EU vil bane vejen for industrifiskeri efter tobis til skade for truede havfugle
2.12.2024 13:52:35 CET | DOF BirdLife | Pressemeddelelse
Rider, lunder, lomvier og alke i fuglekolonier omkring Nordsøen har de senere år været i dramatisk tilbagegang, fordi de mangler føde i skikkelse af stimefisken tobis. Nu vil Europa-Kommissionen forsøge at tvinge Storbritannien til at genindføre det industrifiskeri efter tobis, som har medvirket til ødelæggelse af Nordsøens økosystem og sendt havfugle på katastrofekurs

BirdLife International, som DOF BirdLife er en del af, jublede, da Storbritannien 26. marts i år stoppede alt industrifiskeri efter stimerne af tobis i den britiske del af Nordsøen og i skotsk farvand.
Forbuddet blev indført for at sikre fødegrundlaget for en lang række arter af havfugle, som de senere år har været i dramatisk tilbagegang i kolonierne omkring Nordsøen primært på grund af fødemangel. I flere britiske havfuglekolonier er op imod 70 procent af ynglefuglene forsvundet.
Nu stiller Europa-Kommissionen spørgsmålstegn ved lovligheden i den britiske beslutning om at forbyde fiskeri efter tobis. Kommissionen vil have et voldgifttribunal til at afgøre, om forbuddet er et brud på Brexit-aftalen, der blandt andet skulle sikre danske fiskeres adgang til britisk farvand.
Havet har brug for genopretning
Men den beslutning vækker harme hos 35 britiske og europæiske naturbeskyttelsesorganisationer med BirdLife International i spidsen. I en fælles erklæring har de opfordret Europa-Kommissionen til at skifte kurs og i stedet gøre en indsats for at genoprette økosystemet i Nordsøen til gavn for både fiske- og fuglebestande.
- Det er helt afgørende for Nordsøens havfugle, at havets økosystem bliver genoprettet, og i den sammenhæng var det en sejr for naturen, da Storbritannien i foråret forbød industrifiskeriet efter tobis. Det er et svigt af vores fælles havområder, når Europa-Kommissionen nu forsøger at få genoptaget industrifiskeriet efter tobis, siger Jacob Jensen, der er leder af DOF BirdLifes naturfaglige afdeling.
Fra havet til foder for grise og kvæg
- Der er tale om et fiskeri, hvor fangsten end ikke bruges til menneskeføde, men går til husdyrfoder i industrilandbruget. I en tid, hvor EU og medlemslandene bør arbejde målrettet på at genoprette Europas tabte natur, og hvor Danmark netop har vedtaget Den Grønne Trepart, der blandt andet skal gavne det marine miljø, vil genoptagelse af tobis-fiskeriet i Nordsøen være et meget sørgeligt tilbageskridt i kampen-for havets biodiversitet, fugle og natur, siger Jacob Jensen.
Tobis er vitale led i fødekæden
De 35 fugle- og naturbeskyttelsesorganisationer slår i deres henvendelse til Europa-Kommissionen fast, at de tager kraftigt afstand fra kommissionens anmodning om en voldgift, der skal bane vejen for tobisfiskeri i Nordsøen.
Tobis spiller en vital nøglerolle i havets fødekæder, og er afgørende ikke alene for en lang række havfugle, men også for sæler og hvaler og flere større fiskearter, der er vigtige som menneskeføde.
Den britiske fuglebeskyttelsesorganisation RSPB kalder Europa-Kommissionens beslutning et ”skandaløst forsøg på at omstøde en hårdt vundet sejr for truede havfugle”.
Kontakter
Jacob JensenChef for NaturafdelingenDansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark
Tlf:51 22 85 95Knud N. FlenstedBiologDansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark
Tlf:21 24 22 75knud.flensted@dof.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Frygt for mange døde alkefugle på tælletogt efter havfugle langs danske kyster26.2.2026 13:45:37 CET | Pressemeddelelse
Tusinder af døde lunder er de senere uger skyllet i land på kysterne af Storbritannien, Frankrig og Portugal. I de kommende uger og særligt næste weekend skal mange danske kyster gennemgås for døde havfugle. En vinter med flere ekstreme vejrsituationer skaber frygt for dødsfald blandt arter af havfugle, der i forvejen er i krise på grund af fødemangel, plastikforurening og overfiskeri. DOF BirdLife sender ornitologer ud på strandvandringer for at registrere døde havfugle i et samarbejde med Aarhus Universitet. Projektet skal kaste nyt lys over havfuglenes aktuelle krise.
ØrneTV: Første æg er lagt i havørnenes rede24.2.2026 09:03:55 CET | Pressemeddelelse
Da frosten endelig slap sit tag i Danmark, var det tilsyneladende et signal til havørnehunnen i DOF BirdLifes direkte ØrneTV om at lægge æg. Mandag 23. februar klokken 14.39 kom et æg til syne i reden. Forude venter måske flere æg med rugning og familieliv, om alt går vel.
Forslagene til signaturprojekter er gode, men jo kun en begyndelse24.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har netop peget på seks gode, konkrete områder, der kan blive til signaturprojekter for mere natur i Danmark. Samtidigt har DOF udarbejdet en vision, der peger på 33 store, sammenhængende naturområder, som kan inspirere til de næste udpegninger fra en ny regering.
Se de store vingefang suse over Danmarks natur19.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Erfarne ornitologer og ørneeksperter vil søndag 22. februar på 24 lokaliteter landet over stå klar til at fortælle danskerne om Nordeuropas største rovfugle, havørnen og kongeørnen. Efter mange uger med sne og kulde er der udsigt til plusgrader på Ørnens Dag. DOF BirdLife krydser fingre for klart vejr og for alt i verden ikke tåge og dis. Hvis ørnevejret ellers arter sig, vil der være garanti for havørne på himlen de fleste steder.
ØrneTV er tilbage med en ny sæson17.2.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nu blændes der op for DOF BirdLifes ØrneTV, der har Nordeuropas største rovfugle i hovedrollerne. Ørnehannen har netop friet med en gren til redebyggeriet, og hunnen har taget godt imod gaven. DOF BirdLifes Projekt Ørn har ligesom de foregående år helgarderet ved at sætte to web-kameraer op, så der kan komme billeder, uanset hvilken af to reder ørnene må vælge til deres familieliv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum