Ny departementschef i Ministeriet for Grøn Trepart
29.11.2024 10:00:00 CET | Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd | Pressemeddelelse
Regeringen har besluttet at indstille til Hans Majestæt Kongen, at Maria Schack Vindum udnævnes som ny departementschef i Ministeriet for Grøn Trepart. Maria kommer fra en stilling som direktør i Økonomistyrelsen, hvor hun har været direktør siden 2021.
Minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus siger:
”Med ansættelsen af Maria Schack Vindum som vores nye departementschef i Ministeriet for Grøn Trepart, får vi en erfaren topleder fra centraladministrationen. Jeg er overbevist om, at hun er den rette til at lede opbygningen af et ministerium, der er fagligt stærkt og i tæt dialog med vores samarbejdspartnere. Det bliver en kæmpe opgave at realisere den grønne trepartsaftale og få skabt et land med meget mere natur og et rigere dyreliv. Jeg glæder mig til samarbejdet med Maria.”
Tiltrædende departementschef Maria Schack Vindum siger:
”Jeg er både stolt og ydmyg overfor opgaven med at føre de politiske ambitioner i aftalen ud i livet. Jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med Jeppe Bruus, parterne bag aftalen og en koncern med mange dedikerede medarbejdere.”
Maria Schack Vindum har tidligere været direktør for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet. Maria Schack Vindum er uddannet Cand. Scient. Pol. fra Aarhus Universitet.
Maria tiltræder stillingen den 1. december 2024.
Yderligere oplysninger:
Ministeriet for Grøn Treparts pressetelefon: +45 2184 3592 (kan ikke modtage SMS)
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd
Stor stigning i interessen for tilskud til ulvesikrede hegn2.11.2026 09:00:02 CET | Pressemeddelelse
Mange husdyrholdere har benyttet sig af muligheden for at beskytte deres husdyr bedre mod ulveangreb. Det glæder ministeren for natur og dyrevelfærd
Ny fremskrivning af lavbundsprojekter30.10.2026 15:09:06 CET | Pressemeddelelse
Erfaringer fra igangværende lavbundsprojekter viser, at det tager længere tid at udtage lavbundsjorder end tidligere forudsat. Det har betydning for klimaeffekten af lavbundsindsatsen. Samtidig er der stor opbakning til indsatsen ude i landet. Der er overansøgning til tilskudsordningerne under lavbundsindsatsen i 2026, ligesom der har været i de foregående år.
Ny model skal bane vej for jagt på ulven30.10.2026 08:55:14 CET | Pressemeddelelse
En ny bestandsmodel for ulve i Danmark sendes nu i udbud. Modellen skal sikre, at Danmark ikke har en større ulvebestand, end vi er forpligtet til af EU-reglerne.
Danmark søger ikke om en særordning for mink23.10.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark søger ikke om en særordning til at føre det danske minkerhverv videre, når EU-forbuddet mod minkavl træder i kraft i august næste år.
Regeringen sikrer ekstra halv milliard til vådområde- og lavbundsprojekter samt yderligere 350 mio. til erstatningsjord16.10.2026 09:16:52 CEST | Pressemeddelelse
Der er stor interesse for at søge tilskud til forundersøgelser til nye vådområder og lavbundsprojekter. Den nye ordning for udtagningsprojekter har oplevet en søgning til nye projekter på over 600 mio. kr. Derfor har regeringen valgt at afsætte yderligere en halv milliard kroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum