Udviklingen er vendt: Mere sundhedspersonale, færre sygedage, og nyansatte bliver længere i jobbet
Region Hovedstadens plan for fastholdelse og rekruttering – og mange lokale indsatser på hospitalerne – er begyndt at bære frugt.
Et intensivt arbejde med rekruttering og tilknytning på regionens hospitaler og via politisk prioritering har sat skub i en positiv udvikling i Region Hovedstaden.
Nye tal fra oktober 2024 viser, at Region Hovedstaden har fået mere sundhedsfagligt personale, hospitalerne får flere ansøgninger til jobbene, færre nyansatte siger op, sygefraværet er faldet og trivslen er steget.
Regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) er glad for, at de seneste års styrkede fokus på rekruttering og tilknytning bærer frugt.
”Vores medarbejdere og ledere har gjort et fantastisk arbejde med at gøre regionen til en mere attraktiv arbejdsplads, hvilket jo også tydeligt kommer vores patienter til gode. Vi har fra politisk hold haft stort fokus på at få vendt udviklingen, og de nyeste tal viser, at vi er lykkedes langt hen ad vejen. Vi skal som arbejdsplads stadig have fokus på både at tiltrække nye kollegaer, men i lige så høj grad gøre, hvad vi kan, for at få vores dygtige medarbejdere til at trives og have lyst til at fortsætte i Region Hovedstaden,” siger Lars Gaardhøj.
Flere jobansøgninger og bedre tilknytning af nyansatte
Der er i dag flere jordemødre, læger, sygeplejersker og radiografer ansat i Region Hovedstaden sammenlignet med for to år siden. Der er kommet 311 flere sygeplejersker, 88 flere jordemødre, 272 flere læger og 25 flere radiografer.
Regionen har et stigende antal ansøgninger per stillingsopslag inden for alle faggrupper på nær lægegruppen. Eksempelvis er der nu fire gange så mange ansøgninger til sygeplejerskestillinger som i 2022.
Der er også sket en markant forbedring i tilknytningen af nyansatte. For to år siden forlod 43 % af de nyansatte jobbet inden for de første 12 måneder af deres ansættelse. Det tal er nu faldet til 30 %, og særligt blandt sygeplejersker og jordemødre bliver nyansatte længere tid i jobbet i dag.
18 konkrete initiativer
I 2022 nedsatte regionsrådet et udvalg for fastholdelse og rekruttering i sundhedsvæsenet. Udvalget har udarbejdet en handleplan med 18 konkrete initiativer, som har hjulpet til at gøre regionens hospitaler, centre og virksomheder til attraktive arbejdspladser. Udvalget har også fokus på, hvordan arbejdspladserne får særligt nye medarbejdere til at føle sig velkomne og hjælper dem til at falde til på en arbejdsplads med skiftende arbejdstider og til tider et højt arbejdspres.
Forperson for udvalget for fastholdelse og rekruttering i sundhedsvæsenet, Susanne Due Kristensen (S), fortæller, at den positive udvikling skyldes en bred vifte af mange store og små indsatser:
”Vi har fået sat rigtig mange skibe i søen, og det er dejligt, at vi nu begynder at se resultaterne af det store arbejde. Vi er meget opmærksomme på at lytte til medarbejderne, og derfor har vi blandt andet holdt et ungetopmøde og en seniorkonference, for at høre, hvad vi kan gøre bedre for medarbejdere i forskellige livsfaser. Vi har også fået ny viden gennem et advisory boards og ved at spørge medarbejderne, hvorfor de siger op. Derudover har vi vedtaget en ambitiøs uddannelsesstrategi, nye pejlemærker for god ledelse og en ny personalepolitik. Men den største ros skal gå til medarbejdere og ledere, som har gjort en kæmpe indsats for at skabe højere trivsel, bedre onboarding af nyansatte, mere faglig udvikling og bedre fordeling af weekendvagterne,” siger Susanne Due Kristensen.
Attraktivt arbejdsliv i alle livsfaser
Trods den positive udvikling, er der behov for at gøre mere, mener Susanne Due Kristensen:
”Vi skal arbejde videre med det attraktive arbejdsliv gennem alle livsfaser. Det kræver en vedvarende indsats, så endnu flere – både unge og erfarne – trives og har lyst til at være ansat i sundhedsvæsenet. Den viden og erfaring, vi står på nu, kommer vi til at arbejde mere med det kommende år. Vi skal også holde øje med sygefraværet – det er stadig for højt, selvom vi har set en forbedring,” siger Susanne Due Kristensen.
Fakta om udviklingen i Region Hovedstaden:
- Region Hovedstaden har fået 311 flere sygeplejersker, 88 flere jordemødre, 272 flere læger og 25 flere radiografer end for 2 år siden. I alt er der 44.312 ansatte i regionen.
- Sygeplejerskejob får 4 gange så mange ansøgninger som tidligere. Medianen er steget fra 2 til 8 ansøgninger pr. jobopslag.
- Flere nyansatte bliver i jobbet. I oktober 2022 var det 43 %, der forlod regionen indenfor de første 12 måneder af deres ansættelse, mens det i oktober 2024 er 30 %. Blandt sygeplejersker er det i dag 20 %, der forlader jobbet inden for de første 12 måneder – mod 34 % for to år siden. Blandt jordemødre er fratrædelser blandt nyansatte faldet fra 43 % til 22 %.
- Region Hovedstaden har siden juli 2023 fastansat ca. 90 af de udenlandske sygeplejersker, som har haft en evalueringsansættelse på en af regionens hospitaler. Læs mere evalueringsansættelser.
- Siden 3. kvartal 2022 er jobtilfredsheden steget fra 3,9 til 4,0 på en skala fra 1 til 5.
- Sygefraværet er siden oktober 2022 faldet fra 16,4 til 14,5 sygefraværsdage.
Læs mere og hent datapakken under sag nr. 5 på udvalgsmødet den 21. november 2024
Region Hovedstadens handleplan for fastholdelse og rekruttering i sundhedsvæsenet
Der er gennemført 18 initiativer som led i regionens handleplan for fastholdelse og rekruttering. Læs om initiativerne i sag nr. 4 på udvalgsmødet den 21. november 2024
Udover de 18 initiativer i handleplanen, har der været afholdt en konference om det attraktive seniorarbejdsliv, og der er vedtaget en ny personalepolitik. Dertil kommer lokale initiativer på de enkelte arbejdspladser, der er en del af Region Hovedstaden.
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Region Hovedstaden fjerner loft for behandling af patienter hos praktiserende speciallæger4.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Politikerne har besluttet, at der i resten af året ikke skal være grænser for, hvor mange patienter, de praktiserende speciallæger kan behandle
4.000 har taget en tur på en dele-elcykel4.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
De 1800 dele-elcykler, som Region Hovedstaden og 9 forstadskommuner har stillet til rådighed for borgerne, har kørt over 10.000 ture i løbet af de første to måneder. I alt har 4.000 borgere benyttet sig af tilbuddet.
Hjælp til uddannelse i kateterpleje: Ældre borgere slipper for indlæggelse3.12.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Manglende kateterpleje kan være årsag til urinvejsinfektioner og alvorlig sygdom hos ældre borgere. Efter uddannelse i kateterpleje af personale i ni kommuner i Sundhedsklynge Midt omkring Herlev er antallet af henvendelser vedr. kateter i akutmodtagelsen blev reduceret med 50 pct. Uddannelsen skal udbredes til øvrige Sundhedsklynger i Region Hovedstaden
Rigshospitalet skal hjælpe ukrainske børn25.11.2024 16:21:55 CET | Pressemeddelelse
Med støtte fra den danske regering kan Region Hovedstaden nu styrke indsatsen for ukrainske børn gennem en samarbejdsaftale mellem Rigshospitalet og børnehospitalet i Kyiv.
Indsats til børn og unge i Region Hovedstaden bliver landsdækkende25.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Alle regioner og størstedelen af landets kommuner er nu med i det tværsektorielle samarbejde STIME, som oprindeligt blev udviklet i Region Hovedstaden. Det betyder, at børn og unge over hele landet allerede eller i løbet af 2025 kan få ensartet og tidlig behandling og støtte, når de oplever psykisk mistrivsel og ikke har behov for psykiatrien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum