Klimarådets oplæg til nyt klimamål er en “kanon nyhed”
29.11.2024 12:00:00 CET | Greenpeace Danmark | Pressemeddelelse
Fredag kl. 12 udgiver Klimarådet sin anbefaling til, hvordan Danmarks klimamål skal se ud for 2035. Rapporten kommer forud for, at Folketinget næste år skal vedtage klimamålet for 2035. Her følger Greenpeaces kommentarer, klausuleret til udgivelsen af rapporten.

I rapporten opstiller Klimarådet tre scenarier for et klimamål i 2035, som er på henholdsvis 80, 85 og 90 procents reduktion i forhold til 1990. Til sammenligning vil Danmark med den nuværende udvikling nå en 78% reduktion i 2035. Greenpeace ser målet om en 90 procents reduktion som fornuftigt og opnåeligt.
"Klimarådet viser, at vi kan nå i mål med en ret ambitiøs målsætning om 90 procents reduktion med konkrete tiltag og ret overskuelige omkostninger. Det er en kanon nyhed, og det er en fornuftig målsætning. Selv med det mål er virkeligheden dog desværre, at Danmark er langt fra at overholde målet om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader. Derfor skal 90 procents målet også gå hånd i hånd med en indsats for at sænke vores globale fodaftryk og en mere ambitiøs indsats på den længere bane," siger kampagneleder Christian Fromberg, Greenpeace.
Væk med hockeystaven
Klimarådet anbefaler også, at der laves såkaldte budgetmål for den danske klimaindsats. Det indebærer, at der for perioden 2030-2035 opstilles et samlet budget for, hvor meget Danmark må udlede, hvor målet i 2035 bruges som sigtepunkt. Det møder stor ros fra Greenpeace, fordi erfaringen de senere år er, at man politisk venter med at hente de fleste reduktioner til årene lige før en målsætning.
"Den nye klimalov skal rette op på en grundlæggende konstruktionsfejl i Danmarks klimaindsats. I dag har vi kun sat mål for, hvor stor vores udledning må være i selve mål-året. Det har betydet, at politikerne har brugt hockeystaven og har udskudt de fleste reduktioner til sidste øjeblik. , Klimaet er bare ret ligeglad med, hvad vi udleder i et enkelt år. Jo hurtigere vi reducerer, jo mere betyder det. Så at ændre målet til at gælde for hele perioden i stedet for slutåret, er det helt rigtige at gøre," siger Christian Fromberg.
Danmarks mål om 70% reduktion i 2030 var regnet på baggrund af, at Danmark ville overholde vores andel af det tilbageværende CO2-budget, hvis vi reducerede udledningerne lineært.
Når udledningerne ikke bliver reduceret gradvist betyder det, at Danmark ikke overholder de CO2-budgetter, som vores klimamål er regnet på baggrund af.
"Hvis du skal spare på dine udgifter, vil det være dumt kun at have en plan for, hvad du må bruge den sidste dag i måneden. En klogere plan vil være at lægge et budget for, hvor meget du må bruge over hele måneden. Det samme skal vi i gang med i dansk klimapolitik," siger Christian Fromberg.
Kontakter
Christian FrombergKampagneleder for landbrug, natur og skovGreenpeace Danmark
Christian leder arbejdet for et grønt landbrug i balance med klimaet og naturen. Han er kandidat i Klimaforandringer og har tidligere været med til at skabe dagsordensættende kampagner i Den Grønne Ungdomsbevægelse.
Rikke AgerbækPresse- og kommunikationsansvarlig
Primære ansvarsområder: Klima og energi
Greenpeace Danmark
Greenpeace er verdens største uafhængige miljøorganisation. Vi konfronterer nogle af verdens største problemer og fremtvinger løsninger. I Danmark arbejder vi primært med problematikker indenfor klima, energi, landbrug, hav og skov. Vi bestræber os på altid at stå til rådighed for kommentarer på aktuelle sager og debatter - store som små, niche som mainstream.

Følg pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark
Københavns kollektive transport er blandt Europas dyreste17.9.2026 00:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Den offentlige transport i København er blandt de dyreste i Europa. Det viser en ny Greenpeace-rapport, hvor hovedstaden rangerer nær bunden, som nummer 27 ud af 30, når det gælder priser på pendlerkort og rabatter i den kollektive transport. På tre år er prisen på et københavnsk pendlerkort steget med 17,6 %. Greenpeace kalder det et politisk svigt.
Greenpeace: Massivt iltsvind var desværre forventet11.9.2026 12:39:26 CEST | Pressemeddelelse
Iltsvindssæsonen har endnu ikke nået sit ventede toppunkt, og alligevel har iltsvindet bredt sig i et alarmerende omfang i Danmarks fjorde og kystvande.
Ny analyse: Forlænget olie- og gasjagt vil have et enormt klimaaftryk1.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen overvejer lige nu at forlænge olie- og gaslicenserne i Nordsøen fra 2042 til 2050. En ny analyse fra Greenpeace opgør for første gang den samlede klimaregning af sådan en beslutning: 47 millioner ton CO2e, svarende til Danmarks samlede udledning i 1,4 år. Tallet er 34 gange højere end det, som TotalEnergies eget regnestykke viser. Det skyldes at TotalEnergies kun har medtaget udledninger fra selve produktionen og altså har udeladt den efterfølgende afbrænding af olien og gassen.
Greenpeace i aktion hos Landbrug & Fødevarer: “Her starter de døde fjorde”27.8.2026 09:13:56 CEST | Pressemeddelelse
LIGE NU: Greenpeace har netop indledt en fredelig protestaktion ved Axelborg, Landbrug & Fødevarers hovedkvarter, for at protestere fredeligt over årtiers forurening og svigt af Danmarks fjorde og kystvande.
Greenpeace efter ekspedition med røde badeflag for fisk: Vi kan stå overfor en voldsom iltsvindssæson14.8.2026 09:36:46 CEST | Pressemeddelelse
Mens varmen lokker badegæster i bølgerne, gør iltsvindssæsonen nu for alvor livet farligt for fiskene og dyrene i vandet i Danmarks fjorde og kystvande. I mandags lancerede Greenpeace det røde badeflag for fisk, som advarer om svære livsvilkår for fiskene. Nu har organisationen afrundet en ekspedition, hvor de har dokumenteret iltforhold og miljøtilstanden rundt i landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum