Andrew Moyo bliver ny vært på 'Go' morgen Danmark'
3.12.2024 12:00:00 CET | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse
Snart vil seerne møde et nyt, men for mange velkendt ansigt, når de tænder for 'Go' morgen Danmark' på TV 2.

Andrew Moyo er ny vært på 'Go' morgen Danmark'. Den garvede radio- og tv-vært, der er kendt fra DR P3, glæder sig til jobbet og til at være med til at starte vigtige samtaler.
- 'Go' morgen Danmark' har været en slags følgesvend igennem det meste af mit liv. Jeg har også altid været tidligt oppe, så det har været rart at tænde fjernsynet og se, at andre mennesker også er oppe og i gang. Og så betyder 'Go' morgen Danmark' meget for den samtale, vi kan have med hinanden, og hvad vi snakker om i løbet af dagen. At jeg må være med til at forme den samtale gør mig virkelig glad og stolt og ret nervøs, for den er vigtig, siger Andrew Moyo.
TV 2-redaktøren for 'Go' morgen Danmark' og 'Go' aften Live', Henriette Ladegaard-Pedersen, ser frem til at byde Andrew Moyo velkommen i Go' morgen-værtsteamet, hvor han kommer til at indgå sammen med Ida Wohlert, Louise Wolff, Michèle Bellaiche, Mikkel Kryger, Petra Nagel, Sten Langeberg, Lise Rønne og Rasmus Staghøj.
- Vi er altid i gang med at holde 'Go' morgen Danmark' og 'Go' aften Live' relevante, moderne og med et højt journalistisk niveau. Adam Duvå Hall flytter til 'Go' aften Live', og derfor kan vi give plads til Andrew. Han er allerede en meget populær og dygtig vært i P3-universet, og det var ikke svært at se, hvordan hans vid og bid og charmerende personlighed ville være et stærkt og dynamisk bidrag i 'Go' morgen Danmark', siger Henriette Ladegaard-Pedersen.
Søren Lippert ny vært på 'Go' aften Live' efter rokade i værtsteamet
TV 2-vært Lasse Sjørslev vendte i efteråret tilbage til Nyhederne og det betyder, at der nu sker en rokade i værtsteamet. Søren Lippert bliver ny 'Go' aften Live'-vært og udkommer også fortsat med magasinet 'Lippert' på TV 2 News, mens Adam Duvå Hall skifter 'Go morgen Danmark' ud med en plads i værtsteamet på 'Go' aften Live'.
- Vi er så privilegerede at kunne byde velkommen til Søren Lippert, der bliver endnu et stærkt kort i det fortsatte arbejde med at løfte og udvikle vores journalistiske ambitioner på 'Go' aften Live'. Programmet er i høj grad funderet på et stærkt og journalistisk skarpt værtshold, og derfor er vi også begejstrede for at få Adam og hans humor og vid med på 'Go' aften Live'-holdet, siger Henriette Ladegaard-Pedersen.

Nøgleord
Kontakter
Charlotte Amtrup KjærPR-konsulent
Underholdning
Billeder
Information om TV 2 Danmark
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Nyt samarbejde med Apple TV og Disney+ giver TV 2 Plays kunder et enestående indholdstilbud20.5.2026 09:00:06 CEST | Pressemeddelelse
TV 2 Plays abonnenter kan fra 20. maj tilkøbe Disney+ og Apple TV sammen med deres TV 2 Play-abonnement til en attraktiv pris. Samarbejdet styrker TV 2s samlede indholdstilbud til danskerne, der efterspørger både dansk og udenlandsk kvalitetsindhold. Dermed er aftalen med til at sikre TV 2s mål om at være nummer 1 i danskernes hverdag.
TV 2 forlænger rettighederne til den italienske Serie A i fodbold11.5.2026 09:59:32 CEST | Pressemeddelelse
Rasmus Højlunds Napoli, de nyslåede mestre fra Inter og de øvrige storklubber som Juventus, AC Milan og AS Roma kan også opleves på TV 2 Play og TV 2s sportskanaler i de kommende år.
Første kvartal slår streaming-rekord i TV 229.4.2026 14:45:09 CEST | Pressemeddelelse
Årets første tre måneder af 2026 har været præget af valg, geopolitiske kriser og EM i håndbold, som får danskerne til at samles hos TV 2, og giver rekordhøjt streaming-forbrug målt for et kvartal i årets 1. kvartal. TV 2s resultat før finansielle poster (EBIT) i 1. kvartal 2026 er 91 mio. kr. mod 132 mio.kr. i 1. kvartal 2025. Det lavere resultat skyldes højere indholdsomkostninger.
Josephine Park og Soheil Bavi går ind i kampen mod opioider i TV 2s nye krimiserie 'Fristelsen'27.4.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Serien, der er en tempofyldt krimiserie, forener højintens spænding, gribende karakterdrama og et stærkt visuelt udtryk. Serien produceres af Miso Film og er netop gået i optagelse i København og omegn.
TV 2 løber med rettighederne til Wanda Diamond League16.4.2026 09:59:26 CEST | Pressemeddelelse
TV 2 udvider sportspakken med Wanda Diamond League og giver seerne adgang til atletikkens største stjerner og mest prestigefyldte stævner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


