Fonden for Entreprenørskab

Små fællesværksteder i storbyerne, et kønsinkluderende tøjunivers og fliser i genbrugsplast var de vindende idéer til Danmarks Entreprenørskabsfestival

Del

Det var et væld af gode idéer, der kom frem på Danmarks Entreprenørskabsfestival i Vestdanmark, da studerende fra korte og mellemlange videregående uddannelser pitchede deres idéer foran frivillige dommere og hundredevis af tilskuere. Vinderne kom fra SIMAC, VIA University College og Erhvervsakademi Aarhus.

Vinderne til Danmarks Entreprenørskabsfestival for vidergående uddannelser
Vinderne til Danmarks Entreprenørskabsfestival for vidergående uddannelser

Hundredevis af studerende, undervisere og frivillige erhvervsfolk var samlet til Danmarks Entreprenørskabsfestival, som Fonden for Entreprenørskab afholdt på Godsbanen i Aarhus.

Festivalen var en del af Start Up Programme, der er Fonden for Entreprenørskabs entreprenørskabsprogram, der er målrettet studerende på alle korte og mellemlange videregående uddannelser i hele Danmark og deres undervisere. På dagens entreprenørskabsfestival blev der konkurreret i forskellige spor; Idékonkurrencen for nye idéer og Grow Up for mere modne idéer. Herudover blev der uddelt en pris til Årets Klimaiværksætter - Rising Star samt to særpriser.

Årets vinder i Idékonkurrencen blev holdet WorkShop Club fra SIMAC, som vil etablere små værksteder i storbyerne, hvor personer med begrænset plads kan arbejde på deres projekter. Der vil være værktøj og en instruktør til rådighed. Bag idéen står Alexander Syfong, Buster Kristensen og Jens Hammer: 

”Det havde vi ikke regnet med. Der var mange vilde idéer, som virkede meget bedre end vores. Vi har lært så meget af forløbet. Der ligger mere bagved end bare at komme på en idé. Det er meget bekræftende, at så mange andre er enige med os og kan lide vores idé.”

Årets vinder i Grow Up sporet blev Bekvm fra VIA University College Campus Aarhus C. Deres idé er et kønsinkluderende tøjunivers, der bryder med de traditionelle binære kønsnormer og skaber et rum for selvudfoldelse, hvor LGBTQ+ personer kan føle sig repræsenterede. Bag Bekvm står Calle Juhl:

"Jeg er meget overrasket og ryster helt. Jeg har været bange for, at folk ikke forstod problemstillingen, så det er jo et kæmpe skulderklap at vinde Grow Up. Jeg prøvede at plante en følelse hos dommerne i mit pitch, og det er meget overvældende og stort at mærke opbakningen, når man arbejder med noget, som er personligt og sårbart."

Grow Up er sponsoreret af Chr. Augustinus Fabrikker. Adm. direktør Claus Gregersen udtaler ifm. kåringen:

"Innovation, iværksætteri og entreprenørskab er helt centralt, når vi skal drive vores fremtid i en bedre retning. Derfor hylder vi i Chr. Augustinus Fabrikker Fonden for Entreprenørskabs store og vigtige indsats og ikke mindst de unge talenter og ildsjæle med evner, engagement og ambitioner ud over det sædvanlige. Det er præcis disse egenskaber, som er essentielle for at skabe forandring - og måske den næste succesfulde start up.”


De to særpriser i Idékonkurrencen gik til:

  • Indefra og ud fra UCN modtog en særpris for "social bæredygtighed".
  • EVADE fra SIMAC modtog en særpris for "bedste pitch".

Prisen som Årets Klimaiværksætter - Rising Star gik til Mette Munk Madsen og Tobias Funding Sørensen fra Erhvervsakademi Aarhus med virksomheden Green Tiles, som vil lave fliser i genbrugsplast, der skal erstatte den gængse flise. Fliserne vil kunne genbruges igen og igen både til fliser og til andre ting. Holdet udtaler:

”Vi havde ikke de store forventninger. Vi var mere spændte end nervøse. Det er pissefedt at vinde! Det er så rart at få en hånd i ryggen, vi har fået rigtig meget personlig udvikling. Det giver kæmpe erfaring, selvsikkerhed, og vi har fået et stort netværk. Vi tror meget mere på vores idé nu. Det har været et vildt forløb og virkelig inspirerende.”


Prisen sponsoreres af Middelfart Sparrekasse og afdelingsdirektør i Aarhus, Lars Reimer, udtaler om prisen:

"Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, så kræver det innovation. Vi har de seneste fem år hyldet iværksættere, som kombinerer hensynet til kloden med forretningsudvikling, ved at kåre ”Årets klimaiværksætter”. Med denne ”rising star”-pris håber jeg, at vi kan sætte fokus på grøn innovation, så vi også i mange år fremover har stærke kandidater til ”Årets Klimaiværksætter”. Ikke så meget for prisens skyld, men fordi vi kan se, at de tidligere vindere har løsninger, som kan bidrage markant til den grønne omstilling."


Partner til festivalen for de videregående uddannelser var HK Danmark, og Forbundsformand Anja C. Jensen fortæller;

"Der er brug for entreprenant tænkning - både i iværksætteriet, men sandelig også for alle dem, der skal være ansat et sted og få idéer til at vokse. I HK er vi tæt knyttet sammen med arbejdspladserne, og vi er med helt inde ved bordet, når vi udvikler og plejer uddannelser, hvor nytænkning, forretningsforståelse og købmandskab er helt afgørende elementer. Og så er entreprenørskab og iværksætteri lidt et hjertebarn for mig – ikke mindst, når det kommer til diversitet."


Og endelig udtaler adm. direktør Christian Vintergaard fra Fonden for Entreprenørskab:

"Vi er glade for og stolte over, at vi kan være med til at skabe rammerne for, at studerende på videregående uddannelser gennem mod, idérigdom og handlekraft kan skabe nye innovative idéer, løsninger og virksomheder. Vi er glade for alle de partnere, som bakker op omkring festivalerne og vores arbejde i det hele taget. Uden jer var det ikke muligt."

Nøgleord

Kontakter

Kontakt til WorkShop Club: jenshammer94@gmail.com

Kontakt til Bekvm: calle@bekvm.dk

Kontakt til Green Tiles: kontakt@greentiles.dk

Billeder

Vinder af Idekonkurrencen, WorkShop Club
Vinder af Idekonkurrencen, WorkShop Club
Download
Vinder af Årets Klimaiværksætter, Green Tiles
Vinder af Årets Klimaiværksætter, Green Tiles
Download
Vinder af Grow Up, Bekvm
Vinder af Grow Up, Bekvm
Download
Download

Om Fonden for Entreprenørskab

Danmarks Entreprenørskabsfestival

Danmarks Entreprenørskabsfestival er der, hvor idé, læring & innovation går hånd i hånd.

Vi samler elever og studerende, lærere og undervisere, iværksættere og rollemodeller, erhvervsliv og politikere og mange flere for at fejre idérigdom, læring og handlekraft. Festivalen skal også inspirere flere skoler og undervisere til at omfavne entreprenørskab i deres undervisning.

Det hele handler om og give børn og unge entreprenørielle evner i løbet af deres skole og uddannelse, fordi det giver dem livsforandrende muligheder for at skabe, forandre og gøre en forskel for dem selv og deres omverden.

Om Fonden for Entreprenørskab

Fonden for Entreprenørskab vil inspirere børn og unge og give dem evnen til at tænke og agere entreprenant og innovativt, så de kan lykkes i en global og omskiftelig verden. Det gør Fonden ved at hjælpe skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Fonden fungerer desuden som nationalt videncenter for opsamling, udvikling og udbredelse af viden om entreprenørskabsundervisning på alle niveauer af uddannelsessystemet

Følg pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab

Bæredygtig emballage til fødevareindustrien, et innovativt frø og produkter til at sikre gokart førere: Her er de talentfulde unge vindere til Danmarks Entreprenørskabsfestival27.11.2024 17:38:46 CET | Pressemeddelelse

Sportscenter Herning summede af energi, da unge talenter fra landets ungdomsuddannelser var samlet for at fejre kreativitet, læring og handlekraft på den helt nye Danmarks Entreprenørskabsfestival. Deltagerne præsenterede deres idéer i tre forskellige entreprenørskabsprogrammer, hvor der blev pitch'et med stor entusiasme. Vinderne kom fra Herningsholm Erhvervsskole, Herningsholm Gymnasium, HHX og HTX og Svendborg Tekniske Gymnasium.

Højvandsport, plejehjem i bevægelse og fremtidens busstoppested: Her er elevernes idéer til Danmarks Entreprenørskabsfestival26.11.2024 16:30:16 CET | Pressemeddelelse

Tusinde elever, lærere, tre borgmestre og en minister fyldte Holbæk Sportsby op, da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival for grundskoler i Østdanmark. Her skulle vinderne af den 13.000 elevers store landsdækkende finale i entreprenørskabsprogrammet Projekt Edison findes. Holdene bag top tre-idéerne kommer fra Rungsted, Næstved og Nakskov. En sal fuld af energiske 6. og 7. klasses skoleelever og deres stolte lærere skabte en kæmpe idéfest i Holbæk Sportsby til Danmarks Entreprenørskabsfestival for grundskolen. Her kunne publikum, som blandt andre bestod af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard, Holbæk-borgmester Christina Krzyrosiak Hansen, Greve-borgmester Pernille Beckmann, Næstved-borgmester Carsten Rasmussen og adskillige frivillige dommere fra erhvervslivet se de 400 finalister fortælle om deres kreative idéer inden for temaet "din og min by i bevægelse." De tre bedste idéer, som fik overrakt henholdsvis 4.000, 6.000 og 10.000 kroner til

Invitation: Oplev skoleelevers kreative ideer og mød fremtidens iværksættere til Danmarks Entreprenørskabsfestival 202422.11.2024 20:18:01 CET | Presseinvitation

Tusindvis af 6.- 7. klasses elever med en iværksætter i maven samles og pitcher deres kreative ideer foran frivillige dommere og et stort publikum, når den nye festival "Danmarks Entreprenørskabsfestival 2024" for grundskolen afholdes tirsdag den 26. november i Holbæk Sportsby. Undervejs kan man også opleve INSPIRE-konferencen og lytte til inspirerende oplæg fra bl.a. Svend Brinkmann.

Invitation: Oplev studerendes kreative ideer og mød fremtidens iværksættere til Danmarks Entreprenørskabsfestival 202422.11.2024 14:25:27 CET | Presseinvitation

Hunredvis af studerende fra videregående uddannelser samles og pitcher deres kreative ideer foran frivillige dommere og et stort publikum, når den nye festival "Danmarks Entreprenørskabsfestival 2024" afholdes torsdag den 28. november på Godsbanen i Aarhus. Undervejs kan man også opleve INSPIRE-konferencen og lytte til inspirerende oplæg fra eksperter.

Invitation: Oplev de unges kreative ideer og mød fremtidens iværksættere til Danmarks Entreprenørskabsfestival 202421.11.2024 15:02:57 CET | Presseinvitation

Tusindvis af unge entreprenører samles og pitcher deres idé foran frivillige dommere og et stort publikum, når den nye festival "Danmarks Entreprenørskabsfestival" for ungdomsuddannelser afholdes onsdag den 27. november i Sportscenter Herning. Undervejs kan man deltage i INSPIRE konferencen og opleve inspirerende oplæg fra eksperter.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye