Hver anden studerende bekymrer sig over brugen af plagiatsoftware
I en ny undersøgelse fra Københavns Universitet bekymrer over halvdelen af de deltagende studerende fra danske gymnasier og universiteter sig over brugen af software der skal afsløre plagiat. Bekymringen fører til uhensigtsmæssig adfærd og fejlagtig læring hos de studerende, mener forskerne bag studiet.
80-90 fodnoter i en 12 siders opgave, ændret sprog for at snyde softwaren og udeladte kildehenvisninger. Studerende på landets gymnasier og universitetsuddannelser bakser med at navigere i, hvordan skolerne bruger såkaldt plagiatsoftware til at sammenligne tekst og afsløre snyd. Det viser et nyt studie ledet af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.
Derfor udtrykker over halvdelen af både gymnasieeleverne og de bachelorstuderende, som har deltaget i undersøgelsen, bekymring over udsigten til at blive kontrolleret. En bekymring, som dækker over andet end frygten for at blive taget i at snyde.
Ifølge postdoc Mads Goddiksen, førsteforfatter på studiet, skyldes bekymringen i høj grad, at de studerende ikke ved, hvordan snydesoftwaren bruges og hvad der bliver anset som snyd.
"Det er tankevækkende, at en teknologi som skulle sikre akademisk integritet skaber unødig bekymring blandt studerende. Vores forskning viser meget tydeligt, at usikkerhed om, hvordan softwaren fungerer og bruges, og hvad der anses som plagiering, fører til bekymringer og uhensigtsmæssige skrivevaner," siger forskeren.
I studiet udtrykte 57 procent af gymnasieelverne og 69 procent af de bachelorstuderende bekymring over uddannelsesstedernes brug af plagiatsoftware.
Skriver for at snyde softwaren – ikke for at lære
I studiet beskriver studerende, hvordan de undgår at genbruge kilder fra tidligere opgaver eller omskriver tekster unødvendigt for at "snyde" softwaren. En udvikling som Mads Goddiksen advarer i mod:
"Det største problem er ikke selve bekymringen, men at de studerende mister fokus på at skrive godt og etisk korrekt. I stedet handler det om at undgå, at et softwareværktøj markerer noget som problematisk og det går ud over opgavernes kvalitet og deres uddannelse," siger han.
Ifølge Mads Goddiksen er det vigtigt at forstå at de forskellige former for plagiatsoftware ikke selvstændigt kan afsløre plagiat. De fremhæver overlap i tekster. Og det er en meget vigtig forskel.
”Der er jo ikke nødvendigvis noget galt i at gengive og omskrive indhold fra andre kilder i en opgave – det er jo det, opgaveskrivning langt hen ad vejen handler om, så længe man er transparent omkring det. Men gør man det i dag, kan det dukke op i plagieringstjekket, fordi værktøjet finder sætninger og formuleringer, der ligner hinanden og det gør de studerende nervøse og værktøjet ubrugeligt, hvis det står alene,” forklarer Mads Goddiksen.
Men flere af de studerende i undersøgelsen tror netop, at softwaren alene afgør, om noget er plagiering, selvom det er den enkelte underviser der i første omgang træffer den beslutning. En misforståelse som bl.a. fører til ændringer i skriveadfærd for at tilpasse sig kontrollen. En dansk bachelorstuderende i studiet siger eksempelvis:
"Jeg vil ikke risikere at blive fanget. Så jeg inkluderer 80-90 fodnoter i en 12-siders opgave. Det har ikke givet problemer, men jeg tror egentlig ikke det er den rigtige måde at gøre det på."
Tydeligere vejledning og ens praksis
Forskeren understreger, at løsningen ikke er at afskaffe plagiatsoftware, men at bruge det rigtigt.
"Teknologien kan være et nyttigt værktøj til at identificere potentielle problemer, men det kræver, at institutionerne kommunikerer klart om det og sikrer, at både undervisere og studerende forstår værktøjets begrænsninger," forklarer Mads Goddiksen.
Derfor anbefaler forskerne bag studiet mere undervisning i god citatpraksis og akademisk skrivning til de studerende. Men uddannelsesinstitutionerne og underviserne har også et ansvar for at forklare, hvad de betragter som plagiat.
"Vi foreslår en kombination af undervisning og klarere procedurer for, hvordan softwaren bruges. Underviserne må på banen og forklare, hvor grænserne for plagiat konkret ligger i de enkelte opgaver og hvordan de bruger softwaren. Det vil ikke kun mindske bekymringer, men også sikre, at teknologien støtter læring frem for at hindre den," siger lektor Mikkel Willum Johansen fra Institut for Naturfagenes Didaktik og medforfatter på studiet.
I dag er der allerede flere virksomheder som udbyder værktøjer, der ikke bare kan identificere overlap i tekster, men også om de er skrevet af kunstig intelligens som fx Chat GPT. En ny type kontrol som ikke er uden problemer for uddannelsesinstitutionerne.
”Problemet er, at systemerne kun kan sige, om noget ligner AI, men de kan ikke sige det med sikkerhed. De har ikke en originaltekst at sammenligne med, som plagieringssoftwaren har. Af den grund er systemerne til AI-tjek meget upålidelige. Det gør det endnu vigtigere, at institutionerne har klare procedurer og enighed om, hvordan teknologien bruges, så vi undgår at straffe studerende uretfærdigt," slutter Mikkel Willum Johansen.
Om studiet:
- Studiet er baseret på 3.424 spørgeskemabesvarelser og 36 interviews i syv europæiske lande herunder Danmark.
- 389 danske gymnasieelever og 218 bachelorstuderende deltog i studiet.
- 57 procent af danske gymnasieelever og 69 procent af de danske bachelorstuderende udtrykker bekymring over udsigten til at blive kontrolleret.
- Studiet er lavet af Paludan Goddiksen, Mikkel Willum Johansen, Anna Catharina Vieira Armond, Mateja Centa, Christine Clavien, Eugenijus Gefenas, Nóra Kovács, Marcus Tang Merit, I. Anna S. Olsson, Margarita Poškutė, Júlio Borlido Santos, Rita Santos, Vojko Strahovnik, Orsolya Varga, P. J. Wall, Peter Sandøe og Thomas Bøker Lund.
- Læs den videnskabelige artikel: ”The dark side of text-matching software: worries and counterproductive behaviour among European upper secondary school and bachelor students”
Nøgleord
Kontakter
Mads Goddiksen
Postdoc
Institut for fødevare- og Ressourceøkonomi
Københavns Universitet
mpg@ifro.ku.dk
+4535331738
Mikkel Willum Johansen
Lektor
Institut for Naturfagenes Didaktik
Københavns Universitet
mwj@ind.ku.dk
+4535320381
+4528728441
Michael Skov Jensen
Journalist og teamkoordinator
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
+45 93 56 58 97
msj@science.ku.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Researchers eliminate the gritty mouth feel: How to make it easier to eat fiber-rich foods20.11.2024 10:34:33 CET | Press release
Fiber is something that most of us get far too little of. To change that, we need to actually enjoy eating it. Food researchers from the University of Copenhagen have now invented a "disguise" that solves the problem of the dry and gritty mouth feel of fibers.
Forskere fjerner den grynede følelse i munden: Sådan får vi nemmere ved at spise fiberrigt20.11.2024 07:33:00 CET | Pressemeddelelse
Vi spiser alle sammen for få fibre, og hvis vi skal lave om på det, kræver det at vi rent faktisk kan lide at spise dem. Fødevareforskere fra Københavns Universitet har opfundet en ’forklædning’, der løser problemet med den tørre og grynede følelse i munden, som kostfibre giver.
The myth of junkfood-eating gamers is actually about social hunger – and gender18.11.2024 12:45:04 CET | Press release
Gamers are often associated with unhealthy diets, messy living spaces and at times asocial lifestyles. While the gamer stereotypes first mentioned have some basis in reality, this is not necessarily for the reasons we thought. This, according to new research from the University of Copenhagen that examines the daily lives of gamers.
Myten om junkfood-spisende gamere handler faktisk om social sult – og om køn18.11.2024 08:17:00 CET | Pressemeddelelse
Gamere forbindes ofte med usunde madvaner, ringe husholdningsdisciplin, og nogle gange en asocial livstil. Førstnævnte fordomme om gamerne holder faktisk stik et stykke af vejen, men ikke helt af de grunde, vi troede. Det viser ny forskning i gamernes hverdagsliv fra Københavns Universitet.
Nina Rønsted i spidsen for den naturhistoriske fortælling15.11.2024 11:30:00 CET | Pressemeddelelse
Med et nyt naturhistorisk museum i sigte inden for de kommende år er der nok at tage fat på for professor Nina Rønsted, som fra 1. december 2024 skal være direktør for Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum