Høretab: Den sociale isolation er ofte det største handicap
En ny undersøgelse fra Københavns Universitet peger på behovet for at styrke de uformelle fællesskaber blandt mennesker med høretab. For tekniske hjælpemidler som høreapparater løser ikke den største udfordring for mange: Risikoen for at blive isoleret socialt.

Det er lige så vigtigt at sikre, at mennesker med høretab bliver inkluderet i de sociale fællesskaber som at tilbyde dem de nyeste tekniske hjælpemidler. For mange er den sociale isolation nemlig det egentlige handicap i hverdagen.
Det viser en ny rapport fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet, der med afsæt i befolknings- og spørgeskemaundersøgelser afdækker, hvordan nedsat hørelse påvirker hverdagslivet.
Rapporten har særligt fokus på deltagelsen i de uformelle fællesskaber på arbejdet eller i skolen, og konklusionen er klar: Nedsat hørelse behøver ikke være den største barriere. Faktisk klarer mennesker, der trods høretab fungerer godt i sociale sammenhænge, sig markant bedre end normalthørende, der har svært ved at indgå i et uformelt socialt samvær.
”Det er derfor afgørende at udvikle miljøer, hvor alle med høretab indgår på lige fod med andre i det uformelle samvær. Lykkes det, vil hørenedsættelsen måske stadig være en belastning, men den behøver ikke blive et alvorligt handicap i hverdagen,” siger Inge Kryger Pedersen, der er lektor på Sociologisk Institut og leder af forskningsprojektet bag rapporten.
De sociale udfordringer
Forskerne har i projektets kvalitative del tidligere vist, hvordan selv små praktiske løsninger kan hjælpe med at inkludere mennesker med høretab. Det kan f.eks. handle om at bruge bordmikrofoner, tale tydeligt og at sætte skole- og mødeborde op i hestesko, så alle kan se den, der taler.
Den nye rapport undersøger, hvilke bredere sociale udfordringer mennesker med og uden høretab oplever, og i hvilken grad det sociale samvær med kolleger eller skolekammerater har betydning. Det sker primært med data fra VIVE’s seneste undersøgelse af levevilkår blandt mennesker med handicap.
Og der er klare sammenhænge. De viser sig blandt andet, når man spørger 16-64-årige, i hvor høj grad de oplever, at de har indflydelse på eget liv. Her vejer inklusionen i uformelle fællesskaber tungere end høretabet på tværs af aldersgrupper:
Figur: Betydning af høretab og social deltagelse for indflydelse på eget liv

”Analyserne bekræfter vores teser om, at det sociale fællesskab har stor betydning. Men vi er alligevel overraskede over, at selve høretabet betyder mindre end den sociale deltagelse, når vi kigger på en lang række sociale variable,” siger seniorforsker emeritus Steen Bengtsson fra VIVE, der er tilknyttet projektet og har stået for de statistiske analyser.
For eksempel påvirker et høretab månedsindkomsten negativt med cirka 1.500 kr. på tværs af alle 16-64-årige, hvilket er betydeligt. Men effekten er cirka dobbelt så høj, omkring 3.200 kr., blandt mennesker, der ikke deltager i det sociale liv på lige fod med andre – hørende som ikke-hørende.
Andre eksempler på, at den sociale isolation har størst betydning, finder man på områder som arbejdsevne, psykisk og fysisk helbred, troen på at kunne overkomme problemer og kulturel deltagelse.
Mere opmærksomhed om det sociale liv
Udfordringerne bliver i rapporten også belyst med en supplerende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på Frijsenborg Efterskole, der tilbyder ophold målrettet unge med høretab. Her viser tallene, at det uformelle samvær ikke kun et problem blandt elever med høretab. Også en pæn del af skolens normalthørende er så udfordrede, at de har haft behov for og glæde af et tilpasset skolemiljø.
Samlet konkluderer rapporten, at en god indsats i forhold til børn og unge med høretab bør have et bredt fokus med øje for det uformelle sociale liv i klassen og på skolen – eller på arbejdspladsen, hvis det handler om voksne.
Men ifølge Inge Kryger Pedersen forudsætter det en større forståelse for, hvor vigtigt det sociale liv er for trivslen. Det gælder både blandt normalthørende og personer med høretab.
”Folk med høretab bør vide, at de risikerer at blive ekskluderet, hvis de trækker sig fra det sociale liv. Og lederen, som står på hovedet for at få alle med i det sociale, må ikke give op, selv om det ikke altid lykkes. Det er en vedvarende opgave at inkludere mennesker med særlige udfordringer, som kræver initiativ fra begge sider.”
Hent rapporten: Hvordan vi hører sammen – en rapport om sociale forhold for mennesker med høretab
--
Om rapportens data
Rapporten afrapporterer de kvantitative data fra projektet ’Hvordan hører vi sammen?’, der undersøger betydningen af sociale fællesskaber blandt mennesker med nedsat hørelse.
Rapporten bygger på:
- Data fra VIVE’s seneste befolkningsundersøgelse fra 2020, SHILD, af levevilkår blandt mennesker med og uden handicap. Projektet fik ti spørgsmål om livet med høretab optaget i undersøgelsen, der omfatter besvarelser fra 17.935 mennesker i alderen 16-64 år.
- En mindre spørgeskemaundersøgelse blandt elever på Frijsenborg Efterskole, hvor unge med høretab udgør 20-25 pct. af eleverne. 78 ud af 91 elever i 9. og 10. klasse deltog.
--
Om projektet bag rapporten
Rapporten er udgivet som led i forskningsprojektet ’Hvordan hører vi sammen? Interaktionelle dynamikker i fællesskaber af og med mennesker med høretab’.
Projektet, der er støttet af VELUX FONDEN og løber i perioden 2021-2025, har base på Københavns Universitet, men gennemføres i samarbejde med VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd samt praksisaktører fra Castberggård Job, Frijsenborg Efterskole og Høreforeningen.
Lektor Inge Kryger Pedersen fra Sociologisk Institut ved KU er projektleder med seniorforsker emeritus Steen Bengtsson, VIVE, tilknyttet som ekstern forsker. Sidstnævnte har stået for de statistiske analyser i den aktuelle rapport, som kandidatstuderende Anna Luna Balslev Clausen – ud over Inge Kryger Pedersen – også har bidraget til.
Nøgleord
Kontakter
Inge Kryger Pedersen
Lektor, Sociologisk Institut
E-mail: ikp@soc.ku.dk
Telefon: +45 35 32 32 29
Søren Bang
Journalist, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
E-mail: sba@samf.ku.dk
Mobil: +45 29 21 09 73
Billeder

Vedhæftede filer
Links
Om Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet har forskningsmiljøer inden for antropologi, psykologi, statskundskab, sociologi og økonomi.
Fakultetets forskning er førende inden for en lang række sociale, økonomiske og politiske områder. Læs mere om fakultetet samt dets institutter og centre.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Colossal collisions in space send shockwaves through the universe: Gravitational waves break records with new observations15.9.2025 08:06:00 CEST | Press release
Gravitational waves shake the very fabric of the universe when black holes collide. Today we measure these events and use them to understand the cosmos. Now University of Copenhagen researchers and their international collaborators have published a treasure trove of new gravitational waves that may challenge our fundamental understanding of black holes, gravity, and the universe itself. Among them the strongest signal and the largest collision ever recorded.
Kolossale kollisioner i rummet sender chokbølger gennem universet: Tyngdebølger slår rekord med nye observationer15.9.2025 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Tyngdebølger rusker i selve universet, når sorte huller kolliderer. I dag kan vi måle disse begivenheder og bruge dem til at forstå universet. Nu har forskere fra Københavns Universitet og internationale kollegaer offentliggjort et overflodhorn af nye tyngdebølge-målinger, der kan udfordre vores fundamentale forståelse af sorte huller, tyngdekraften og universet selv. Blandt dem er det stærkeste signal og det største sammenstød hidtil målt.
Flasker gemt i 130 år vidner om dansk smøreventyr og datidens hygiejne12.9.2025 08:56:13 CEST | Pressemeddelelse
To glemte flasker i en kælder på Frederiksberg med bakteriekulturer fra 1890’erne har givet forskere fra Københavns Universitet et enestående indblik i Danmarks smøreventyr. Gennem avanceret DNA-analyse har de undersøgt indholdet i flaskerne som blandt andet bød på flere bakterielle overraskelser og en påmindelse om datidens udfordringer med hygiejnen.
Lyn, Bille og Lilje - øget klimabevidsthed kan nu ses i vores valg af navne11.9.2025 07:42:42 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at vi i stigende grad giver vores børn navne, som signalerer et tæt forhold til naturen og klimaet.
Holdspil sænker blodtryk og forbedrer funktion hos patienter med kroniske sygdomme8.9.2025 15:35:37 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at holdspil er en særdeles effektiv og potentiel livsforlængende træningsform for patienter med forhøjet blodtryk og KOL. Selv efter et relativt kort træningsforløb med holdspil kan man måle et markant forbedret blodtryk hos deltagerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum