Politikere sender bekymringsbrev til forældre
2.12.2024 11:00:00 CET | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
Børn og unges stigende forbrug af farlige og ulovlige nikotinprodukter får Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget til at sende et bekymringsbrev til forældre til børn og unge i alderen 12 – 17 år.

Vi opfordrer dig til at tale med dit barn.
Det er budskabet i det bekymringsbrev, som forældre til børn og unge mellem 12 og 17 år modtager på Aula i disse dage. Brevet bliver også sendt til friskoler og privatskoler. Afsenderne er Børne- og Ungdomsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.
Årsagen til brevet er en stærk bekymring over det stigende brug af farlige og ulovlige nikotinprodukter, som både politi, SSP og folkeskolerne oplever, der er blandt børn og unge i Viborg Kommune. Det er produkter, der med et farverigt udseende og med smag af frugt og slik, er designet til at få børn og unge til at købe dem.
Nationale data viser, at 31,3 % af de 15-17-årige anvender mindst ét tobaks- og nikotinprodukt. Flere af de ulovlige produkter, som er populære hos de unge, som fx puffbars og elfbars indeholder mere nikotin end cigaretter. Én elfbar kan indeholde nikotin svarende til 30 pakker cigaretter samt ulovlige, euforiserende stoffer.
- Vi opfordrer stærkt forældrene til at tale med deres børn, så vi sammen kan få stoppet de unges forbrug af disse produkter. Og når vi nu skriver til forældrene, er det fordi, vi ved, det virker, når forældre tager snakken; fortæller børn om, hvor farlige de her produkter er. Vi skriver brevet, fordi vi er stærkt bekymrede over den udvikling, vi ser i forhold til de ulovlige nikotinprodukter, siger Stine Damborg.
Den vigtige snak
I bekymringsbrevet får forældrene blandt andet information om, hvilke farlige stoffer produkterne indeholder, og hvilke sundhedsskadelige virkninger de kan have. Samtidigt er der også henvisninger til Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse, der har inspiration til, hvordan man som forælder kan tage den vigtige snak med sine børn.
- Det er virkelig en bekymrende udvikling, som alle forældre bør tage alvorligt. Jeg har selv taget en snak med mine børn om de her produkter, for den er vigtig at tage for alle - uanset om børnene bruger eller ikke bruger dem. Det skal stå soleklart for vores børn og unge, at vi tager afstand fra nikotinprodukterne, og at vi bekymrer os om dem, siger Katrine Rohde.
Bilag: Bekymringsbrev til forældre vedlagt
Nøgleord
Kontakter
Katrine Fusager RohdeFormand for Børne- og Ungdomsudvalget
Tlf:24 75 66 64kroh@viborg.dkStine DamborgFormand for Social- og Sundhedsudvalget
Tlf:24 42 40 44stdp@viborg.dkBilleder
Vedhæftede filer
Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks tiende største kommune og med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Enigt udvalg vil ændre skoledistriktsgrænse og forlænge pavillon-løsning15.9.2026 14:23:22 CEST | Pressemeddelelse
Distriktsgrænsen skal ændres fra skoleåret 2027/28, så nye elever bosat i bydelen Arnbjerg fremover hører til Søndre Skole. Samtidig har udvalget forlænget lejen af pavillonen på Møllehøjskolen i et år.
Nyt projekt skal styrke vejen til arbejdsmarkedet for ledige grønlændere14.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Viborg Kommune har fået 1.072.000 kroner fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) til at styrke den beskæftigelsesrettede indsats for ledige grønlændere.
Toårigt budgetforlig for Viborg Kommune balancerer vækst og velfærd12.9.2026 00:02:58 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal i Viborg Byråd har fredag den 11. september indgået et budgetforlig, der for første gang rækker to år ud fremtiden. Budgettet prioriterer bl.a. midler til ældre, skoler, dagtilbud, social- og handicapområdet for børn og voksne, og så skal en særlig vækstpakke bl.a. tiltrække flere investeringer til kommunen og understøtte udvikling af erhvervslivet.
Her er de nominerede til Årets Ildsjælepris i landdistrikterne9.9.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Landdistriktsudvalget har nu udpeget de tre nominerede, der går videre i kampen om at blive Årets Ildsjæl i Viborg Kommunes landdistrikter. Vinderen kåres på årets Landdistriktskonference 23. september.
Retterne i Viborg søger nye lægdommere i Viborg Kommune7.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alle borgere i Viborg Kommune mellem 18 og 75 år kan søge om at komme på listen over lægdommere for årene 2028-2031.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

