Flere mejsearter i Danmark er i bekymrende tilbagegang
Musvitten, sortmejsen, sumpmejsen, halemejsen og topmejsen viser nedadgående tendenser i den danske fuglefauna. Færre insekter er en mulig forklaring på nedgangen.

De seneste årtier har flere arter af mejser, der yngler i Danmark, været i tilbagegang. Det viser de mange fugletællinger, som frivillige i DOF BirdLife foretager året igennem, og som danner grundlag for den rapportering, som danske miljømyndigheder foretager hvert sjette år til EU-kommissionen.
Rapporteringen har netop fundet sted i form af en rapport udarbejdet af DCE, Aarhus med DOF BirdLife som medforfatter og leverandør af aktuelle og historiske data om Danmarks fuglearter.
- Det bør vække bekymring, når en talrig og vidt udbredt mejseart som musvitten, som de fleste danskere kender fra deres haver eller nære nabolag, viser tendenser til at gå tilbage i antal som ynglefugl. Det kan være et signal om problemer i miljøet og på fuglenes levesteder, siger Knud Flensted, der er biolog i DOF BirdLife.
- Også mindre talrige arter som sortmejse, sumpmejse, halemejse og topmejse er gået tilbage i antal de senere årtier. Særligt topmejsen viser en nedadgående tendens i sin danske bestand sammenlignet med situationen i 2013 og 2019, der er de to seneste år for rapporteringer af fuglefaunaens status til EU-kommissionen, siger biologen, der påpeger, at en mulig forklaring på tilbagegangen ligger lige for.
- I yngletiden lever mejserne primært af små insekter, larver og orme, altså animalsk føde. Da netop insekterne har været i dramatisk tilbagegang over det meste af Europa de senere årtier, er det nærliggende at kæde mejsernes nedtur sammen med færre insekter og dermed mangel på føde, siger Knud Flensted.
At flere arter af danske mejser er i tilbagegang kan dokumenteres på både kort og langt sigt i kraft af DOF BirdLifes punkttællinger.
Disse tællinger har været gennemført to gange hvert år siden 1976, en om vinteren og en i fuglenes yngletid.
Nøgleord
Kontakter
Knud N. FlenstedBiologDansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark
Tlf:21 24 22 75knud.flensted@dof.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Finker og værlinger er i tilbagegang i Danmark2.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vidt udbredte småfugle som grønirisk og gulspurv går markant tilbage i den danske natur. Også finker som gråsisken og grønsisken er i tilbagegang som ynglefugle i Danmark. Det dokumenterer DOF BirdLifes fugletællinger, hvis resultater er rapporteret til EU-Kommissionen.
Kæmpeflok traner overnatter i Vadehavet28.11.2025 10:33:17 CET | Nyhed
Omkring 2.000 traner flyver hver eftermiddag til overnatning på Råhede Vade mellem Mandø i Vadehavet og fastlandet sydvest for Ribe. Flere og flere traner bliver i Danmark om vinteren i stedet for som tidligere at flyve til Sydfrankrig eller Spanien.
Silkehaler byder på klokkespil før middagen20.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange steder i byer og ved østvendte kyster lyder der himmelske toner i disse uger, når flokke af silkehaler flyver over os på jagt efter røde rønnebær, tjørnebær eller måske sæsonens sidste æbler. Særligt i den østlige del af Danmark kan man i denne tid opleve tillidsfulde silkehaler, der er spisende gæster fra de store nåleskove mod nord og østpå i Rusland.
Søkonger på besøg i danske havne13.11.2025 06:00:00 CET | Nyhed
De senere uger er der i flere danske havne set søkonger på visit fra arktiske fuglefjelde. De små alkefugle er observeret i både sjællandske, fynske og jyske havne.
Gratis app: Sæt navn på fuglen4.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Få styr på fuglene omkring dig med DOF’s Fuglebog – en gratis fugleapp, der hjælper dig med at bestemme de mest almindelige fugle i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum