Plastindustrien i Danmark: Forbrugerne er chanceløse på Temu
Brancheforeningen Plastindustrien, der repræsenterer knap 300 danske plastvirksomheder indenfor produktion, råvarer og genanvendelse af plast, er enige med Forbrugerrådet TÆNK. Det er for risikabelt for forbrugerne at handle på webshops fra lande uden for EU, eksempelvis Temu.
Når danske forbrugere handler på webshops fra lande uden for EU, kan det være svært at gennemskue om produkterne indeholder skadelig kemi. Ved visse kemiske stoffer er det nemlig forbrugernes eget ansvar, at undersøge, hvad produktet indeholder, når webshoppen ligger uden for EU. Derfor er forbrugerne sat i en umulig situation, siger miljøpolitisk chef i Plastindustrien, Christina Busk.
- Forbrugerne er chanceløse. For det er reelt set umuligt at gennemskue, hvad produkterne indeholder. Danske og europæiske virksomheder er underlagt meget strenge regler gennem EU's kemi- og legetøjslovgivning. Men når man handler på webshops fra lande uden for EU, er man i princippet på egen hånd. Og det er de færreste forbrugere, der har forudsætningerne for at gennemskue, hvad produkterne er lavet af, siger hun.
Ifølge Miljøstyrelsen sker mere end 10% af danskernes nethandel på webshops fra lande uden for EU. Problemet med webshops med base i for eksempel Kina, USA eller Japan er, at de kan have andre kemiregler, end dem vi har i Danmark EU. Derfor kan eksempelvis legetøj indeholde kemikalier, der er forbudt at bruge indenfor EU.
Plastindustrien opfordrer derfor forbrugerne til at være opmærksomme på risikoen for at købe varer, der indeholder skadelig kemi eller ikke lever op til europæiske regler for produktsikkerhed.
- Vi anbefaler, at man undersøger, om webshoppen ligger i EU. Man kan for eksempel undersøge prisen. Hvis den er meget lav, kan det skyldes, at webshoppen ligger uden for EU. Og så skal man være særligt opmærksom, når man køber ting til børn. Særligt ved produkter, der har kontakt til huden i længere tid, siger Christina Busk.
Kontakter
Martin Skajaa WøldikePressechef, Plastindustrien
Tlf:20243718mw@plast.dkOm Plastindustrien
Plastindustrien er brancheforening for danske plastvirksomheder og tæller over 26.000 jobs inden for produktion af plast, maskiner og råvarerleverandører.
Følg pressemeddelelser fra Plastindustrien
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Plastindustrien
Plastindustrien i Danmark: Pas på, når du handler på udenlandske webshops4.12.2025 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Op til jul advarer Plastindustrien danske forbrugere mod at købe billige varer på udenlandske webshops. Produkter fra platforme som Temu og Shein er ofte ikke omfattet af EU’s strenge regler for kemi og produktsikkerhed.
Genanvendelsesindustrien: Bevar affaldssorteringen31.10.2025 09:04:28 CET | Pressemeddelelse
Den samlede danske genanvendelses- og ressourceindustri advarer mod at ændre de nuværende regler for affaldssortering, sådan som Liberal Alliance foreslår. Det vil skade genanvendelsen og underminere de investeringer, som danske virksomheder allerede har foretaget i nye teknologier.
Plastindustrien hilser politisk aftale om producentansvar varmt velkommen12.9.2025 10:55:44 CEST | Pressemeddelelse
Ens regneregler, indsats mod free riders og afskaffelse af emballageafgiften giver virksomhederne en mere fair regning, mener brancheforeningen Plastindustrien.
Plastindustrien om glippet plasttraktat: Vi har brug for globale løsninger15.8.2025 10:02:49 CEST | Pressemeddelelse
Forhandlingerne om en global plasttraktat i Genève sluttede i nat uden resultat. Plastindustrien kalder det en skuffelse, da behovet for at håndtere den globale plastforurening er stort.
Ung forsker vinder pris for banebrydende designværktøj til vindmøllevinger12.8.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sebastian Malte Hermansen fra Aalborg Universitet modtager Danish Composite Award 2025 for sit arbejde med at styrke designet af store vindmøllevinger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum