Psykiatrifondens rådgivning: Nedbrud vækker uro
Psykiatrifondens rådgivere har talt med flere mennesker, der følte angst og uro i forbindelse med nedbruddene, der har forstyrret togtrafik og telefoni.

Har man angst eller er i en periode af sit liv, hvor man er mere udsat eller sårbar, end man plejer, så kan hændelser som de store nedbrud hos TDC og Banedanmark vække en uro eller et angstanfald. Det skete for en del mennesker i forbindelse med nedbruddene torsdag, og det gav flere henvendelser til Psykiatrifondens rådgivning.
“Det var henvendelser fra mennesker, der følte en stærk uro i kroppen og angstfyldte tanker og følelser som reaktion på nyhederne om nedbrud hos TDC og Banedanmark. Og i en tid , hvor vi hører meget om krig og krisekommunikation, svindel, beredskab og hackerangreb, kan det vække stærke følelser og tanker hos nogle”, siger leder af Psykiatrifondens rådgivning Liza Johnson.
Ukendte følelser til overfladen
Når der sker noget uventet og urovækkende, kan nogle følelser og tanker, som man måske ikke kender og ikke er vant til, komme op til overfladen.
“Man kan blive overrasket over sig selv. Det hører vi ofte”, siger LIza Johnson.
Nogle får et reelt angstanfald, hvor de måske mærker hjertet banke hårdt og hurtigt, de sveder og har en uro i kroppen, som de ikke kan kontrollere.
“Vi får af og til henvendelser fra mennesker, der er midt i et angstanfald. Så taler vi stille og roligt med dem og laver måske en vejrtrækningsøvelse sammen med dem i telefonen”, siger Liza Johnson.
Angst er naturlig
Liza Johnson understreger samtidig, at Banedanmark og TDC har meldt ud, at der ikke er grund til at frygte, at nedbruddene skulle skyldes andet end fejl og uheld, som altid kan ske.
Angst er en naturlig del af det at være menneske, og vi føler det alle af og til i forskellige situationer eller sammenhænge. For nogle er angsten så alvorlig i perioder eller hele tiden, at det gør livet og hverdagen svær. Læs mere om angst på Psykiatrifonden.dk
Hvis man føler angst eller uro, så kan man altid ringe eller chatte med Psykiatrifondens frivillige rådgivere. Det er gratis og anonymt, og alle rådgivere har en relevant faglig baggrund for at rådgive om psykiske vanskeligheder.
Nøgleord
Kontakter
Sarah BossPressechef
Tlf:23712688scb@psykiatrifonden.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Digitale løsninger kan lette presset i psykiatrien – men Danmark halter bagefter9.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport viser, at digitale løsninger kan give hurtigere, kvalificeret behandling til børn og unge med mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom. Men uden en samlet strategi risikerer vi, at mulighederne går tabt, mener Psykiatrifonden, Center for Digital Psykiatri og Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet. De tre parter står bag rapporten, som bliver offentliggjort i dag.
Ny bundrekord: Børn og unges udredningsret i psykiatrien er brudt sammen12.9.2025 12:32:21 CEST | Pressemeddelelse
Kun 14 procent af børn og unge bliver udredt i psykiatrien inden for de 30 dage, de har ret til. Det viser nye tal, der sætter endnu en trist bundrekord. Det tager nu i gennemsnit mere end 162 dage for børn og unge at blive udredt. Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold kalder det uacceptabelt og opfordrer politikerne til at sikre børn og unge ret til behanding allerede under udredning i den lovgivning, der er på vej.
Forældre skjuler børns diagnoser af frygt for diskrimination8.9.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som Psykiatrifonden har lavet i samarbejde med Epinion, viser, at en betydelig andel af forældre, der selv har en psykiatrisk diagnose, undlader at fortælle om deres børns diagnoser eller udskyder at bede om hjælp. Frygten for diskrimination og fordomme vejer tungere end ønsket om åbenhed – især i forhold til skole og fritidstilbud.
Seks ud af ti med en psykiatrisk diagnose oplever diskrimination8.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som Psykiatrifonden har lavet i samarbejde med Epinion, viser, at seks ud af ti danskere med en psykiatrisk diagnose oplever at blive diskrimineret. Resultaterne peger på, at fordomme, tabu og manglende forståelse stadig præger mødet med mennesker, der lever med psykisk sygdom. ”Diskrimination kan betyde, at mennesker ikke søger hjælp – i yderste fald kan det koste liv,” siger Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden.
Vederlagsfri medicin er vejen frem4.9.2025 18:42:43 CEST | Pressemeddelelse
"Psykisk sygdom må ikke betyde mistede livsmuligheder og mistet livskvalitet. Derfor er det også en god idé, at receptpligtig medicin bliver gjort vederlagsfri.” Det siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold i forbindelse med, at Enhedslisten i dag foreslog netop det.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum