Ny departementschef i Ministeriet for Grøn Trepart

Del

Regeringen har besluttet at indstille til Hans Majestæt Kongen, at Maria Schack Vindum udnævnes som ny departementschef i Ministeriet for Grøn Trepart. Maria kommer fra en stilling som direktør i Økonomistyrelsen, hvor hun har været direktør siden 2021.

Minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus siger:

”Med ansættelsen af Maria Schack Vindum som vores nye departementschef i Ministeriet for Grøn Trepart, får vi en erfaren topleder fra centraladministrationen. Jeg er overbevist om, at hun er den rette til at lede opbygningen af et ministerium, der er fagligt stærkt og i tæt dialog med vores samarbejdspartnere. Det bliver en kæmpe opgave at realisere den grønne trepartsaftale og få skabt et land med meget mere natur og et rigere dyreliv. Jeg glæder mig til samarbejdet med Maria.”

Tiltrædende departementschef Maria Schack Vindum siger:

”Jeg er både stolt og ydmyg overfor opgaven med at føre de politiske ambitioner i aftalen ud i livet. Jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med Jeppe Bruus, parterne bag aftalen og en koncern med mange dedikerede medarbejdere.”

Maria Schack Vindum har tidligere været direktør for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet. Maria Schack Vindum er uddannet Cand. Scient. Pol. fra Aarhus Universitet.

Maria tiltræder stillingen den 1. december 2024.

Yderligere oplysninger:

Ministeriet for Grøn Treparts pressetelefon: +45 2184 3592 (kan ikke modtage SMS)

Følg pressemeddelelser fra Ministerium for Grøn Trepart

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ministerium for Grøn Trepart

Overvældende interesse fra landmændene for ny ordning, der skal give mere plads til naturen16.12.2024 14:01:24 CET | Pressemeddelelse

Ansøgningsrunden for den nye ordning Permanent ekstensivering er netop lukket, og interessen har været over alle forventninger. Lodsejere i hele Danmark har søgt ordningen, hvor arealer permanent tages ud af drift for at blive til ny natur. I alt er der søgt for knap 850 mio. kr. til 12.500 hektar – over dobbelt så meget landbrugsjord, som der oprindeligt var estimeret. Det viser velvilje i forbindelse med aftalen om Den Grønne Trepart.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye