første danske fagforening melder Ingeniørforeningen sig ind i Dansk Sprogmodel Konsortium for at bidrage til en transparent og etisk ansvarlig AI-model.

Brugen af generative sprogmodeller som ChatGPT og Copilot er støt stigende på danske arbejdspladser, og i en ny IDA-undersøgelse svarer over halvdelen af befolkningen, at de har prøvet at anvende et af de nye AI-værktøjer.
Men samtidig udtrykker to ud af tre danskere bekymring for, at de eksisterende AI-assistenter spreder misinformation, mens halvdelen er bekymret for brud på ophavsretten for de kunstnere, medier og forlag, hvis værker ufrivilligt er blevet anvendt til at træne sprogmodellerne.
Det er baggrunden for, at IDA som den første danske fagforening har meldt sig ind i Dansk Sprogmodel Konsortium (DSK), som udvikler en transparent og etisk ansvarlig AI-model bygget på danske værdier og på data i høj kvalitet.
”I dag er det techgiganterne, der udvikler og driver de populære AI-værktøjer, men det er umuligt at få indsigt i de data, de er trænet på. Det rejser alvorlige spørgsmål om både ophavsret og misinformation. Derfor er der brug for ansvarlige sprogmodeller, som vi kan stole på, og som understøtter innovation og udvikling herhjemme”, siger IDA-formand Laura Klitgaard.
Dansk Sprogmodel Konsortium er allerede etableret med Dansk Erhverv, Alexandra Instituttet og IBM Danmark i spidsen og har i dag knapt 40 medlemsorganisationer, der stiller deres godkendte kvalitetsdata til rådighed. Den nye sprogmodel bliver frit tilgængelig for alle og bygges på open source.
Initiativet fik et betydeligt rygstød, da regeringen i sin netop offentliggjorte strategi for kunstig intelligens afsatte 20 millioner kroner til at bygge en dansk AI-platform samt yderligere 21 millioner kroner til at frikøbe tekstdata fra Rigsarkivet, Det Kongelig Bibliotek og Folketinget.
”IDA har længe presset på for, at Folketinget skulle afsætte flere ressourcer til at udvikle og drive en dansk sprogmodel, og med det solide afsæt handler det nu om at samle endnu flere gode kræfter om at levere kvalitetsdata til projektet”, siger Laura Klitgaard og fortsætter:
”Man skal ikke undervurdere betydningen af at bygge en dansk sprogmodel. Det handler både om at sikre dansk suverænitet og om at værne om vores kulturelle og sproglige identitet. Men det er mindst lige så vigtigt, at vi som samfund opbygger kompetencer og ekspertise indenfor kunstig intelligens. I sidste ende handler det om at beskytte vores demokrati”, siger Laura Klitgaard.
I den nye befolkningsanalyse, som Analyse Danmark har foretaget for IDA, svarer 62 procent af befolkningen, at det er vigtigt, at der udvikles en dansk sprogmodel, så den kulturelle og sproglige kontekst afspejles i resultaterne.
”AI vil få større og større betydning i de kommende år, men ukorrekte eller unøjagtige svar er den største barriere for at udnytte det fulde potentiale. Det taler for at bygge en dansk løsning, som er sikker og mere pålidelig på alle parametre til gavn for hele samfundet”, siger Laura Klitgaard.
Nøgleord
Kontakter
Ole Hoff-Lund, presserådgiver i IDA, telefon 26 83 81 84
Links
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Ny undersøgelse: Sundhedsteknologi hitter, men kun hver tredje er klar til at bruge den30.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og social- og sundhedsmedarbejdere bruger i stor stil sundhedsteknologi i hverdagen. Alligevel føler kun en tredjedel sig godt klædt på til at bruge den. Det kan få konsekvenser for både patienter og medarbejdere, og derfor er der behov for en national strategi, lyder det fra fem fagforeninger.
Ingeniøroptaget falder for andet år i træk27.7.2026 18:13:10 CEST | Pressemeddelelse
De unge står i kø for at blive ingeniører, og civilingeniører er for tredje år i træk den mest søgte uddannelse. Alligevel får færre en plads. IDA peger på, at den udvikling er ude af trit med samfundets behov.
Historisk mange kvinder har søgt ind på civilingeniøruddannelsen10.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig har flere kvinder søgt ind på civilingeniøruddannelsen end i år. Nye tal viser, at 32,4 procent af årets ansøgere til civilingeniøruddannelsen er kvinder. Det højeste niveau, siden man begyndte at måle i 1996.
Ingeniører topper igen-igen listen over de mest søgte uddannelser5.7.2026 19:51:57 CEST | Pressemeddelelse
Ansøgningerne til civilingeniøruddannelserne stiger igen i 2026 og topper listen over de mest søgte uddannelser.
IDA roser regeringen: Danmark har fået sin første teknologi-regering!2.6.2026 16:15:20 CEST | Pressemeddelelse
"Et trygt og sikkert Danmark kræver fokus på teknologi. Der er krig i Europa og i Mellemøsten. Vores energiforsyning og elnet er under pres, kunstig intelligens buldrer frem, og den grønne omstilling kræver stadig nye løsninger. I alle de store spørgsmål, vi står over for, spiller teknologi en hovedrolle. Derfor er det simpelthen så vigtigt, at teknologi går igennem regeringsgrundlaget som en rød tråd. Som en mulighed, vi skal gribe, og som et felt, hvor vi skal have kontrol over udviklingen. Jeg tror aldrig, det er set før. Det er modigt og ansvarligt og det fortjener stor ros”, siger Laura Klitgaard, formand i IDA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum