Over 45 virksomheder og kæder hjælper danskerne med grønnere valg i januar

Del

I 2025 vender Grøn Januar tilbage med mere end 45 deltagende supermarkeder, virksomheder og restauranter, der skal sætte fokus på de grønne plantebaserede valg til fordel for forbrugerne

Grøn Januar vender tilbage i 2025 og inviterer alle danskere til at starte året med grønnere tallerkener. Kampagnen sætter fokus på det brede udvalg af plantebaserede retter og produkter i landets supermarkeder, kantiner og spisesteder og opfordrer forbrugerne til at udforske de mange grønne muligheder.

“Grøn Januar er ikke en udfordring, men en venlig opfordring til at vælge plantebaseret. Formålet er at fremhæve de lækre alternativer, der ofte overses. Ved at synliggøre nyheder, tilbud og det eksisterende udvalg ønsker kampagnen at inspirere flere til at prøve plantebaserede muligheder og dermed bidrage til en grønnere fremtid,” siger Claire Demontreuil, kampagneleder for Grøn Januar.

Stærk opbakning fra erhvervslivet

Over 41 virksomheder har allerede tilmeldt sig Grøn Januar 2025. Blandt dem er 7-Eleven, der har deltaget siden kampagnens start i 2022:

"I forbindelse med Grøn Januar skruer vi op for synligheden af vores plantebaserede sortiment. Det er en god anledning til at gøre endnu flere nysgerrige på det grønne udvalg. Sidste år oplevede vi stor opbakning fra kunderne, hvor flere valgte at købe mere vegansk i kampagneperioden," siger Jesper Østergaard, administrerende direktør i 7-Eleven i Danmark.

En anden stor aktør, der i år slutter sig til kampagnen, er Netto. Som en af Danmarks største supermarkedskæder ønsker Netto at gøre plantebaseret mad endnu mere tilgængelig for sine kunder:

"Ved at fremhæve plantebaserede alternativer ønsker vi at gøre det lettere for alle at starte året med sunde og grønne vaner," siger Kristine Marie Thøgersen, Kommerciel Direktør i Netto.

Sådan kan alle være med i Grøn Januar

Grøn Januar er en invitation til alle om at udforske det plantebaserede univers - uanset om man allerede spiser plantebaseret eller er nysgerrig på at prøve noget nyt.

Formålet er at gøre det nemmere at vælge grønt i hverdagen. Man skal blot holde øje med ‘Grøn Januar’-logoet, når man handler, bladrer i tilbudsaviser, spiser ude eller støder på det online. Logoet gør det let at finde de plantebaserede alternativer og træffe grønnere valg i sin hverdag.

Man kan desuden opfordre sin yndlingsrestaurant eller sit lokale supermarked til at tilbyde flere plantebaserede retter og produkter.

Man kan følge kampagnen på Instagram og Facebook på @groenjanuar, hvor man kan deltage i spændende konkurrencer og blive inspireret til nye grønne produkter og retter. Man kan også dele sine plantebaserede madoplevelser ved at bruge hashtagget #GrønJanuar, når man er ude at spise eller handle.



Nøgleord

Kontakter

Claire Demontreuil
Kampagneleder på Grøn Januar
claire.demontreuil@vegetarisk.dk


Alexander Grau
pressemedarbejder, Dansk Vegetarisk Forening
(+45) 81 11 09 60
alexander.grau@vegetarisk.dk

Billeder

Grøn Januar logo vertikalt
Grøn Januar logo vertikalt
Download
Grøn Januar logo horisontalt
Grøn Januar logo horisontalt
Download

Links

Dansk Vegetarisk Forening er den centrale plantebaserede aktør i Danmark. Vi arbejder for at udbrede vegetarisk levevis samt oplyse om fordelene ved at skære ned på animalske produkter – såvel for dyr og mennesker som af hensyn til global bæredygtighed. Vi samarbejder med et bredt netværk af aktører i fødevarebranchen, landbruget, detailhandlen og inden for politik. Vi samarbejder og vidensdeler også med organisationer og andre aktører internationalt. 

 Vi tror på, at hvert eneste plantebaserede måltid gør en forskel. 

Følg pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye