DI: Erhvervslivet er klar til at spille aktiv rolle i det danske beredskab
2.12.2024 06:30:00 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, mener, at erhvervslivet herhjemme skal spille en central og vigtig rolle i det danske beredskab. På den baggrund går DI nu sammen med en række medlemsvirksomheder aktivt med i initiativet ”Virksomhedsberedskabet”, som virksomheden Falck har taget initiativ til, og som lanceres i dag.

- Erhvervslivet kan spille en nøglerolle i at styrke det nationale beredskab. Private virksomheder har ekspertise inden for alt fra forsyning, transport og logistik, cybersikkerhed og produktion af fødevarer, energi og medicin, siger adm. direktør Lars Sandahl, DI, og fortsætter.
Muskelkraft
- Det er helt oplagt, at den store muskelkraft tænkes ind, når vi skal ruste os mod kriser – om det så er klimahændelser eller deciderede sikkerhedstrusler,
Virksomhedsberedskabet har til formål at styrke samarbejdet mellem offentlige myndigheder og private virksomheder, så vi sammen kan beskytte Danmark mod de mange komplekse trusler, vi står over for.
- I DI har vi gennem længere tid haft et stærkt fokus på beredskab, tvunget af alvorlige kriser som coronapandemien og nu også den russiske aggression over for Ukraine, som også truer hele sikkerheden i Europa. Derfor ligger det i naturlig forlængelse heraf, at vi sammen med de øvrige initiativer, vi er i gang med sammen med vores medlemmer, også går med i Virksomhedsberedskabet. Det er et godt initiativ fra Falck.
- Vi står i dag over for et helt anderledes trusselsbillede end tidligere. Sandsynligheden for cyberangreb og spionage – både fra kriminelle og fjendtlige stater – er stigende, og vi ser flere og flere hybride virkemidler blive taget i brug. Det er derfor afgørende, at vi tænker meget mere på tværs i det danske beredskab, siger Lars Sandahl.
Beskytte de svageste
Virksomhedsberedskabet vil i første omgang fokusere på at beskytte de svageste borgere i samfundet – dem, som ikke selv nødvendigvis kan ruste sig mod alverdens kriser, men som har brug for ekstra støtte og hjælp.
- Vi er rigtig glade for, at DI med deres omfattende medlemskreds støtter op om Virksomhedsberedskabet. Initiativet har til formål at styrke det samlede danske beredskab ved at mobilisere de enorme ressourcer, der findes i danske virksomheder, så de hurtigere kan bidrage effektivt i krisesituationer, siger CEO i Falck, Jakob Riis.
I krisesituationer kan virksomhederne eksempelvis sikre, at der er stabile leverancer af nødvendige varer og medicin til udsatte grupper, der muligvis ikke kan få adgang til disse ting på egen hånd.
Samarbejde med myndighederne
- Dansk Industri ser frem til at fortsætte dialogen og samarbejdet med myndighederne for at sikre, at Virksomhedsberedskabet bliver en succes. Det er nu, vi skal stå sammen og udnytte hinandens styrker og ekspertise til at skabe et mere robust og sikkert Danmark, siger Lars Sandahl.
Flere og flere virksomheder er i gang med at styrke deres eget beredskab. For at støtte virksomhederne har DI udarbejdet en lang række værktøjer, der skal hjælpe dem med at identificere risici og sårbarheder i deres forretning – det er med til at give virksomhederne et godt afsæt for en målrettet og prioriteret beredskabsplan. Jo stærkere virksomhedernes eget beredskab er, jo mere bidrager det til at øge robustheden i hele samfundet.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder

Links
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Teton vinder DI Prisen 2026: AI-platform vil redde presset plejepersonale15.9.2026 16:27:45 CEST | Pressemeddelelse
Mens sundhedsvæsenet mangler hænder, kan kunstig intelligens nu overtage rutineopgaver og frigøre værdifuld tid til patienterne. Den danske virksomhed Teton vinder tirsdag DI Prisen for at vise vejen for fremtidens velfærdsteknologi.
DI: AI-boom kræver markant udbygning af dansk infrastruktur15.9.2026 13:13:07 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder er nu blandt de mest AI-intensive i Europa, og knap otte ud af ti virksomheder anvender allerede teknologien. Derfor kommer Dansk Industri nu med et nyt politisk forslag, der skal sikre mere regnekraft, energikapacitet og hurtigere etablering af AI-infrastruktur.
DI: Danmarks mindste virksomheder sakker bagud15.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder har nu et investeringsefterslæb på knap 100 mia. kroner, og det kan blive svært at indhente, lyder det fra DI’s topchef, der kræver hurtigere handling på selskabsskat og bureaukrati.
DI: AI skal hjælpe flere elever til at lykkes i skolen15.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industri lancerer fem principper og ti anbefalinger til, hvordan AI-baserede læringsværktøjer kan styrke fagligheden i uddannelsessystemet. Målet er både bedre læring og en generation, der er rustet til fremtidens arbejdsmarked.
Erhvervsvenlighed: Hvidovre fejres som sjællandsk mester i fremgang14.9.2026 14:32:26 CEST | Pressemeddelelse
Hvidovre Kommune er rykket 36 pladser frem på DI’s rangliste over lokal erhvervsvenlighed siden 2017. Det gør kommunen til sjællandsk mester i fremgang og viser værdien af et langt, sejt træk med dialog, målrettede forbedringer og stærkere rammer for virksomhederne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum