SDU får to nye kandidatuddannelser
4.12.2024 14:16:00 CET | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet har fået grønt lys fra Uddannelses- og Forskningsministeriet til at udbyde to nye kandidatuddannelser. Begge vil blive udbudt på SDU’s campus i Sønderborg.

Der er nye uddannelser på vej til SDU. Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund har nu godkendt en civilingeniøruddannelse i Supply Chain Digitalisation (cand.polyt.) på Det Tekniske Fakultet og en kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi (cand.merc.) inden for Global Supply Chain Management på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.
Center for forskning og uddannelse
Uddannelserne skal begge bidrage til ambitionen om at gøre SDU Sønderborg til et kraftcenter for forskning, uddannelse, innovation og iværksætteri, der imødekommer både lokale og nationale behov for kompetencer og arbejdskraft.
Civilingeniøruddannelsen i Supply Chain Digitalisation er en del af en satsning på ingeniørområdet, der skal skabe et mere digitaliseret og grønnere Danmark. Dimittenderne vil understøtte den digitale transformation i erhvervslivet og styrke virksomhedernes indsats i forhold til bæredygtighed med kompetencer inden for data science og machine learning.
Lokale og regionale virksomheder efterspørger kvalificeret arbejdskraft med stærke erhvervsøkonomiske kompetencer. Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi med fokus på Global Supply Chain Management bidrager til at imødekomme behovet. Uddannelsen bygger videre på bacheloruddannelserne i erhvervsøkonomi (HA) og European Studies, og bachelorerne får nu mulighed for at blive i Sønderborg og afslutte deres universitetsuddannelse i byen.
Understøtter et stærkt, fagligt studiemiljø
– Det er en stor glæde, at vi har fået godkendt og nu kan oprette de to kandidatuddannelser. De supplerer og komplementerer hinanden på en række områder og vil understøtte et stærkt fagligt studiemiljø på SDU i Sønderborg, siger prorektor Helle Waagepetersen. Hun fortsætter:
– Som to, attraktive uddannelsesmuligheder i regionen vil de støtte regeringens mål om et Danmark i balance, fastholde unge og dygtige studerende til gavn for lokalområdet og styrke virksomheders adgang til højtuddannet arbejdskraft.
Civilingeniøruddannelsen i Supply Chain Digitalisation har studiestart i september 2025.
Kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi (cand.merc.) inden for Global Supply Chain Management har studiestart september 2026.
Kontakter
Helle WaagepetersenProrektor for uddannelse
Tlf:65 50 10 32prorektor@sdu.dkFølg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Rune Lykkeberg og Finn Collin modtager filosofipriser20.3.2026 08:26:55 CET | Pressemeddelelse
Redaktør Rune Lykkeberg og professor Finn Collin modtager i dag Dansk Filosofisk Selskabs hæderspriser ved selskabets årsmøde i Aarhus.
SDU med i nyt globalt initiativ som vil gøre software og AI matematisk sikre19.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet og professor Fabrizio Montesi fra Centre for Formal Methods and Future Computing har ledende rolle i nyt internationalt initiativ, der placerer universitetet centralt i udviklingen af fremtidens fundament for software og kunstig intelligens. Projektet CSLib skal udvikle en fælles, formel infrastruktur til softwareudvikling.
Ny fellow på SDU bliver livline til lokaljournalistikken18.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
AI, ressourceknaphed og borgerinddragelse: Ny SDU-Fellow Kasper Frandsen skal gå lokaljournalistikken efter i sømmene og udvikle ny værktøjskasse med fremtidens redskaber.
SDU tester redningsdroner i Arktis18.3.2026 08:51:00 CET | Pressemeddelelse
Sammen med Alexandra Instituttet og Arktisk Kommando har droneforskere fra Syddansk Universitet testet droner til redningsaktioner i Grønland og indsamlet data til AI-modeller, der kan hjælpe med at lokalisere nødstedte.
Jakob Grauslund bliver ny dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet17.3.2026 09:00:02 CET | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet har ansat Jakob Grauslund som ny dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Han kommer fra en stilling som institutleder på Institut for Regional Sundhedsforskning på SDU og tiltræder som dekan den 1. juni 2026. Jakob Grauslund overtager posten efter professor Ole Skøtt, der går på pension efter 18 år som dekan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum