Næsten alle kommuner har fået flere ladepunkter i tredje kvartal af 2024
Antallet af offentligt tilgængelige ladepunkter fortsætter med at stige over hele landet, så de følger udviklingen i antallet af elbiler. Der er nu knap 300.000 elbiler i Danmark svarende til over 10 procent af alle indregistrerede biler.
Der er kommet 2.550 nye offentligt tilgængelige ladepunkter i tredje kvartal i år. Det betyder, at der samlet er knap 26.500 offentligt tilgængelige ladepunkter fordelt i hele landet ved udgangen af september 2024. Stigningen i ladepunkter er sket i stort set alle kommuner. I tredje kvartal skete den største stigning i ladepunkter i Aabenraa Kommune, og blandt andre kommunerne Vesthimmerland, Faxe, Lemvig, Brønderslev og Høje-Taastrup ligger også i top-20 over største stigninger i ladepunkter. Langt størstedelen af stigningen i lademuligheder sker uden for Region Hovedstaden.
- Skiftet fra fossilbiler til elbiler på danske veje sker med rekordfart. 55 procent af de nyregistrerede biler kører på ren elog det hurtige skift sker blandt andet på baggrund af udvidelsen af ladeinfrastrukturen, som vi ser nærmest på daglig basis. Jeg er overbevist om, at den grønne omstilling af personbilerne fortsætter i et højt tempo, og at der fortsat kommer mange flere ladestandere i hele landet, siger transportminister Thomas Danielsen.
Ved udgangen af september 2024 var der næsten 300.000 elbiler i Danmark, svarende til 10,5 procent af den samlede bestand af biler. Alene i tredje kvartal i år er der kommet godt 37.750 elbiler mere på vejene, hvilket er den hidtil største vækst i elbiler på et enkelt kvartal. Samtidig er bestanden af fossilbiler reduceret med knap 34.500 biler. Generelt har bestanden af dieselbiler været faldende siden august 2020, mens bestanden af benzinbiler har været faldende siden august 2021.
Med udviklingen i både elbiler og ladepunkter er der ved udgangen af september 2024 11,3 elbiler per offentligt tilgængeligt ladepunkt i Danmark.
Top20 over kommuner, der har haft den største stigning i ladepunkter i 3. kvartal:
- Aabenraa
- Middelfart
- Vesthimmerland
- Mariagerfjord
- Tønder
- Faxe
- Vejen
- Kolding
- Kalundborg
- Skive
- Haderslev
- Lemvig
- Høje Taastrup
- Ikast-Brande
- Stevns
- Billund
- Herning
- Vordingborg
- Brønderslev
- Gentofte
Links
Følg pressemeddelelser fra Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Transportministeriet
94 millioner støttekroner til grøn omstilling6.2.2025 13:47:57 CET | Pressemeddelelse
Europa-Kommissionen støtter landstrøm i Fredericia Havn og flere ladestandere til både let og tung transport med i alt 94 millioner kroner fordelt på tre modtagere.
Lovforslaget om tunnel under Marselis Boulevard i høring3.2.2025 13:56:12 CET | Pressemeddelelse
Det blev med Infrastrukturplan 2035 i 2021 aftalt at der skal laves en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus, der kan lede trafikken under byen frem for igennem. Forligskredsen bag aftalen er enige om, at lovforslaget for anlægsloven af tunnelen sendes i offentlig høring.
Stor interesse om støtte til behovsstyrede busser3.2.2025 07:01:49 CET | Pressemeddelelse
Med regeringens landdistriktsudspil blev der afsat i alt 50 millioner kroner til støtte af behovsstyrede busser i landdistrikterne. Første ansøgningsrunde er slut, og tre projekter får støtte fra puljen.
2024 sluttede med stor vækst i ladepunkter30.1.2025 08:55:54 CET | Pressemeddelelse
Det sidste kvartal af 2024 bød på rekordhøj vækst i antallet af offentligt tilgængelige ladepunkter. 3.876 nye ladepunkter stod klar til elbilerne ved udgangen af 2024, og der er nu et ladepunkt per 200 indbyggere i Danmark.
Beregninger for en motorvej i Ring 5-korridoren skal opdateres29.1.2025 16:03:34 CET | Pressemeddelelse
De seneste beregninger af en motorvej i Ring 5-korridoren er fra 2013, hvor der blev lavet en strategisk analyse. Nu foretages der en opdatering af anlægsskøn og samfundsøkonomi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum