SDU får to nye kandidatuddannelser
Syddansk Universitet har fået grønt lys fra Uddannelses- og Forskningsministeriet til at udbyde to nye kandidatuddannelser. Begge vil blive udbudt på SDU’s campus i Sønderborg.

Der er nye uddannelser på vej til SDU. Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund har nu godkendt en civilingeniøruddannelse i Supply Chain Digitalisation (cand.polyt.) på Det Tekniske Fakultet og en kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi (cand.merc.) inden for Global Supply Chain Management på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.
Center for forskning og uddannelse
Uddannelserne skal begge bidrage til ambitionen om at gøre SDU Sønderborg til et kraftcenter for forskning, uddannelse, innovation og iværksætteri, der imødekommer både lokale og nationale behov for kompetencer og arbejdskraft.
Civilingeniøruddannelsen i Supply Chain Digitalisation er en del af en satsning på ingeniørområdet, der skal skabe et mere digitaliseret og grønnere Danmark. Dimittenderne vil understøtte den digitale transformation i erhvervslivet og styrke virksomhedernes indsats i forhold til bæredygtighed med kompetencer inden for data science og machine learning.
Lokale og regionale virksomheder efterspørger kvalificeret arbejdskraft med stærke erhvervsøkonomiske kompetencer. Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi med fokus på Global Supply Chain Management bidrager til at imødekomme behovet. Uddannelsen bygger videre på bacheloruddannelserne i erhvervsøkonomi (HA) og European Studies, og bachelorerne får nu mulighed for at blive i Sønderborg og afslutte deres universitetsuddannelse i byen.
Understøtter et stærkt, fagligt studiemiljø
– Det er en stor glæde, at vi har fået godkendt og nu kan oprette de to kandidatuddannelser. De supplerer og komplementerer hinanden på en række områder og vil understøtte et stærkt fagligt studiemiljø på SDU i Sønderborg, siger prorektor Helle Waagepetersen. Hun fortsætter:
– Som to, attraktive uddannelsesmuligheder i regionen vil de støtte regeringens mål om et Danmark i balance, fastholde unge og dygtige studerende til gavn for lokalområdet og styrke virksomheders adgang til højtuddannet arbejdskraft.
Civilingeniøruddannelsen i Supply Chain Digitalisation har studiestart i september 2025.
Kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi (cand.merc.) inden for Global Supply Chain Management har studiestart september 2026.
Kontakter
Helle WaagepetersenProrektor for uddannelse
Tlf:65 50 10 32prorektor@sdu.dkFølg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Medicin mod forhøjet kolesterol kan i fremtiden redde endnu flere liv10.7.2025 08:41:07 CEST | Pressemeddelelse
Tre til fire procent af danske mænd over 65 år rammes af udposninger på legemspulsåren – en potentielt dødelig sygdom. Forskning fra SDU og OUH viser, at forebyggende behandling kan bremse udviklingen. Det kræver screening, som allerede benyttes i andre lande.
Stærk interesse for SDU’s uddannelser5.7.2025 18:27:25 CEST | Pressemeddelelse
Selvom der er nye adgangskrav, oplever SDU en samlet stigning i søgningen. Universitetets uddannelser nyder stor interesse fra danske og internationale ansøgere, og nye udbud som psykologi i Esbjerg tiltrækker rekordmange ansøgere.
Mette Juel Rothmann udnævnt til professor i diabetesomsorg og brugerinvolvering2.7.2025 11:57:28 CEST | Pressemeddelelse
Et professorat med fokus på livet med diabetes: Styrket forskning i psykosociale aspekter af diabetes skal bane vejen for nye patientnære løsninger og bedre egenomsorg
Researchers develop new robot: The future of scaffolding is here2.7.2025 09:35:44 CEST | Press release
Together with the German scaffolding manufacturer PERI and several other European partners, researchers from SDU’s Centre for Large Structure Production (LSP) have developed a robot that can relieve scaffolders. The robot will be tested in real-life conditions over the next years.
SDU-forskere udvikler ny robot: Det bliver fremtiden for stilladsarbejde2.7.2025 09:35:44 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med den tyske stilladsproducent PERI og en række europæiske kollegaer har forskere fra SDU’s Center for Large Structure Production (LSP) udviklet en robot, der kan aflaste stilladsarbejdere. I løbet af de næste par år skal robotten testes på byggepladser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum