Mange glemmer vigtig ting: Kan få varmeregningen til at stige
Flere end fire ud af ti danskere glemmer at tjekke om deres radiatorer og varmeinstallationer fungerer optimalt, viser ny undersøgelse. Det kan føre til højere varmeregninger og unødvendig klimabelastning, advarer ekspert.

Når temperaturen falder udenfor, skruer mange danskere op for varmen indenfor. Men hvis hjemmet ikke opvarmes korrekt, eller radiatorerne ikke fungerer optimalt, kan det føre til højere varmeudgifter, unødvendigt energiforbrug og i værste fald skader på boligen.
Alligevel viser en ny undersøgelse lavet af YouGov for Gjensidige og NRGi, at et stort antal af danskerne sjældent eller aldrig tjekker deres radiatorer. Således svarer 26 procent, at de aldrig tjekker deres radiatorer, mens yderligere 16 procent gør det sjældnere end én gang om året.
Men ifølge en ekspert er det værd at undersøge, om ens radiatorer fungerer hensigtsmæssigt.
”Når radiatorerne ikke fungerer optimalt, kan det føre til ineffektiv opvarmning og højere varmeregninger. Noget så simpelt som at lufte radiatorerne ud eller tjekke, om termostatventilerne virker, kan gøre en stor forskel og reducere både varmespild og forbedre effektiviteten,” siger Bo Halm Andersen, byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi.
Manglende opvarmning kan føre til ubehagelige overraskelser
Det er ikke kun varmeregningen, der kan tage skade, hvis radiatorerne ikke tjekkes regelmæssigt – også indeklimaet kan blive påvirket. Manglende opvarmning kan føre til ophobning af fugt og kondens, hvilket øger risikoen for skimmelsvamp, særligt i rum, der ikke bliver opvarmet korrekt.
”Når radiatorerne ikke vedligeholdes, kan det øge risikoen for fugt og skimmelsvamp – udfordringer, der kan være både dyre og besværlige at løse. Et regelmæssigt tjek af varmeinstallationerne kan gøre en stor forskel og samtidig sikre et sundere indeklima,” siger Lene Rasmussen, skadedirektør i Gjensidige.
Det kan virke uoverskueligt at sikre, at varmesystemet kører så effektivt som muligt. Men ifølge Bo Halm Andersen er det både nemt og hurtigt at tjekke, om boligens varmeanlæg fungerer optimalt.
”Ved at følge nogle enkle trin kan man ofte forbedre varmeeffektiviteten og samtidig reducere både energiforbrug og klimaaftryk,” forklarer Bo Halm Andersen og tilføjer: ”I bund og grund handler det om at få mest muligt ud af den energi, vi bruger, uden at gå på kompromis med komforten.”
Gode råd til effektiv opvarmning
Bo Halm Andersen har fem gode råd til, hvordan man kan sikre at ens radiatorer og varmeanlæg fungerer, som de skal:
- Luft radiatorerne ud: Luftlommer reducerer effektiviteten og bør fjernes mindst én gang om året.
- Tjek dine radiatorer regelmæssigt: Giv dine radiatorer et servicetjek et par gange om året – som f.eks. at tjekke, at termostatventilerne virker, som de skal.
- Indstil varmeanlægget korrekt: Sørg for, at varmeanlæggets temperatur er korrekt indstillet i forhold til både din bolig og årstiden.
- Isolér varmerør: Ved at isolere boligens vand- og varmerør kan du reducere varmetab og spare på energien.
- Hold radiatorerne fri: Sørg for, at møbler og gardiner ikke blokerer varmen fra radiatorerne – det kan forhindre varmen i at sprede sig effektivt i rummet.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af YouGov for Gjensidige og NRGi blandt 1.031 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år.
Hvor ofte tjekker du eller får du andre til at tjekke dine radiatorer/varmeinstallationer i din primære bolig, for at sikre optimal funktion, fx om termostaterne virker eller om termostatventilen har sat sig fast mv.? |
|
Aldrig |
26 % |
Sjældnere end årligt |
16 % |
Èn gang om året |
26 % |
Flere gange om året |
16 % |
Jeg har ikke radiatorer/varmeinstallationer i min primære bolig der er i brug |
6 % |
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulentGjensidige
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.500 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 36 mia. NOK i 2023, mens forvaltningskapitalen udgjorde 148 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Boligkøbere drømmer om et godt energimærke: Men mange boliger lever ikke op til ønskerne2.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun 12 procent af landets boligejere ville vælge et hus med et lavt energimærke, hvis de skulle købe i dag. Men over halvdelen af de danske boliger har energimærke D eller lavere. Det viser en ny undersøgelse.
På ferie med sygdom: Det skal man være opmærksom på1.7.2025 07:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Sol, varme og saltvand kan lyde tillokkende i sygdomstider. Danskere med kendt sygdom bør dog gøre sig overvejelser inden turen går sydpå på ferie, og især være opmærksomme på deres rejseforsikring, lyder opfordringen.
Her er de ting, der irriterer danskere mest i lufthavnen28.6.2025 09:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien står for døren, og for rigtig mange kan opholdet i lufthavne være en stressende oplevelse. Og i en ny undersøgelse afslører danskerne, hvad der særligt irriterer dem ved andre rejsende, når de er i lufthavnen.
Over 485 timer med negative elpriser: Første halvår slår tidligere rekorder24.6.2025 08:30:28 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har i årets første seks måneder oplevet et historisk højt antal timer med negative elpriser. Det skyldes især de mange solskinstimer i løbet af foråret.
Se listen: Dette pakker danskerne til årets festivaler24.6.2025 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Festivals sæsonen er over os, og danskerne drager snart afsted på populære festivaler som Musik i Lejet, Roskilde, Smukfest og Tinderbox. Især tre ting går igen på festivalgæsternes pakkeliste.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum