Næstved Kommune samler al rengøring
Synlig rengøring og to store delområder i stedet for syv skal gøre det nemmere for leverandørerne at skabe sammenhængende fuldtidsstillinger til deres ansatte. Kongsvang Cleaning & Facility A/S overtager al kommunens rengøring fra 1. januar 2025.

De kommende seks år er det ansatte fra rengøringsfirmaet Kongsvang Cleaning & Facility A/S, der svinger støvsuger, gulvmoppe og lokker nullermænd ud af radiatorerne på alle kommunens 190 adresser.
Virksomheden har vundet begge delaftaler i sommerens rengøringsudbud og skal efter nytår gøre rent på et samlet areal, der svarer til mere end 59 bygninger som Rådmandshaven, hvis man regner ud fra grundarealet.
Rengøringen er blevet samlet i to store delområder, hvor der tidligere var syv. Det fortæller Morten Reuber Nielsen, chef for Center for Ejendomme og Indkøb i Næstved Kommune.
- Vi har samlet rengøringen i to store udbud for at give vores leverandører de bedste muligheder for at skabe sammenhængende timer til deres ansatte. I Næstved Kommune vægter vi arbejdsmiljøet højt, derfor er vi optagede af, at det også afspejler sig i de aftaler, vi laver med erhvervslivet. Kontrakten er seks-årig, og vi forventer, at det vil være med til at give tryghed for rengøringsselskabets medarbejdere. Derudover håber vi, at det giver selskabet mulighed for at uddanne deres ansatte indenfor rengørings- og servicefaget til blandt andet serviceassistenter, siger han og fortsætter:
- Vi glæder os til at udbygge samarbejdet med Kongsvang Cleaning & Facility A/S, der allerede står for rengøringen i nogle af vores bygninger i dag. Virksomheden kommer med en grøn profil og et fokus på bæredygtighed, som harmonerer med kommunens ønske om at være førende på erhverv og bæredygtighed.
Dialog med tilbudsgivere resulterede i genudbud
I aftalen med den nye rengøringsleverandør er der blandt andet lagt vægt på, at personalet bliver instrueret og uddannet tilstrækkeligt, og at der er en plan for rekruttering og tilknytning af medarbejderne for eksempel via attraktive vilkår.
Det ligger godt i tråd med rengøringsfirmaets DNA, fortæller Jørgen Hertz, der er direktør for Kongsvang Cleaning & Facility A/S:
- Vi er glade for, at vi har vundet kontrakten med Næstved Kommune. Det er en stor opgave, som vi er glade for, fordi vi deler kommunens fokus på og ønske om at skabe et godt arbejdsmiljø med et højt fagligt niveau. Vores medarbejdere brænder for deres fag, og vi arbejder målrettet med kvalitet, integration, uddannelse og miljø. Det giver vilkårene i kontrakten os gode muligheder for, blandt andet fordi den er seks-årig. Vi har haft en rigtig god dialog med Næstved Kommune i forbindelse med udbuddet, og vi har været glade for samarbejdet på de adresser, hvor vi hidtil har stået for rengøringen. Nu er vi i fuld gang med forberedelserne og glæder os til at overtage al rengøringen i kommunen i det nye år.
I Næstved Kommune er det politisk besluttet, at rengøringen skal foregå i dagtimerne mellem kl. 5.00 og 18.00, hvor det er muligt. Ved synlig rengøring bliver rengøringspersonalet en del af arbejdspladsens hverdag.
Kontakter
Morten Reuber NielsenCenterchefCenter for Ejendomme
Tlf:30584362morrni@naestved.dkJørgen HertzDirektørKongsvang Cleaning & Facility A/S
Tlf:22249910jh@kongsvang.netEmil KarstensenKommunikationsansvarligKongsvang Cleaning & Facility A/S
Tlf:22245742eka@kongsvang.netKommunikationPressevagten, Næstved Kommune
Tlf:55 88 50 55kommunikation@naestved.dkBilleder


Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Se kortet: Her er treparternes forslag til den grønne arealomlægning i Næstved Kommune8.10.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
700 husstande i Næstved Kommune har fået besked om, at dele af deres arealer er foreslået som projekter i arbejdet med Grøn Trepart. Nu er kortet offentligt tilgængeligt.
Borgerservice åbner for stemmer til kommunal-, regional- og ældrerådsvalg7.10.2025 11:38:45 CEST | Pressemeddelelse
Fra tirsdag den 7. oktober 2025 er det muligt for borgere i Næstved Kommune at brevstemme til kommunalvalget, regionalvalget og ældrerådsvalget. Brevstemmer kan afgives hos Borgerservice frem til og med fredag den 14. november.
Banebrydende pilotprojekt gør klimaregnskab til en naturlig del af virksomheders økonomiske nøgletal6.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsstyrelsen og Næstved Kommunes Ressource City har sat sig for at gøre virksomheders klimadata lige så pålidelige og anvendelige som finansielle nøgletal. Dermed skal der bygges bro mellem virksomheders bogføring og deres klimaregnskab.
Nimatic ApS og Næstved Madservice modtager Social Pris Næstved 20252.10.2025 18:26:35 CEST | Pressemeddelelse
For ottende gang hylder Næstved Kommune en privat og en offentlig arbejdsplads, der gør en særlig indsats for at hjælpe folk i arbejde. Der var kommet 54 indstillinger til prisen, som i år går til produktionsvirksomheden Nimatic ApS og kommunens produktionskøkken, Næstved Madservice.
Ny legeplads er på vej på Axeltorv25.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny legeplads på Axeltorv skal tiltrække flere familier og skabe mere liv i Næstveds bymidte. Legepladsen bliver væsentlig større end den nuværende og forventes at åbne dette efterår.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum