Voldsom vækst i brugen af koncepter i daginstitutioner

68 kommuner har 10 eller flere forskellige koncepter i spil på daginstitutionsområdet. For ti år siden gjaldt det 26 kommuner. 

Det viser en ny national kortlægning over metoder i daginstitutioner, som udkommer i dag. 

Kortlægningen fra lektor, Ph.d. Christian Aabro ved pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole viser, at der de seneste 10 år er sket en massiv vækst i udbredelsen af forskellige former for pædagogiske koncepter til daginstitutionerne. 

”Kommunerne skubber alverdens kommercielle koncepter ud i daginstitutionerne i jagten på kvalitet. Men i bedste fald er det kun spild af pædagogernes kostbare tid. I værste fald bliver de også en spændetrøje for pædagogerne, fordi skemaer og manualbaserede værktøjer tvinger dem til at se på børnene ud fra nogle snævre, ens kasser, og til at arbejde med deres udvikling og trivsel ud fra tjeklister som ofte rummer et mangelsyn på børnene”, siger formand for BUPL, Elisa Rimpler. 

Mens en kommune i gennemsnit havde 7 koncepter i spil i 2014, er det gennemsnitlige antal koncepter i en kommune i dag 11. Elisa Rimpler advarer om, at de mange koncepter ikke styrker kvaliteten.

”Vi er nødt til at forholde os kritisk til, hvad det gør ved den faglige dømmekraft og pædagogikken, når man skubber alle de her koncepter ud i daginstitutionerne. Man kan ikke sætte pædagogik på formel, og vi risikerer at miste blikket for hele barnet, og for at børn har forskellige behov”, siger hun. 

Tager tid fra det pædagogiske arbejde

Fire ud af fem tillidsrepræsentanter oplever, at arbejdet med koncepter i høj eller nogen grad tager tid fra det pædagogiske arbejde med børnene, viser en ny rundspørge, BUPL har foretaget blandt 528 pædagoger som er tillidsrepræsentanter i daginstitutioner landet over. 40 pct. svarer, at de og deres pædagogkollegaer i mindre grad eller slet ikke har frihed til at vælge, hvilke redskaber, metoder og pædagogisk dokumentation, som bruges i det pædagogiske arbejde. 

”Selvfølgelig er systematik en vigtig del af det pædagogiske arbejde. Men det er helt skævt, at vi i denne tid, hvor politikere hylder faglig frisættelse, ser en stigning i koncepter, som pædagogerne oplever som pålagte. Pædagogerne har ikke brug for at blive lænket til tidskrævende koncepter, som med scoreboards og actioncards tvinger dem til at lægge fagligheden på hylden og følge one-size-fits-all modeller, selvom alle ved, at ingen børn er ens”, siger Elisa Rimpler.

Når der bliver talt om frisættelse af velfærden herunder børneområdet, er det derfor ikke nok at sætte kommunerne fri fra statslig styring, påpeger BUPL-formanden. 

”Dagtilbudsområdet er faktisk ikke tynget af meget statsligt bureaukrati. Det er kommunerne, der skubber unødigt papirarbejde og dokumentationsopgaver ud til pædagogerne og dermed indskrænker friheden til at bruge deres faglige dømmekraft”, siger hun og fortsætter: 

”Hvis vi for alvor skal gøre en forskel for børnene og sikre fagligt udviklende arbejdspladser for pædagogerne, så skal kommunerne luge ud i de obligatoriske og manualbaserede koncepter. Og så bør man interessere sig for, hvor dyre koncepterne er i indkøb, licenser og tidsforbrug”. 

Imens antallet af koncepter har været i voldsom vækst de seneste ti år, er der i samme periode blevet betydeligt længere mellem pædagogerne i landets daginstitutioner. Pædagogandelen lå ind til 2014 stabilt omkring 60 procent, men er siden dykket til 51 procent. Og Elisa Rimpler advarer imod at tro, at man kan kompensere for det faglige underskud i landets daginstitutioner med de mange koncepter. 

”Der findes ingen smutveje til højere kvalitet. Det, der er brug for, er at genoprette pædagogandelen og sikre, at der er pædagoger nok omkring børnene, som har et stærkt fagligt kompas og friheden og tiden til at bruge det”, siger hun.