Dansk Online Index udvider med 95 sites og introducerer Netværksliste
2.12.2024 11:37:11 CET | Danske Medier | Pressemeddelelse
Fra i dag indeholder Dansk Online Index 95 nye sites og en helt ny Topliste kaldet Netværkslisten, som skal tilbyde udbydere af digitale annoncesalgsnetværk at optræde aggregeret. STEP Network fra JFM er indtil videre det første digitale annoncesalgsnetværk på listen.

STEP Network består af hjemmesider i alle størrelser og typer, hvor det største enkeltsite i netværket er boligsiden.dk, som forventes at have 1,3 mio. månedlige brugere.
STEP Network kommer dermed til at være i kontakt med ca. 3 mio. danskere månedligt, hvis man inkluderer de nytilkomne sites. Inkluderes de sites, som allerede figurerer på Dansk Online Index, herunder JFM-ejede sites som fyens.dk og stiften.dk, stiger tallet til 3,5 mio. danskere månedligt.
Bygger bro mellem annoncører og medier
Brian Linnemann Krogh, VP Sales hos STEP Network, mener, at STEPs annoncesalgsnetværk vil give medier og annoncører et styrket vidensgrundlag for at træffe endnu mere kvalificerede beslutninger.
"Vi ser det som en milepæl for hele den danske mediebranche, at et netværk som STEP Network nu bliver en del af Dansk Online Index. For os handler det om transparens og troværdighed – to af vores kerneværdier. Ved at lade vores netværk måle uafhængigt og dokumenteret, giver vi både medier og annoncører den nødvendige indsigt til at træffe de rigtige beslutninger," siger Brian Linnemann Krogh.
"Samarbejdet markerer et vigtigt skridt mod at skabe løsninger, der fjerner friktion og bygger bro mellem annoncører og medier. Med data, teknologi og AI som drivkraft arbejder vi for at forme fremtiden sammen med begge parter – og vi er stolte over at være de første i Danmark til at tage dette skridt på netværksniveau," afslutter Brian Linnemann Krogh.
En styrkelse af danske medier i kampen om digitale annoncekroner
Marianne Bugge Zederkof, direktør i Danske Medier Research, der driver Dansk Online Index, ser udvidelsen af Dansk Online Index som en styrkelse for danske digitale medier i kampen om de digitale annoncekroner:
“Med tilføjelsen af Netværkslisten styrker Dansk Online Index dokumentationen af danske platforme i kampen med de globale techplatforme om annoncekronerne,” udtaler Marianne Bugge Zederkof.
Signe Skarequist, formand for Danske Medier Research, er ligeledes begejstret for udvidelsen af Danske Online Index og fremhæver fordelene ved den store grad af transparens i målingen.
“Dansk Online Index-målingen er garant for, at branchen har adgang til transparente tal og et fælles sprog i form af rapportering på trafik og brugere til understøttelse af annonceindkøbet. Med målingen, der nu har en reach på 89 procent af danskere over 15 år, lader danske medier sig transparent måle af uafhængig part modsat techgiganterne, der har for vane at rette deres egne lektier,” siger Signe Skarequist.
Besøg Dansk Online Index.
Nøgleord
Kontakter
Jesper Nykjær KnudsenKommunikations- og analysekonsulent
Tlf:20464550jnk@danskemedier.dkOm Danske Medier Research
Formålet med Danske Medier Research er at forestå, udbyde og medvirke til at gennemføre målinger og udvikle dokumentation af værdien og effekten af indholdet i medierne, herunder annoncering, handel og afledte kommercielle aktiviteter samt at forestå øvrige kommercielle aktiviteter i tilknytning hertil.
Følg pressemeddelelser fra Danske Medier
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Medier
Ny analyse fra HBS Economics: Public service fortrænger i høj grad private nyhedsmedier10.9.2026 11:01:13 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge en ny analyse fra HBS Economics kommer 9 ud af 10 nye brugere af public service-mediernes digitale nyhedstilbud fra private medier. Samtidig viser en markedssimulation, at det kommercielle onlinenyhedsmarked ville være 73 procent større, hvis de digitale public service-nyhedstilbud ikke var til stede.
Invitation til pressen: Analyse af public service-mediernes påvirkning af det private mediemarked7.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
HBS Economics præsenterer ny erhvervsøkonomisk analyse af public service-mediernes påvirkning af det private mediemarked.
Googles AI-tjeneste sender ingen trafik videre til danske medier9.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Danske Medier og DPCMO viser, at mens tiden brugt på AI-tjenester er steget med over 600 procent inden for en kort periode, sender Google AI Mode ingen trafik videre til medierne.
Dagspressens Fond støtter undersøgelse af avisjournalisters ytringsfrihed og uddeler 331.000 kroner26.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med årets bevillinger støtter Dagspressens Fond blandt andet en række projekter og initiativer, der giver ny viden om den journalistiske praksis i et medielandskab, som er i hastig forandring.
Stærkere og mere fokuseret organisation overdrages til ny formand20.5.2026 13:22:21 CEST | Pressemeddelelse
Årets generalforsamling i Danske Medier markerede et formandsskifte, hvor Anders Krab-Johansen blev valgt som formand for en styrket organisation. Samtidig blev flere nye bestyrelsesmedlemmer valgt ind.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum