Huspriserne nærmer sig rekordniveau
I sommeren 2022 nåede de danske huspriser det højeste niveau nogensinde. Men den rekord står måske snart for fald. Med endnu et nøk opad fra september til oktober, nærmer huspriserne sig nu rekordniveauet alt imens boligsalget buldrer afsted.

Det danske boligmarked summer af aktivitet, og huspriserne fortsætter opad. Det viser tal fra Boligsiden, som Nybolig har analyseret. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for villaer og rækkehuse i Danmark lød i oktober måned på 17.491 kroner pr. kvadratmeter. Det er en stigning på 0,2 procent fra måneden før.
Siden januar er huspriserne steget med 4,4 procent eller 745 kroner pr. kvadratmeter. Det er kun 398 kroner under rekorden fra sommeren 2022, hvor den gennemsnitlige kvadratmeterpris kravlede op på 17.889 kroner.
»Hen imod slutningen af 2023 og lige i starten af 2024, skabte de nye boligskatter en del usikkerhed rundt omkring i de små hjem. Men de fleste har jo faktisk oplevet at skulle betale mindre i boligskat efter de nye regler er trådt i kraft. Sammen med renteudviklingen og det bomstærke arbejdsmarked, har det smittet positivt af på prisudviklingen,« siger Tina Hedegaard, der er kædedirektør i Nybolig.
Prisstigningen sker parallelt med at der er rigtig godt gang i salget af boliger. Fra september til oktober steg hussalget med 4,4 procent, mens salget af ejerlejligheder steg med 16,5 procent. I oktober blev der solgt 8.189 boliger. Det er rekord for indeværende år, og ikke siden marts 2022 er der lukket så mange bolighandler i Danmark.
»Det er især København og omegnskommunerne, der trækker kvadratmeterpriserne op. I København koster et hus på 150 kvadratmeter lige nu 7,3 millioner kroner i snit. I Region Nordjylland er priserne noget mere menneskelige. Her fås det samme hus til 1,6 millioner kroner. Altså får man væsentligt mere bolig for pengene her – faktisk så meget som fire og en halv gange så meget,« siger Tina Hedegaard.

Øget interesse for at kende boligens værdi
Uden for Region Hovedstaden er priserne generelt lavere. I oktober måned lå kvadratmeterprisen for huse og rækkehuse f.eks. på 15.495 kr. i Region Sjælland. Det er godt 2.000 kr. under landsgennemsnittet på 17.491 kr. og mere end det halve af den gennemsnitlige kvadratmeterpris i Region Hovedstaden på 33.962 kr.
Kigger man på den procentvise stigning i huspriserne i Region Sjælland, er der imidlertid god grund til glæde blandt husejerne. Knap 5 procent steg huspriserne her fra januar til oktober. Og de stigende priser har klart forstærket de lokale boligejeres nysgerrighed på, hvad deres bolig er værd. Det mærker man tydeligt hos flere Nybolig-forretninger i regionen, som har fået ekstra travlt med vurderingerne i øjeblikket.
»Prisudviklingen på boligmarkedet har helt klart forstærket de lokales nysgerrighed på, hvad, deres bolig er værd. Men det kan sådan set være godt at vide, uanset om man går med flyttetanker eller ønsker at blive boende mange år endnu. Er boligen steget i værdi, kan det for nogle give mening at omlægge lån. Og med en øget friværdi viser det sig måske, at der er råd til at bygge om eller købe sommerhus,« siger Mikkel Henriksen, der er indehaver af flere Nybolig-forretninger i bl.a. Odsherred Kommune.
SÅ MEGET ER KVADRATMERPRISERNE STEGET I DIN REGION (januar - oktober 2024) | |
Hele landet |
Region Nordjylland |
Region Hovedstaden |
Region Sjælland |
Region Midtjylland |
Region Syddanmark |
Kilde: Boligsiden |
I sin seneste prognose anslår Nationalbanken, at boligpriserne i Danmark kommer til at stige med i gennemsnit ti procent fra 2024 til udgangen af 2026. Det svarer til en årlig stigning på lidt over tre procent. For et gennemsnitligt hus på 150 kvm, som i dag koster godt 2,6 mio. kroner, vil det betyde en værdistigning på knap 260.000 kroner frem mod 2026.
NYSGERRIG PÅ, HVAD DIN BOLIG ER VÆRD? | |||
Uanset om du går med salgstanker, eller du ønsker at blive boende mange år endnu, er det godt at vide, hvad din bolig er værd. Derfor har vi hos Nybolig udviklet en boligprisberegner, som giver dig en indledende indikation af, hvad din bolig er værd. |
Nøgleord
Links
Om Nybolig
Med sine mere end 220 forretninger og 1.200 medarbejdere, er Nybolig én af Danmarks allerstørste ejendomsmæglerkæder.
Nybolig er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Nybolig
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nybolig
I de her to byer er ejerlejligheder en sjælden vare4.9.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligmarkedet i Danmark er fortsat i fremgang, og priserne på ejerboliger stiger både i 2025 og 2026. Det er budskabet i regeringens seneste boligprisprognose. Stigningerne forventes at ligge på 4,7 pct. i 2025 og 3,2 pct. i 2026
Nu sætter sommerhusene prisrekord28.8.2025 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Boligsiden viser, at sommerhusene nu har nået et historisk prisniveau. Samtidig steg salget i juli med 28 procent, hvilket gør måneden til en af de travleste nogensinde på fritidshusmarkedet.
På boligjagt? Stil spørgsmål og find drømmeboligen14.8.2025 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
En boligfremvisning kan være både spændende og overvældende, især hvis du bliver forelsket ved første blik. Med de rigtige spørgsmål i baghånden er du bedre rustet til at træffe en klog beslutning og få gevinst ud af boligjagten.
Bedre chance for et hurtigt salg - Gør din bolig klar til fremvisning12.8.2025 06:06:00 CEST | Nyhed
Små detaljer kan gøre en stor forskel, når din bolig skal vises frem og sælges. Her får du 10 konkrete råd, så din bolig giver et godt førstehåndsindtryk og potentielle købere får lyst til at flytte ind.
Har du styr på rapporterne, når du skal sælge dit hus?14.7.2025 12:13:41 CEST | Pressemeddelelse
Et godt boligsalg starter med et godt forarbejde. Få styr på, hvilke rapporter der kræves, hvad de betyder – og hvordan du undgår dyre fejl undervejs.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum