Plastindustrien i Danmark: Kæmpe skuffelse over manglende global aftale om plastforurening
Verden har brug for en global aftale mod plastforurening – men desværre blev de afsluttende forhandlinger om en FN-traktat i den sydkoreanske by Busan ikke afsluttet med en aftale. Det er en stor skuffelse, mener brancheforeningen Plastindustrien, der repræsenterer knap 300 danske virksomheder inden for plastproduktion, sortering og genanvendelse.
- Vi er dybt ærgerlige over, at der ikke er landet en aftale. Plastforurening er en global udfordring, som kræver en global løsning. Uden en samlet aftale risikerer vi, at problemerne bliver grebet vidt forskelligt an og med meget varierende ambitionsniveauer rundt om i verden, siger Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien.
Plastindustrien havde håbet på en aftale, der blandt andet havde sikret:
- Større krav og incitament til at designe cirkulære plastløsninger
- Krav om genanvendt materiale i visse produkter
- Stærkere fokus på globale producentansvar
- Fælles globale standarder for kvaliteten af genanvendte materialer
- Vi har brug for klare globale rammer, der fremmer de cirkulære løsninger og får os alle sammen til at betragte plast som en værdifuld ressource, ikke som affald. En manglende aftale er desværre en tabt mulighed for at sætte en fælles retning, der kunne gøre en reel forskel for miljøet. Vi skal have endnu mere genanvendt materiale i produktionen og øge incitamenterne til at designe mere cirkulært. Plast spiller en uundværlig rolle i samfundet og den grønne omstilling, blandt andet i vindmølleproduktion, energibesparelser og sundhedsvæsenet. Derfor skal vi også sikre en ansvarlig brug og genanvendelse af plast frem for at se det som et materiale, der skal bekæmpes, siger Christina Busk.
Danmark og EU kan gå foran
Danmark og EU er allerede på vej med strengere krav til blandt andet genanvendt materiale i emballager og et producentansvar, der skal styrke incitamenterne til at designe plastprodukter mere ansvarligt og cirkulært. Plastindustrien mener, at Danmark og EU bør dele sine erfaringer med de lande, der stadig mangler ressourcer og løsninger til at udvikle effektive cirkulære økonomier.
- Vi kan ikke vente på, at hele verden bliver enige. Danmark og EU må fortsat gå forrest med de gode eksempler og arbejde for at udbrede dem til andre dele af verden, men det er svært at skabe globale forandringer uden en fælles international aftale, siger Christina Busk.
Kontakter
Martin Skajaa WøldikePressechef, Plastindustrien
Tlf:20243718mw@plast.dkOm Plastindustrien
Plastindustrien er brancheforening for danske plastvirksomheder og tæller over 26.000 jobs inden for produktion af plast, maskiner og råvarerleverandører.
Følg pressemeddelelser fra Plastindustrien
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Plastindustrien
Gode råd til affaldssortering efter jul23.12.2024 09:37:14 CET | Pressemeddelelse
Julen betyder også store mængder affald fra gavepapir, emballage og julemad. For at sikre, at så meget som muligt kan genanvendes og vi alle sammen ved hvordan vi skal gøre, har Plastindustrien og Brancheforeningen Cirkulær samlet nogle enkle og effektive råd til korrekt affaldssortering.
EU vedtager ny emballageforordning: Plastindustrien glæder sig over styrkede krav til cirkularitet18.12.2024 14:52:59 CET | Pressemeddelelse
EU's emballageforordning, som blev vedtaget mandag, stiller skærpede krav til genanvendt indhold og design af emballage. Plastindustrien støtter op om de nye regler og ser dem som et vigtigt skridt mod en mere cirkulær emballageproduktion.
Plastindustrien i Danmark: Forbrugerne er chanceløse på Temu4.12.2024 11:20:46 CET | Pressemeddelelse
Brancheforeningen Plastindustrien, der repræsenterer knap 300 danske plastvirksomheder indenfor produktion, råvarer og genanvendelse af plast, er enige med Forbrugerrådet TÆNK. Det er for risikabelt for forbrugerne at handle på webshops fra lande uden for EU, eksempelvis Temu.
Plastindustrien leverer undervisningsmateriale til Masseeksperiment 202427.8.2024 13:28:29 CEST | Pressemeddelelse
I disse dage finder masseeksperiment 2024 sted på danske folkeskoler. Plastindustrien har været med til at levere undervisningsmateriale i form af klassesæt med genanvendt materiale til eksperimentet, hvor op mod 40.000 danske skoleelever deltager.
Plastindustrien: Drikkedunke med ulovlig kemi skal tages af markedet10.7.2024 13:31:52 CEST | Pressemeddelelse
Hvis drikkedunke, der sælges i Danmark, indeholder ulovlig kemi, bør de tages af markedet med det samme. EU-lovgivningen er klar på området, fastslår brancheforeningen Plastindustrien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum