Norlys får godkendt fiberkøb og runder dermed 900.000 fiberadresser
Konkurrencemyndighederne har godkendt Norlys’ køb af GEV’s fibernet. Det betyder, at knap 7.000 adresser i og omkring Grindsted får ny fiberleverandør og større valgfrihed. Dermed dækker Norlys’ fibernet over 900.000 adresser.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har godkendt Norlys’ køb af multiforsyningsselskabet GEV’s fibernet. Godkendelsen kommer efter, at energi- og telekoncernen Norlys og GEV i april indgik en aftale om, at Norlys køber fibernettet i og omkring Grindsted, der giver knap 7.000 husstande og virksomheder adgang til lynhurtigt bredbånd. Når handlen er gennemført dækker Norlys’ fibernet dermed mere end 900.000 adresser.
For kunderne på GEV’s fibernet betyder det, at de fra årsskiftet, når handlen er gennemført, overgår til Norlys som fiberleverandør. I første omgang beholder borgerne i Grindsted-området den ene udbyder af internet og tv, der i dag er på GEV’s fibernet. Men i løbet af første halvdel af 2025 vil Norlys give kunderne større valgfrihed.
- En af vores fornemmeste opgaver som fibernetejer er at sikre, at slutkunderne kan vælge frit mellem en lang række udbydere. Så hurtigt det er muligt, åbner vi derfor fibernettet i og omkring Grindsted, så kunderne fremover kan vælge mellem de 11 forskellige udbydere af internet og tv til privatkunder, vi i dag har på vores fibernet, siger Carsten Bryder, der er direktør for Norlys’ fiberforretning.
Nøgleord
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 7210 8354michal@norlys.dkThomas Klose JensenPresserådgiverNorlys
Tlf:+45 7210 8354jthoma@norlys.dkBilleder
Om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi er ejet af flere end 800.000 andelshavere og leverer energi, ladestandere, tv, internet, og mobiltelefoni til danskerne.
Vi ejer landets største elnet, landets største fibernet og via vores ejerskab af Telia Danmark halvdelen af landets største mobilnet. Derudover ejer vi aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading og den grønne, cirkulære industripark Greenlab, samt halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Vores 4.600 medarbejdere i Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København kæmper for et grønt og digitalt Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Norlys Vækstpulje støtter lokale initiativer med knap 20 millioner kroner9.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Midt under sommeren har flere lokale initiativer netop fået besked om, at Norlys Vækstpulje har udvalgt dem som et af de i alt 316 projekter, der støttes økonomisk. I alt har Norlys Vækstpulje støttet de mange projekter med 19,3 millioner kroner.
Norlys ansætter ny kommerciel direktør til at vende kundeoplevelsen8.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Brian Borella Wulf er ny kommerciel direktør i Norlys med ansvar for at samle og forbedre kundeoplevelsen samt at løfte salget på tværs af Norlys’ produkter.
Billigste elpris i mere end et år: Særligt to timer var rekordlave i juni5.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I juni lå den rene elpris på 0,43 kr. per kWh i gennemsnit. Det er det laveste niveau i knap halvandet år. Den lave pris dækker også over større udsving i løbet af dagen, og derfor kan der være penge at spare, hvis man planlægger sit forbrug efter de billigste timer.
Norlys føjer 275 nye ladeudtag til sit landsdækkende netværk efter opkøb2.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys udvider med købet af den østjyske energikoncern AURAs offentlige ladeforretning sit landsdækkende ladenetværk med mere end 275 ladeudtag og runder nu 7.700 offentlige ladeudtag fordelt i hele landet.
Rekord for anden måned i træk: Aldrig har der været flere timer med negative elpriser1.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hele 182 gange i juni har de danske forbrugere indtil videre kunnet glæde sig over, at de rene elpriser har været helt nede på minus-niveau.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum