Psykiatrifondens rådgivning: Nedbrud vækker uro
29.11.2024 13:00:00 CET | Psykiatrifonden | Pressemeddelelse
Psykiatrifondens rådgivere har talt med flere mennesker, der følte angst og uro i forbindelse med nedbruddene, der har forstyrret togtrafik og telefoni.

Har man angst eller er i en periode af sit liv, hvor man er mere udsat eller sårbar, end man plejer, så kan hændelser som de store nedbrud hos TDC og Banedanmark vække en uro eller et angstanfald. Det skete for en del mennesker i forbindelse med nedbruddene torsdag, og det gav flere henvendelser til Psykiatrifondens rådgivning.
“Det var henvendelser fra mennesker, der følte en stærk uro i kroppen og angstfyldte tanker og følelser som reaktion på nyhederne om nedbrud hos TDC og Banedanmark. Og i en tid , hvor vi hører meget om krig og krisekommunikation, svindel, beredskab og hackerangreb, kan det vække stærke følelser og tanker hos nogle”, siger leder af Psykiatrifondens rådgivning Liza Johnson.
Ukendte følelser til overfladen
Når der sker noget uventet og urovækkende, kan nogle følelser og tanker, som man måske ikke kender og ikke er vant til, komme op til overfladen.
“Man kan blive overrasket over sig selv. Det hører vi ofte”, siger LIza Johnson.
Nogle får et reelt angstanfald, hvor de måske mærker hjertet banke hårdt og hurtigt, de sveder og har en uro i kroppen, som de ikke kan kontrollere.
“Vi får af og til henvendelser fra mennesker, der er midt i et angstanfald. Så taler vi stille og roligt med dem og laver måske en vejrtrækningsøvelse sammen med dem i telefonen”, siger Liza Johnson.
Angst er naturlig
Liza Johnson understreger samtidig, at Banedanmark og TDC har meldt ud, at der ikke er grund til at frygte, at nedbruddene skulle skyldes andet end fejl og uheld, som altid kan ske.
Angst er en naturlig del af det at være menneske, og vi føler det alle af og til i forskellige situationer eller sammenhænge. For nogle er angsten så alvorlig i perioder eller hele tiden, at det gør livet og hverdagen svær. Læs mere om angst på Psykiatrifonden.dk
Hvis man føler angst eller uro, så kan man altid ringe eller chatte med Psykiatrifondens frivillige rådgivere. Det er gratis og anonymt, og alle rådgivere har en relevant faglig baggrund for at rådgive om psykiske vanskeligheder.
Nøgleord
Kontakter
Sarah BossPressechef
Tlf:23712688scb@psykiatrifonden.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Psykiatrifonden: Stadig lange ventetider for børn og unge kræver omgående handling12.6.2026 11:27:37 CEST | Pressemeddelelse
170 dages ventetid på at komme i gang med udredning i børne- og ungdomspsykiatrien. Situationen er fortsat meget kritisk, konstaterer Psykiatrifonden efter at have set de første tal for 2026, som kom i dag. Direktør Marianne Skjold sætter stor pris på, at den nyudnævnte sundhedsminister Ida Auken, S, allerede har varslet forhandlinger om den lovede akutplan. “Akutplanen spiller en afgørende rolle i genopretningen af psykiatrien og tilliden til, at børn og unge kan få den hjælp og behandling, de har brug for,” siger hun.
Psykiatrifonden begejstret: Danmark får en Psykiatriplan 22.6.2026 16:11:46 CEST | Pressemeddelelse
Psykiatrifonden er begejstret for det, vi læser i regeringsgrundlaget om mennesker med psykisk sygdom, hvor der både ses et skærpet fokus på de mest udsatte borgere med svær psykisk sygdom, på bedre og tidligere hjælp til børn og unge med psykiske udfordringer samt igangsættelsen af arbejdet for en Psykiatriplan 2.
Forfærdeligt, siger formand: Tvang i psykiatrien stiger markant blandt kvinder og børn22.5.2026 13:24:53 CEST | Pressemeddelelse
Kvinder er udsat for tvang i psykiatrien dobbelt så ofte som mænd, og brugen af tvang over for børn og unge er steget med syv procent. Samtidig er tvangsindlæggelser af børn og unge fordoblet trods ambitioner om det modsatte. "Det er forfærdeligt. Man siger, man vil nedbringe anvendelsen af tvang, og i stedet fordobler man den”, siger Psykiatrifondens formand Torsten Bjørn Jacobsen.
Beredskabsugen: Psykiatrifondens rådgivere taler med urolige danskere6.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
“Min kæreste er ude at rejse – er det nu sikkert?” Eller: “Jeg har ikke hørt fra min familie i Iran længe - det gør mig bange.” Verdens uro rammer manges tanker og følelser. Det mærker man i Psykiatrifondens rådgivning. Her er rådgiverne klar til en uge i beredskabets tegn, hvor også sirenerne onsdag middag kan være svære for nogle.
Psykiatrifonden får ny kommunikationsdirektør29.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Psykiatrifonden byder den 1. maj velkommen til sin nye kommunikationsdirektør Sune Prahl Knudsen. Han skal være med til at styrke og løfte Psykiatrifondens rolle som den største og samlende stemme for mennesker med psykisk sygdom.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum