Miljøordfører for S, Thomas Monberg, besøger fredag Røde Kors' genbrugscenter i Horsens. Pressen er inviteret
5.12.2024 12:31:53 CET | Røde Kors | Presseinvitation
Miljøordfører for S, Thomas Monberg, besøger fredag Røde Kors' genbrugscenter i Horsens for at tale om de politiske rammer og udfordringer på genbrugsområdet, herunder implementering af det kommende EU-direktiv
Genbrug er en væsentlig del af både den grønne omstilling og de sociale indsatser, Røde Kors udfører. Men en kommende revision af affaldsrammedirektivet, der har til formål at reducere affald og fremme bæredygtighed i hele EU, kan få alvorlige konsekvenser for Danmarks unikke genbrugsmodel, som både er en succes for miljøet og en afgørende støtte for humanitære formål.
Fredag besøger miljøordfører for Socialdemokratiet, Thomas Monberg fra Horsens, Røde Kors’ genbrugscenter i Horsens, sammen med Røde Kors Genbrugschef, Tina Donnerborg. Her vil de tale om Røde Kors’ arbejde med genbrug på landsplan – bl.a. hvordan arbejdet bidrager til miljø, klima og socialt hjælpearbejde og om politiske rammer og udfordringer på genbrugsområdet, herunder implementering af det kommende EU-direktiv.
Genbrug er en dansk succeshistorie
Genbrug er ikke kun et spørgsmål om at mindske affald, men også om at tage ansvar for miljøet og støtte sociale formål. I Danmark er genbrug bredt accepteret, og ifølge en undersøgelse fra Røde Kors Genbrug har 72% af danskerne købt genbrugstøj det seneste år, mens 74% har doneret til genbrugsbutikker.
Dette engagement betyder, at mere end 10.000 tons tøj hvert år bliver genbrugt fremfor at ende som affald – en løsning, der sparer CO2-udledning og skåner miljøet.
I 2022 alene bidrog genbrugsaktiviteterne i Røde Kors til en samlet CO2-besparelse på 21.500 ton CO2e, svarende til årligt tøjforbrug for 80.000 personer.
Samlet set genererede humanitære organisationers genbrugsbutikker i Danmark over 300 millioner kroner i overskud i 2022; midler, der går til humanitære og sociale indsatser.
Miljøordfører for S, Thomas Monberg, besøger fredag Røde Kors' genbrugscenter i Horsens.
Dato: 6. november
Tid: 11-12.30
Sted: Røde Kors genbrugscenter, Fuglevangsvej 63, Horsens
Deltagere:
Thomas Monberg, miljøordfører S
Tina Donnerborg, genbrugschef for Røde Kors
Claus Honoré Nielsen, sektionsleder for genbrugscentre i Røde Kors
Nina Suenson, politisk chef Røde Kors
Program
1. Rundvisning på centret
2. Røde Kors fortæller om vores arbejde med genbrug på landsplan – bl.a. hvordan vi bidrager til miljø, klima og socialt hjælpearbejde
3. Dialog om politiske rammer og udfordringer på genbrugsområdet, herunder implementering af det kommende EU-direktiv
Kontaktperson: Genbrugschef for Røde Kors, Tina Donnerborg, tlf. 28774301
Kontakter
Røde Kors pressetelefonrodekors.dk/presse
Tlf:3529 9699Om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Anders Ladekarls sidste tur med indsamlingsbøtten som generalsekretær i Røde Kors: Jeg stopper som bekymret optimist1.10.2026 10:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter 19 år har Anders Ladekarl valgt at stoppe som generalsekretær for Røde Kors i Danmark. Søndag 4. oktober går han sidste runde med raslebøtten som generalsekretær – en tur, han har gået for Røde Kors i alle de år, han har siddet i stolen
Røde Kors om civilsamfundet i det nationale beredskab: Et vigtigt skridt for Danmarks samlede robusthed25.9.2026 15:33:31 CEST | Pressemeddelelse
En formel rolle til civilsamfundets organisationer i Danmarks totalberedskab anerkender, at civilsamfundet ikke er et supplement, men en nødvendig del af Danmarks samlede totalberedskab, siger præsident for Røde Kors, Jette Runchel
Røde Kors-frivillige lægger 75.000 timer om ugen: Potentialet er endnu større24.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver uge lægger Røde Kors-frivillige tilsammen mere end 75.000 timers frivilligt arbejde. Og to ud af tre er klar til at engagere sig endnu mere. Det enorme frivillige engagement kan blive en vigtig ressource i et samfund med flere ældre, voksende ensomhed, mistrivsel blandt unge og behov for et stærkere beredskab
I den gode sags tjeneste: Jaxstyle fortalte nordjyske gymnasieelever om sin tur til Ukraine og opfordrede til at melde sig som indsamler for Røde Kors23.9.2026 14:22:14 CEST | Pressemeddelelse
Turen til det krigsramte land sammen med Røde Kors i foråret har gjort stort indtryk på den nordjyske youtuber og streamer Jacob ”Jaxstyle” Krull, der oplevede daglige luftalarmer og nætter i beskyttelsesrum
Fra gadedøren og ud i fællesskabet: Turtjenesten fylder 20 år15.9.2026 12:01:09 CEST | Pressemeddelelse
I 20 år har frivillige fra Røde Kors Hovedstaden hentet seniorer fra København og Frederiksberg ved deres gadedør og taget dem med på ture og oplevelser, som de ellers kan have svært ved at komme ud til. For deltagerne i Turtjenesten handler turene både om at opleve nye steder og om at komme ud blandt andre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum