Dansk Online Index udvider med 95 sites og introducerer Netværksliste
Fra i dag indeholder Dansk Online Index 95 nye sites og en helt ny Topliste kaldet Netværkslisten, som skal tilbyde udbydere af digitale annoncesalgsnetværk at optræde aggregeret. STEP Network fra JFM er indtil videre det første digitale annoncesalgsnetværk på listen.
STEP Network består af hjemmesider i alle størrelser og typer, hvor det største enkeltsite i netværket er boligsiden.dk, som forventes at have 1,3 mio. månedlige brugere.
STEP Network kommer dermed til at være i kontakt med ca. 3 mio. danskere månedligt, hvis man inkluderer de nytilkomne sites. Inkluderes de sites, som allerede figurerer på Dansk Online Index, herunder JFM-ejede sites som fyens.dk og stiften.dk, stiger tallet til 3,5 mio. danskere månedligt.
Bygger bro mellem annoncører og medier
Brian Linnemann Krogh, VP Sales hos STEP Network, mener, at STEPs annoncesalgsnetværk vil give medier og annoncører et styrket vidensgrundlag for at træffe endnu mere kvalificerede beslutninger.
"Vi ser det som en milepæl for hele den danske mediebranche, at et netværk som STEP Network nu bliver en del af Dansk Online Index. For os handler det om transparens og troværdighed – to af vores kerneværdier. Ved at lade vores netværk måle uafhængigt og dokumenteret, giver vi både medier og annoncører den nødvendige indsigt til at træffe de rigtige beslutninger," siger Brian Linnemann Krogh.
"Samarbejdet markerer et vigtigt skridt mod at skabe løsninger, der fjerner friktion og bygger bro mellem annoncører og medier. Med data, teknologi og AI som drivkraft arbejder vi for at forme fremtiden sammen med begge parter – og vi er stolte over at være de første i Danmark til at tage dette skridt på netværksniveau," afslutter Brian Linnemann Krogh.
En styrkelse af danske medier i kampen om digitale annoncekroner
Marianne Bugge Zederkof, direktør i Danske Medier Research, der driver Dansk Online Index, ser udvidelsen af Dansk Online Index som en styrkelse for danske digitale medier i kampen om de digitale annoncekroner:
“Med tilføjelsen af Netværkslisten styrker Dansk Online Index dokumentationen af danske platforme i kampen med de globale techplatforme om annoncekronerne,” udtaler Marianne Bugge Zederkof.
Signe Skarequist, formand for Danske Medier Research, er ligeledes begejstret for udvidelsen af Danske Online Index og fremhæver fordelene ved den store grad af transparens i målingen.
“Dansk Online Index-målingen er garant for, at branchen har adgang til transparente tal og et fælles sprog i form af rapportering på trafik og brugere til understøttelse af annonceindkøbet. Med målingen, der nu har en reach på 89 procent af danskere over 15 år, lader danske medier sig transparent måle af uafhængig part modsat techgiganterne, der har for vane at rette deres egne lektier,” siger Signe Skarequist.
Besøg Dansk Online Index.
Nøgleord
Kontakter
Marianne Bugge ZederkofDirektør i Danske Medier Research og vice administrerende direktør i Danske Medier
Tlf:20765099mbz@dmresearch.dkDennis ChristensenAnalysechef i Danske Medier
Tlf:44144760dch@danskemedier.dkOm Danske Medier Research
Formålet med Danske Medier Research er at forestå, udbyde og medvirke til at gennemføre målinger og udvikle dokumentation af værdien og effekten af indholdet i medierne, herunder annoncering, handel og afledte kommercielle aktiviteter samt at forestå øvrige kommercielle aktiviteter i tilknytning hertil.
Følg pressemeddelelser fra Danske Medier
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Medier
Medierne besvarer spørgsmål, mens Googles eksperiment fortsætter2.12.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Google har udvalgt Danmark til et eksperiment, som skjuler danske nyheder og medieindhold hos én procent af brugerne. Mens eksperimentet er i gang på dansk jord, får Danske Medier og de danske pressepublikationers kollektive forvaltningsorganisation, DPCMO, løbende spørgsmål og henvendelser, som organisationerne nu besvarer samlet.
Otte principper for fremtidens mediestøtte21.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Mediers bestyrelse har netop vedtaget otte principper for fremtidens mediestøtte. Principperne er Danske Mediers bidrag til det igangværende arbejde i Kulturministeriets udvalg for fremtidens mediestøtte, som skal komme med anbefalinger til, hvordan det nuværende mediestøttesystem kan moderniseres.
Dagspressens Fond støtter ny specialepris og uddeler 325.000 kroner14.11.2024 11:30:33 CET | Pressemeddelelse
Dagspressens Fond har netop givet bevillinger til projekter på i alt 325.400 kroner. Blandt andet til en ny årlig pris for bedste speciale inden for journalistik.
Jobindex og Danske Medier anker dom i retssag mod Google25.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dommen, som frifandt Google for at krænke Jobindex' rettigheder, ankes af Danske Medier og Jobindex. Ankesagen skal rette op på en juridisk forkert vurdering.
Årets vindere af Anders Bording Priserne hyldet for innovative fortælleformater og dybdegående journalistik12.9.2024 18:13:40 CEST | Pressemeddelelse
Vinderne af årets udgave af Anders Bording Priserne er netop offentliggjort. Fælles for årets prismodtagere er deres evne til at engagere deres målgrupper, nytænke journalistiske formater og sætte relevante emner til debat.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum