Danskerne energiforbedrer deres boliger i stor stil
29.11.2024 09:27:09 CET | Energistyrelsen | Pressemeddelelse
Gennem de seneste fem år har danskerne energiforbedret deres boliger og bygninger i et omfang, så det tydeligt kan ses på andelen af positive energimærker.

Danskerne isolerer, skifter vinduer og skifter oliefyr for at gøre deres bygninger mere energivenlige. Det viser Energimærkningsordningens statusrapport for 2024, som netop er udkommet.
Her er andelen af bygninger med energimærker fra A til C steget fra 54 procent til 61 procent i perioden fra 2019 til 2023, mens andelen af bygninger med energimærker fra D til G samtidig er faldet fra 46 procent til 39 procent.
Det glæder Iben Møller Søndergård, som er vicedirektør i Energistyrelsen: ”Rigtig mange danskere har set, at der både kan være økonomiske og klimamæssige fordele ved at energiforbedre deres bolig. Det er meget positivt, og vi arbejder for, at den udvikling fortsætter”.
Efterisolering af tag og etablering af solceller
Det er certificerede energimærkningsfirmaer, der vurderer og beregner, hvilket energimærke en bygning har. Når de laver energimærkningsrapporterne udarbejder energikonsulenten konkrete rentable besparelsesforslag. På den måde sikres det, at energiforbedringsforslag både er godt for klimaet og fornuftigt rent økonomisk.
Der er i perioden mellem 2019 og 2023 stillet ca. 900.000 rentable besparelsesforslag, og de fem mest populære typer energiforbedrende forslag er:
- Efterisolering af tagkonstruktion (167.730)
- Etablering af solceller (127.726)
- Efterisolering af ydervægge (104.384)
- Udskiftning af vinduer og yderdøre (98.036)
- Efterisolering af varmerør (59.592)
Læs hele Energimærkningsordningens statusrapport 2024
Her kan du søge om støtte til energiforbedringer
Overvejer du at energirenovere din bolig, er der en række muligheder for at søge om støtte hos Energistyrelsen:
- Varmepumpepuljen. Her kan du søge støtte, hvis du overveje at installere en varmepumpe: https://sparenergi.dk/privat/soeg-tilskud/varm-op-til-soege-tilskud-til-en-varmepumpe
- Energirenoveringspuljen. Her kan du søge støtte til en lang række energirenoveringsprojekter så som isolering af tag, udskiftning af vinduer etc.: https://sparenergi.dk/energirenoveringspuljen
- Skrotningsordningen. Her kan du søge om tilskud til at skrotte fx dit gamle oliefyr: https://sparenergi.dk/privat/tid-til-skifte-varmetype/saadan-faar-du-luft-til-vand-varmepumpe#module-81--1
Fra næste år kan over dobbelt så mange boligejere søge om tilskud til at få isoleret loftet eller fornyet de gamle vinduer via Energirenoveringspuljen. Det sker, når boliger med energimærke D indlemmes i puljen.
Det kan du læse mere om på Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets hjemmeside.
Fakta
Fordelingen af energimærker (A-C samt D-G)
|
2019 |
2020 |
2021 |
2022 |
2023 |
|
|
A2020 til C |
54% |
56% |
55% |
59% |
61% |
|
D til G |
46% |
44% |
45% |
41% |
39% |
Kontakter
Energistyrelsens pressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:+45 33 95 08 00presse@ens.dkEnergistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Danske hjem brugte mindre energi i 20257.10.2026 07:04:50 CEST | Pressemeddelelse
Energiforbruget i de danske hjem faldt med 2,1 procent sidste år. Især forbruget af olie, gas, brænde og træpiller gik tilbage, mens varmepumper bidrog med mere varme. Det viser Energistyrelsens årlige energistatistik for 2025.
Behov for yderligere skærpet fokus på sikkerhed: Energistyrelsen opfordrer energivirksomhederne i Danmark til at skærpe fokus på sikkerheden endnu mere24.9.2026 13:11:37 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen opfordrer alle energivirksomheder i Danmark til at skærpe deres opmærksomhed på sikkerheden endnu mere efter ny trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Det betyder bl.a. øget fokus på beredskabsplaner, gennemførelse af øvelser samt generel opmærksomhed på forhold, der afviger fra normalbilledet.
Erhvervspuljen tilføres 65 mio. kr.18.9.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen tilfører yderligere 65 mio. kr. ekstra til Erhvervspuljen, der støtter virksomheders omstilling væk fra fossile brændsler.
Danmark får to nye havvindmølleparker4.8.2026 09:16:42 CEST | Pressemeddelelse
Vattenfall Vindkraft A/S har med to datterselskaber vundet kontrakterne om opførelse af to havvindmølleparker i Nordsøen og Kattegat. Senest i 2032 skal havvindmølleparkerne være færdigopført og vil kunne levere strøm svarende til elforbruget i mindst 1,8 millioner danske og europæiske husstande.
Varmepumpepuljen åbner igen: 200 mio. kr. skal hjælpe flere væk fra olie og gas2.7.2026 09:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu åbner Energistyrelsens Varmepumpepulje igen med 200 mio. kr. i ekstra midler. Puljen skal hjælpe endnu flere boligejere med at skifte olie- og gasfyr ud med en varmepumpe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum