Ingen børnehuse lukker, når Rudersdal Kommune tilpasser daginstitutionspladser
5.12.2024 18:43:58 CET | Rudersdal Kommune | Pressemeddelelse
Kommunen skal tilpasse daginstitutionspladser til det fremtidige behov, da børnetallet er – og fortsat vil være – faldende. Partierne bag budgetaftalen har besluttet, at ingen børnehuse skal lukke i forbindelse med tilpasningen.

Partierne bag budgetaftalen vedtog i september en besparelse på dagtilbudsområdet, der skulle findes ved tilpasning af daginstitutionspladser. Besparelsen skulle ses i lyset af de faldende børnetal, som betyder, der er for mange ledige pladser i kommunens dagtilbud. Torsdag vedtog budgetforligsparterne, at besparelsen ikke skal gennemføres. Borgmester Ann Sofie Orth (C) udtaler:
-Vi har netop besluttet, at vi ikke gennemfører besparelsen, fordi den kun kan findes ved at lukke et børnehus - og det ønsker vi ikke. Vi kommer til at se på tilpasningen på en anden måde, fx ved at lukke stuer, men altså ikke hele huse.
Formand for Børne- og Skoleudvalget, Anne Christiansen (L), supplerer:
-Jeg ved, at tilpasning af kapacitet – herunder eventuelle lukninger af børnehuse – har skabt usikkerhed og bekymring blandt forældre og medarbejdere. Derfor er jeg også glad for, at vi nu kan melde endeligt ud, at vi ikke kommer til at lukke børnehuse, når vi skal tilpasse daginstitutionspladserne.
Håndtering af de ledige pladser skal drøftes
Ifølge borgmesteren og udvalgsformanden er det fortsat nødvendigt at se på tilpasning af daginstitutionspladser. Børnetallene er faldende og prognoser viser, at udviklingen formentlig fortsætter. Anne Christiansen siger:
-Vi har for mange ledige pladser i vores dagtilbud og denne udvikling forventes at fortsætte. Derfor er vi også nødt til at tilpasse pladserne til det fremtidige behov, så vi på den måde sikrer en stabil personalesituation, et godt arbejdsmiljø og fastholder den nuværende kvalitet.
Børne- og Skoleudvalget vil derfor i det nye år drøfte den fremtidige tilpasning af daginstitutionspladserne.
Baggrundsinformation
Kontakter
Ann Sofie OrthBorgmester
Tlf:+45 46 11 10 12annsofie@rudersdal.dkAnne ChristiansenKommunalbestyrelsesmedlem
Økonomiudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Børne- og Skoleudvalget, Vedbæk-udvalget
Billeder

Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Arkæologistuderende på udgravning i Maglemosen17.9.2026 14:03:26 CEST | Pressemeddelelse
En gruppe arkæologistuderende fra Københavns Universitet har i september udført en uddannelsesudgravning og geologiske boringer i Maglemosen i Vedbæk. Området er ideelt til en uddannelsesudgravning, fordi der tidligere er fundet genstande og sjældne grave med velbevarede skeletter fra jægerstenalderen.
Rudersdal vil være klar, når strømmen går17.9.2026 14:01:46 CEST | Pressemeddelelse
Hvad gør du, hvis strømmen går I længere tid? Rudersdal Kommune vil ruste borgerne bedre til en situation, hvor både vand, varme, mobil og internet kan blive påvirket.
Flere offentlige svømmetider i Birkerød Svømmehal11.9.2026 14:09:20 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 14. september bliver der flere muligheder for offentlig svømning i Birkerød Svømmehal. Der bliver udvidet morgensvømning på hverdage og åbnet for offentlig svømning søndag morgen, efter at tiderne i kommunens svømmehaller er blevet fordelt på ny.
Første skridt på vejen mod Et Vildere Rudersdal9.9.2026 11:05:34 CEST | Pressemeddelelse
Fra en invasiv plante i Maglemosen og en sjælden sommerfugl i Birkerød til naturen i Eskemose Skov og havbunden ud for Vedbæk. Nu sættes de første konkrete indsatser i gang under Rudersdals nye biodiversitetsstrategi.
Rudersdal hylder frivilligheden og årets prismodtagere7.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frivillige ildsjæle, unge ledere og nye talenter skal hyldes, når Rudersdal Kommune den 25. september inviterer til årets Frivilligfest på Mariehøj. Her skal årets prismodtagere på scenen og fejres for deres særlige indsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum