Fodbold med vennerne kan være nok til at give dig en sundere alderdom
Moderat fysisk aktivitet kan have en beskyttende effekt på nervecellerne, og det kan bidrage til sund aldring. Og du behøver ikke dyrke konkurrencesport for at være med, viser forskning fra Københavns Universitet og Bispebjerg Hospital.

Vi ved alle, at motion er værnet mod alt ondt. Men vidste du, at du faktisk ikke behøver træne som en maskine dag ud og dag ind for at opnå de gode effekter?
Ny forskning fra Københavns Universitet og Bispebjerg Hospital viser nu, at almindelig træning og fysisk aktivitet som fodbold med vennerne, en tur i motionscenteret eller en god cykeltur, beskytter vores muskelceller og de såkaldte motorneuroner. Og det har stor betydning for vores sundhed, når vi bliver ældre.
Så hvis du ikke er til tætpakkede træningscentre, crossfit-hold og tre boksetræninger om ugen, er der gode nyheder at hente, fortæller postdoc Casper Søndenbroe fra Center for Sund Aldring på Københavns Universitet og Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital.
”Motorneuroner er de nerveceller, man bruger til at bevæge sin krop med. Disse nerveceller bliver påvirket af sygdomme som for eksempel ALS. Når vi svækkes med alderen, står vores motorneuroner af, og derfor vil vi rigtig gerne vide, hvordan vi kan beskytte dem bedst muligt,” forklarer han.
”Det her studie tyder så på, at man kan opnå en beskyttende effekt for muskler og motorneuroner langt op i alderdommen, hvis man blot er moderat aktiv regelmæssigt. Det kan være alt frapaddeltennis med vennerne eller fodbold nogle gange om ugen, til styrketræning eller en lang cykeltur. Det vigtigste er, at man er aktiv og holder kroppen i gang,” fortæller Casper Søndenbroe.
Fodboldholdet eller styrketræning gør underværker
Forskerne sammenlignede celler udvundet af muskelbiopsier fra ni yngre personer med 13 ældre personer. Gruppen af ældre var delt i to: En gruppe havde været moderat aktive i mange år, mens den anden gruppe nærmest ikke havde lavet noget.
De ældre personer i den aktive gruppe havde et meget skiftende – og virkelighedstro – træningsmønster. I en periode spillede de måske fodbold, hvorefter de stoppede. Så var der en periode, hvor de løb en gang imellem. Andre i gruppen lavede styrketræning, atletik eller noget helt tredje.
Det var altså en gruppe mennesker med et motionsmønster, der på mange måder ligner den almindelige danskers liv.
“Man kan give sin krop gode forudsætninger for at fungere i længere tid. Normalt taber man to til tre procent af sin hurtige muskelstyrke om året fra omkring 60-års-alderen, og samspillet mellem muskelceller og motorneuroner bliver dårligere. Det er altså her, man kan gå ind og påvirke det lidt,” siger Casper Søndenbroe.
Allerhelst vil Casper Søndenbroe lægge sine penge på styrketræningen.
"Vi kan sige, at styrketræning, særligt en tung styrketræning, er det, der gør folk stærkere, og det har størst effekt på muskelstyrke, og det er noget af det, man mister rigtig meget af, når man bliver ældre."
Studiet, som er det første af sin art, viser altså, at træning har en direkte beskyttende effekt på muskelcellerne og de nerveceller, interagerer med.
Muskelceller arbejder nemlig sammen med nerveceller for at kunne trække sig sammen, sådan som muskler gør. I forsøget fik forskerne derfor menneske-muskelcellerne til at arbejde sammen med motoriske neuroner udvundet fra rotter. Og de kunne konstatere, at de to cellekulturer netop begyndte at trække sig sammen, på samme måde som vores muskler gør det.
Næste skridt for forskerne var så at måle hvor længe de motoriske neuroner kunne overleve, og om der var forskel mellem henholdsvis muskelcellerne fra yngre og ældre, samt trænede og utrænede personer. Det var her, de kunne se forskellen.
Jo før du kommer i gang, desto bedre
Resultaterne peger på, at hvis man gerne vil maksimere sin sunde aldring, så er man nødt til at starte med at være aktiv, før tabet af motoriske neuroner er kommet for langt.
Men der er dog håb alligevel, fortæller Casper Søndenbroe.
“Selv, hvis du starter som 80-årig med at styrketræne, kan du stadig forbedre samspillet mellem muskler og neuroner,” siger han.
Derudover fandt studiet også en ny rolle for den celletype, som hedder fibroblaster. Og selv om denne del af forskningen er mindre formidlet, kan det have betydning for fremtidige studier af muskel- og nerveinteraktioner.
”Fibroblaster, som er den celletype som danner bindevæv, har et lidt blakket ry. Kort fortalt, så ønsker man ikke at have for mange fibroblaster, der hvor de normalt ikke bør være. Men, i dette studie så vi at fibroblasterne, på lige vilkår med muskelcellerne, påvirkede motor neuronerne positivt. Det er ret overraskende!"
Nøgleord
Kontakter
Casper SøndenbroePostdocInstitut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital
Tlf:+45 38 63 50 69casper.soendenbroe@regionh.dkSøren Vestergaard ThiesenPressemedarbejder
Tlf:28 75 29 34s.thiesen@sund.ku.dkLinks
Om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Flyvende dyr kan være nøglen til at bekæmpe næste pandemi28.3.2025 11:40:04 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse afslører de komplekse faktorer, der driver evolutionen af genomer. Data fra verdens største fuglegenom-database kan få betydning for forståelsen af, hvordan sygdomme tilpasser sig demografiske forhold eller klimaforhold,
Spis sundt midt i livet og øg chancerne for en sund alderdom25.3.2025 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere har undersøgt sammenhængen mellem en sund alderdom og forskellige kostplaner. Særligt en plantebaseret kost med et begrænset indtag af sunde, animalske proteiner er associeret med en sund aldring.
Forskere slår alarm: Antibiotikaresistens kan spredes uforudsigeligt i naturen6.2.2025 05:45:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har opdaget, at antibiotikaresistent DNA kan overleve på mineraloverflader som sandkorn or lerpartikler, hvilket kan føre til yderligere spredning af resistens til dyr og mennesker.
Danskerne er dårlige til at tale om sex: Her er forskningens råd til den gode samtale31.1.2025 05:50:00 CET | Pressemeddelelse
I næste uge er det "Uge Sex": 24 procent af den danske befolkning har svært ved at tale om deres ønsker i soveværelset. Den manglende samtale er skidt for vores sexliv og livsglæde – men det kan der heldigvis rådes bod på, siger forsker.
Eske Willerslev opdagede, at to gram jord kan fortælle os, hvordan fortiden ser ud. Det kan vi bruge i fremtiden23.1.2025 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Professor Eske Willerslev fik som studerende idéen til at udvinde DNA direkte fra jorden. Det har ført til store videnskabelige gennembrud og etableringen af forskningsfeltet eDNA, der i dag får en af Danmark største videnskabelige anerkendelser, Villum Kann Rasmussens Årslegat.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum