Blå Kors ansætter udviklingschef i nyoprettet stilling
28.11.2024 06:05:00 CET | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse
Cecilia Garibaldi Bek-Thomsen bliver udviklingschef i den sociale hjælpeorganisation Blå Kors Danmark, hvor hun skal være med til at udvikle og drive nye tilbud til udsatte børn, unge og voksne.

Hun kommer med flere års ledelseserfaring fra den offentlige sektor og projektudvikling indenfor socialområdet, og nu bliver hun en del af civilsamfundet.
38-årige Cecilia Garibaldi Bek-Thomsen begynder som udviklingschef i Blå Kors Danmark den 2. december, hvor hun skal stå i spidsen for organisationens udviklingsafdeling. Hun kommer fra en stilling som sekretariatschef i Aarhus Kommune.
”Jeg glæder mig meget til at blive en del af en anerkendt organisation med stærke værdier, og helt grundlæggende motiverer det mig, at jeg kan bruge mine kræfter på at gøre en positiv forskel for andre,” siger Cecilia Garibaldi Bek-Thomsen.
”Civilsamfundet kan noget ganske særligt, især når det kommer til at inddrage frivillige, og rent fagligt bliver det spændende at blive en del af,” fortsætter hun.
Blå Kors Danmark hjælper udsatte børn, unge og voksne gennem bl.a. væresteder, familienetværk, bo- og behandlingssteder og Barnets Blå Hus, der er et støttetilbud til børn, der vokser op i familier med alkohol- og stofmisbrug.
Cecilia Garibaldi Bek-Thomsen skal være med til at sikre, at Blå Kors Danmark i dag og i fremtiden fortsat kan gøre en forskel for mennesker, der står i udsatte livspositioner.
”Udviklingsafdelingen er en ny enhed, hvor vi i fællesskab skal forme vores rolle i organisationen og finde frem til, hvordan vi bedst muligt understøtter Blå Kors’ mange tilbud. Det er ledelsesmæssigt en spændende opgave, som jeg ser frem til,” siger hun og fortsætter:
”Jeg håber, jeg kan bidrage med at gøre idéer til virkelighed og være med til at skabe forandringer. Det gælder både de helt konkrete initiativer hos medarbejdere og frivillige, der hver dag hjælper Blå Kors’ brugere, og på de mere strukturelle, politiske samfundsdagsordener.”
I Blå Kors Danmark ser man frem til at styrke organisationen:
”Vi er helt sikre på, at vi med Cecilia får en udviklingschef, som kan være med til at tilpasse og udvikle Blå Kors Danmark, så vi i endnu højere grad kan opfylde vores formål om at forebygge og hjælpe børn, unge og voksne, som står i udsatte livssituationer. Cecilia har en stærk faglig og ledelsesmæssig erfaring fra både det offentlige og private, og sammen med hele organisationens mange dygtige medarbejdere vil hun styrke og udvikle Blå Kors og civilsamfundets øgede betydning for værdibaseret socialt arbejde i Danmark,” siger Lars Thidemann, der er vicegeneralsekretær i Blå Kors.
Cecilia Garibaldi Bek-Thomsen fortæller, at det gjorde indtryk på hende, da en medarbejder fortalte om, hvordan Blå Kors’ værdier – nærvær, faglighed og nye muligheder - kommer til udtryk i hverdagen.
”Jeg glæder mig meget til at opleve, hvordan det mærkes i praksis og til at komme rundt i organisationen for at lære den og medarbejderne at kende. På den måde håber jeg at få en forståelse for både det nære og det strukturelle i, hvordan Blå Kors er en vigtig aktør,” siger hun.
Cecilia Garibaldi Bek-Thomsen er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og bor i Højbjerg ved Aarhus sammen med sin mand og deres to børn. I fritiden er familielivet prioriteret højt, ligesom hun er aktivt bestyrelsesmedlem i NGO’en Livslinien.
Kontakter
Mette Ankerstjerne ChristiansenKommunikationsmedarbejder i Blå Kors Danmark
Tlf:28344319mae@blaakors.dkOm Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Ingen skal kigge på et tomt påskebord: Lidl og Blå Kors glæder udsatte familier i påsken19.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
For niende år i træk går Lidl og Blå Kors sammen om at give en håndsrækning til dem, der har brug for ekstra hjælp i påsken.
Politikere og beboere delte personlige historier om misbrug12.3.2026 15:04:35 CET | Pressemeddelelse
På Blå Kors Pensionat i Taastrup blev valgdebatten hurtigt personlig, da de lokale folketingskandidater Marie Brixtofte (V) og Maria Durhuus (S) talte åbent om at have alkohol- og stofmisbrug tæt inde på livet.
Blå Kors Genbrug i Skagen holder åbningsfest5.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 11. marts kl. 11 slår butikken dørene op i nye og større lokaler på Chr. X’s Vej 8B og fejrer det med kage og kaffe til alle, der kigger forbi.
Bente Ryberg er ny landsleder i TUBA2.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sekretariatschef i Rådet for Socialt Udsatte Bente Ryberg tiltræder som ny landsleder i TUBA den 1. april 2026. Hun kommer med solid erfaring og stærke værdier.
Blå Kors Genbrug fejrer 25 år i Frederikshavn17.2.2026 13:14:16 CET | Pressemeddelelse
Der er kaffe, kagemand og 50 procent rabat, når de frivillige markerer dagen mandag den 23. februar. En af dem kan samtidig fejre sit eget 25-års jubilæum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum