
Flere unge på midlertidige helbredsbetingede ydelser kan føre til flere på førtidspension1.12.2025 06:30:00 CET | ROCKWOOL Fonden | Pressemeddelelse
Andelen af danskere under 45 år på midlertidige helbredsbetingede ydelser som sygedagpenge, revalidering og ressourceforløb er steget siden 2008. Disse ydelser er ofte første skridt til en førtidspension, og det kan betyde, at antallet af personer på førtidspension stiger yderligere de kommende år.


















