Smerteundervisning kan give knæpatienter nyt håb
Tusindvis af danskere lever med kroniske smerter efter at have fået nyt knæ. Nu viser et forsøg fra Aalborg Universitet, at undervisning i smerteforståelse har en positiv effekt på patienternes smerter. Derfor bør smerteundervisning tænkes ind som et tilbud til de mange, der føler sig ladt i stikken.

Omkring 15.000 danskere får hvert år udskiftet knæleddet på grund af slidgigt. Formålet med operationen er at fjerne patientens smerter. Langt de fleste oplever efterfølgende betydelige forbedringer, men for 15-20 procent bliver kroniske smerter en invaliderende del af hverdagen. Ofte får de tilmed at vide, at der ikke er mere at gøre.
Nu viser et forsøg fra Aalborg Universitet, at smerteundervisning og træning kan give håb for netop denne patientgruppe. Forsøget involverede 69 patienter, der alle havde kroniske smerter mere end et år efter at have fået nyt knæ. De blev delt i to grupper, hvoraf den ene modtog smerteundervisning, og den anden gruppe både fik smerteundervisning og målrettet fysisk træning.
Ved opfølgning et år senere oplevede en tredjedel af deltagerne signifikante forbedringer i selvrapporteret smerte og funktionstest – uanset hvilken gruppe de tilhørte.
Jesper Bie Larsen, adjunkt ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, forklarer:
”Vi havde forventet, at dem, der både fik træning og undervisning, ville klare sig bedre end dem, der kun fik undervisning. Men der var ingen forskel. Det betyder ikke, at det ikke er en god idé at træne, men det kaster lys over, at vi måske burde tage undervisning i brug som et selvstændigt og relativt simpelt redskab, som mange kan få glæde af.”
Smerten er ægte, men ikke udtryk for skade
Kroniske smerter kan være vanskelige at behandle, da de sjældent kan kobles til en specifik muskel, sene eller knogle. Derfor ender mange patienter med at blive sendt hjem uden et reelt behandlingsalternativ.
Jesper Bie Larsen har en baggrund som fysioterapeut og har selv stået med patienter, han ikke har kunnet hjælpe. Han ved derfor også, hvor frustrerende det er for begge parter, når den biomekaniske forklaring kommer til kort.
"Det er vigtigt at understrege, at smerterne er fuldstændig ægte. Det er altså ikke noget, patienten finder på. Nervesystemet er på overarbejde, og signaler, som normalt ville blive ignoreret, får fri passage og fører til oplevelsen af smerter,” siger Jesper Bie Larsen.
I forsøget var undervisningen centreret om netop at give deltagerne en forståelse af, hvad kroniske smerter er. Her blev de undervist i, hvilke mekanismer der ligger bag deres reaktioner og fik redskaber til at håndtere smerterne ved hjælp af f.eks. bevægelse, søvn og ændringer i mindset.
”Smerter er en naturlig del af kroppens alarmsystem, der tvinger os til at reagere, når noget er galt. Hvis vi vrider anklen under en løbetur, får smerten os til at stoppe og beskytte anklen mod yderligere skade. Men med kroniske smerter er situationen en helt anden. Her er smerten ikke udtryk for, at patienten skader sig selv. Jeg tror, at denne indsigt kan være nøglen til at give den enkelte modet til at være fysisk aktiv og genoptage hverdagsaktiviteter, selv når smerten er til stede,” siger Jesper Bie Larsen.
Potentiale til at hjælpe mange
Forskerne bag forsøget håber, at resultater kan bidrage til, at smerteundervisning på sigt bliver en del af behandlingen for dem, der ellers står uden tilbud. Jesper Bie Larsen opfordrer derfor til, at der bliver sat flere undersøgelser i gang:
”Vi skal selvfølgelig sikre, at de sundhedsfaglige har tilstrækkelig viden om kroniske smerter. Men undervisning af patienter kræver ikke avanceret udstyr, og derfor vil det være nemt at implementere og have potentiale til at hjælpe mange.”
Om slidgigt i knæet |
Vi får alle sammen slidgigt – faktisk vurderer Sundhed.dk, at 45 procent af alle danskere over 80 år har slidgigt i knæleddene. Med slidgigt følger ofte smerter, og netop smerterne er hovedårsagen til, at 15.000 danskere hvert år får et nyt knæ. For de fleste går det rigtigt godt. Men 15-20 procent står tilbage efter operationen med kroniske smerter, som der ikke findes en effektiv behandling mod. Patienterne får derfor som regel at vide, at der ikke er mere at gøre. |
Om forsøget |
I forsøget deltog 69 patienter, som havde fået et nyt knæ pga. slidgigt, men som stadig døjede med moderate til svære smerter mere end et år efter operationen.
Resultaterne er udgivet i artiklen: Exercise and Pain Neuroscience Education for Patients With Chronic Pain After Total Knee Arthroplasty: A Randomized Clinical Trial Projektet er støttet af Gigtforeningen, Svend Andersen Fonden og Lions Club Danmark. |
Hvad er smerteundervisning? |
Smerteundervisningen bygger på forståelsen af, at kroniske smerter påvirkes af en række biopsykosociale faktorer. Det betyder, at smerter ikke kun er forbundet med vævsskader i muskler, knogler eller led, men også kan påvirkes af stress, depression, søvnproblemer, fysisk inaktivitet og negative tanker om smerterne – f.eks. tanker om, at smerterne aldrig vil forsvinde. Alle disse faktorer kan gøre nervesystemet mere følsomt (sensibiliseret), hvilket kan føre til kroniske smerter.
|
Kontakter
Jesper Bie LarsenAdjunktInstitut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet
Tlf:28 26 84 59jbl@hst.aau.dkNina HermansenJournalist, AAU Kommunikation og Public Affairs
Tlf:22940459ninah@adm.aau.dkFølg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Forsker: Bonusklubber og nye regnemodeller kan redde den kollektive trafik1.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet vurderer, at det vil koste fire trafikdræbte mere hvert år, når 17-årige i dag får lov til at køre bil uden ledsager. Lektor Laura Bang Lindegaard fra Aalborg Universitet peger på nye økonomimodeller og bonusklubber som tiltag, der kan bringe busser og tog ud af den nedadgående spiral.
Undseelig fisk fra 500 mio. år gammel slægt fundet i stort antal i nordjysk bæk30.6.2025 10:09:54 CEST | Pressemeddelelse
Fisken stammer fra de allerførste hvirveldyr, der kom til verden før dinosaurerne. Navnet er bæklampret, og forskere fra Aalborg Universitet har fundet den lille fisk i stort antal i en nordjysk bæk, hvor den ikke tidligere er fundet.
Ny chatbot hjælper unge med at vælge det rette studie30.6.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forud for ansøgningsfristen til videregående uddannelser på kvote 1 den 5. juli er mange unge i syv sind over deres uddannelsesvalg. Aalborg Universitet præsenterer nu en ny AI-studievælger, som skal hjælpe unge i deres søgen efter den rette karrierevej.
Ny database fra AAU skal hjælpe myndigheder, virksomheder og andre med klimaberegninger26.6.2025 07:01:46 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt gratis værktøj udviklet af forskere fra bl.a. Aalborg Universitet skal gøre det nemmere for en række organisationer at sikre bæredygtighed i deres arbejde
Dansk forskning i droner og AI bliver nu opskaleret26.6.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Droner uden GPS-styring, 3D-print af militærudstyr, satellit-overvågning af Arktis fra rummet, udvikling af AI-styret cybersikkerhed og mange andre opfindelser. Det går pengene til, når Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC) for andet år i træk fordeler 32 millioner kroner til danske forskere og udviklere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum