Ny handicap- og psykiatrichef i Billund Kommune
Thomas Eriksen bliver pr. 1. januar 2025 Billund Kommunes nye handicap- og psykiatrichef. Han trækker på en solid kommunal erfaring fra handicap- og psykiatriområdet, og han brænder for at tage udgangspunkt i borgernes ønsker, håb og drømme, mens de får den nødvendige hjælp og støtte til at klare sig bedst muligt i eget liv.

De seneste otte år har Thomas Eriksen været ansat i Esbjerg Kommune. Senest har han været tilbudschef for det specialiserede voksenområde og inden da centerchef for Udviklingscenter Vest, som er et bo- og dagtilbud for borgere med handicap.
"Jeg ser frem til at byde Thomas velkommen og er sikker på, at vi med Thomas får en chef, der er både stærk på ledelse, kvalitet og økonomi. Han kommer med stor erfaring - og har øje for at sikre høj faglighed og at have borgeren i centrum," siger Else Zippor, direktør for Voksenstøtte i Billund Kommune.
Før stillingen ved Esbjerg Kommune har Thomas Eriksen bl.a. arbejdet som centerleder på et socialpsykiatrisk center under Psykiatri Plus og været afdelingsleder på De 2 Gårde i Vejle Kommune.
"Jeg glæder mig meget til at samarbejde med de dygtige medarbejdere og bidrage til udviklingen af handicap- og psykiatriområdet i Billund Kommune. Nærværet og kulturen tiltaler mig, fordi jeg mener, det er vigtigt, at vi i vores dagligdag stopper op, er nærværende og lytter til borgerne,” udtaler 46-årige Thomas Eriksen.
Thomas Eriksen er kandidat i pædagogisk psykologi, og han bor i Fredericia. Fra den 1. januar 2025 er han Billund Kommunes nye handicap- og psykiatrichef. En chefstilling, der blev besluttet i forbindelse med kommunalbestyrelsens budgetforlig, hvor det blev aftalt, at Billund Kommunes Voksenstøtte skal reorganiseres i to selvstændige chefområder Handicap & Psykiatri samt Ældre & Sundhed. Der lægges med organisationsændringen op til en mere flad ledelsesstruktur og dermed ikke en udvidelse af antallet af ledere.
Formålet med to chefområder er at sikre fokus og udvikling af fremtidens velfærdstilbud til gavn for kommunens borgere i en tid, hvor det specialiserede voksenområde og ældreområdet står foran store forandringer og udfordringer som følge af nationale reformer og den demografiske udvikling.
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Billund Kommune får ny kommunikationschef30.6.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pr. 1. august 2025 er det Anya Palm, der sætter sig i stolen som ny kommunikationschef i Billund Kommune. Hun har erfaring som både prisvindende korrespondent i DR, men også som pressechef og kommunikationschef i både det private og offentlige.
Byggegrunde i Billund sælger med rekordfart25.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune har netop solgt 22 byggegrunde i én udbudsrunde i Billund. Det er ny rekord.
Ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune17.6.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Henrik Møller Nielsen er pr. den 1. august 2025 ansat som ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune. Han trækker på en solid erfaring fra Esbjerg Kommune.
Fra hjemstedet for Børnenes Hovedstad til hovedstaden: Over 200 elever skal til Skole OL-finalen17.6.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom Billund Kommune ikke længere er værtskommune for Skole OL-finalen, bliver det stadig med deltagelse af børn og frivillige fra kommunen, når årets finaler afvikles i København i denne uge. Billund Kommune sender over 200 elever, når der skal dystes med værdierne fællesskab, færdighed og fairplay i fokus.
Økonomiudvalget i Billund Kommune ønsker en ny direktør til Børn, Unge og Arbejdsmarkedsområdet16.6.2025 12:12:23 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med kommunalbestyrelsesmødet tirsdag d. 17. juni vil der blive behandlet en ekstraordinær dagsorden, hvor det indstilles, at samarbejdet med direktør for Børn, Unge og Arbejdsmarked, Anders Lundsgaard, skal ophøre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum