Menneskerettighedsdag i Operaens Foyer med unge talere og kunstneriske indslag
2.12.2024 09:34:30 CET | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse
Det Kongelige Teater markerer menneskerettighedsdag i samarbejde med talerskolen Røst og Institut for Menneskerettigheder ved at give scenen til ti unge talere. På hver deres måde vil de sætte fokus på nogle af de rettighedskampe, som stadig kæmpes rundt om i Danmark.

Den 10. december markerer hele verden menneskerettighedsdag – årsdagen for vedtagelsen af FNs verdenserklæring om menneskerettigheder i 1948. Som optakt til dagen vil ti unge talere sætte emnet på dagsordenen, når de dagen før, den 9. december, går på scenen og tager ordet i Operaens foyer i København
Fra deres personlige ståsteder vil de præsentere nye perspektiver på menneskerettighederne og give et stærkt indblik i nogle af de rettighedskampe, som unge mennesker kæmper med i dagens Danmark.
Hvordan føles det at blive tvangsindlagt på en psykiatrisk afdeling? Hvordan håndterer en kvindelig gamer at blive udsat for seksuel chikane og deep fake porno? Hvilke konsekvenser har det for en ung håndværker at blive kaldt ”fremmedarbejder”, når hun går på arbejde? Og hvad stiller man op med sin kønsidentitet, når samfundet ikke anerkender den?
Det er blot nogle af de menneskeretlige udfordringer, som de ti unge talere vil sætte på dagsordenen.
”Vi er stolte over at kunne give en platform til disse modige unge talere, der kaster lys over vigtige menneskerettighedsproblematikker i dagens samfund. Deres stemmer er afgørende for at skabe positive forandringer for os alle,” siger Peter Grønborg, faglig leder i Det Kongelige Teaters udviklingsafdeling KGL+.
Arrangementet i Operaens foyer er også kulminationen på et intensivt workshopforløb, hvor talerskolen Røst, Det Kongelige Teater og Institut for Menneskerettigheder har styrket de unge taleres retoriske kompetencer og deres viden om menneskerettighederne.
De ti talere er: Bella Vad Pedersen, D, Frederikke Slotsager, Munni Chowdhury, Nagin Ravand, Pern Petri Rejmers, Peter Magnus Rønn, Raheel Chauhan, Viktor Barfod Kristiansen og Xenia Holm
Vært ved arrangementet er debattør Moussa Mchangama, og Institut for Menneskerettigheders direktør Louise Holck holder åbningstalen.
Foruden de ti taler er der også kunstneriske indslag fra Det Kongelige Teaters klassiske kunstarter på programmet. Pianisten Alison Smith og violinisten Tanja Birkelund optræder med et uddrag af klassisk musik fra Schindlers liste, mens solisten Alexander Stæger og solodanseren Stephanie Chen Gundorph Møller fra Den Kongelige Ballet danser et uddrag af en pas de deux fra balletten Blodbryllup. I denne dans repræsenterer manden månen, idet kvinden, der er flygtet fra sit eget bryllup, gør oprør imod patriarkatet.
Læs mere om Menneskerettighedsdag i Operaens Foyer HER
Nøgleord
Kontakter
Thit TaaningPR-studentermedhjælper
ttaa@kglteater.dkFølg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Nyt samarbejde bringer den klassiske scenekunst ind i den almene sektor23.4.2026 07:08:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Kongelige Teater er i et nyt samarbejde med Almene Kunstklubber og den boligsociale helhedsplan Mit Kvarter rykket ud af sine historiske rammer og direkte ind midt i Folehaven i Valby.
PÅMINDELSE: Invitation til Snedronningen-pressemøde på Moesgaard21.4.2026 11:51:50 CEST | Pressemeddelelse
Det Kongelige Teater og Moesgaard inviterer til pressemøde om udendørsforestillingen Snedronningen torsdag den 23. april kl. 11-12:30 på scenen ved Moesgaard.
Stærke klassikere, nye fortællinger og verdenspremierer – ny sæson på Det Kongelige Teater20.4.2026 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag offentliggøres den nye sæson 2026/2027 med opera, ballet, skuespil, musical og koncerter.
Teaterikonet Christoph Marthaler iscenesætter en af verdens tidligste operaer Poppeas kroning14.4.2026 11:36:15 CEST | Pressemeddelelse
Christoph Marthaler er en af de mest unikke og banebrydende instruktører inden for moderne europæisk teater. I Poppeas kroning genfortæller han et blodigt kapitel i Roms historie som et benhårdt, aktuelt intrigespil i en fascistisk højborg.
World Premiere at the Royal Danish Theatre9.4.2026 12:00:00 CEST | Press release
Star choreographer Akram Khan creates his first full-length ballet for the Royal Danish Ballet
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum