Libanon: Mineryddere tilbage i arbejdstøjet

Trods den skrøbelige våbenhvile mellem Israel og Hizbollah er langt de fleste fordrevne libanesere vendt tilbage til deres hjem. Men for de færreste er det et glædeligt gensyn.

Ifølge Verdensbanken er op mod 100.000 bygninger ødelagt eller beskadiget, en femtedel af landet har været udsat for israelske evakueringsordrer og luftangreb i krigen mod Hizbollah, og store områder er forurenet af ueksploderet ammunition, klyngebomber og missilaffald.

”Vi har enormt travlt med at rydde op efter endnu en krig. Vi har fået den første melding om et barn, der omkom ved hjemkomsten, da han samlede klyngeammunition op fra jorden. Det skal vi for alt i verden forhindre. Vores mineryddere, der selv har været fordrevet fra krigen, er tilbage i arbejdstøjet,” siger generalsekretær Jonas Nøddekær.

Folkekirkens Nødhjælp arbejder i Beirut og omegn og skruer op for minerydning og genopbygning i den sydlige del af Libanon, hvor Folkekirkens Nødhjælp planlægger at genåbne organisationens kontor i byen Tyre, der har været lukket ned i en længere periode. Det er den sydlige del af Libanon, der grænser op til Israel, der er allerhårdest ramt.

”I syd er der meget store mængder farlige efterladenskaber fra de seneste tre måneders krig, der venter på at blive fjernet, inden folk kan vende sikkert tilbage. Derefter skal vi hjælpe med genopbygningen. Så hvis våbenhvilen holder, så kan vi komme i gang, og forhåbentligt  få flere donorer til at støtte arbejdet. Vi er i tæt dialog med FN, den danske ambassade, de lokale myndigheder og lokalsamfund,” siger Jonas Nøddekær.

Endnu en krigs efterladenskaber 

Folkekirkens Nødhjælp har de seneste 20 år arbejdet med humanitær minerydning i Libanon. Indsatserne i det sydlige Libanon har været koncentreret langs den såkaldte Blue Line, en midlertidig grænse etableret af FN i år 2000, der markerer Israels tilbagetrækning fra det sydlige Libanon.

Her ligger stadig titusindvis af miner og klyngeammunition, og nu er hele området blevet yderligere forurenet med den seneste krigs efterladenskaber, der udgør en alvorlig trussel mod civile og forhindrer landbrug, handel og genbosætning. Så mange libanesere må væbne sig med tålmodighed.

”Før delte vi dagligt 3.000-4.000 måltider ud til internt fordrevne, der var indkvarteret i centre i Beirut og i kystbyen, Saida. Nu kommer vi til at gøre det samme i den sydlige del af landet, indtil folk igen kan flytte tilbage til deres hjem. Men det kommer til at tage tid,” slutter Jonas Nøddekær.