DI: Black Friday kommer til at slå rekord i år
Rekordmange danske forbrugere forventer at gå på indkøb på årets Black Friday den 29. november. Særligt de yngste generationer kommer til at lægge slagtilbuddene i kurven, og så vil 250.000 danskere handle på Temu på Black Friday.
Forventningerne til Black Friday er rekordstore i år. Næsten 2/3 af alle danskere regner med at slå til på årets største handelsdag, og det er ikke småpenge, som de forventer at skulle af med. I gennemsnit forventer danskerne at købe for knap 2.500 kr., når tilbuddene rammer. Det viser en ny rapport fra Dansk Industri, som, sammen med analyseinstituttet Wilke, har undersøgt danskernes forventninger til Black Friday i år.
- Det er meget tydeligt, at danskernes forventninger til årets Black Friday-udsalg er meget store, og de forventninger skal butikkerne kunne indfri, hvis de skal have del af det – på trods af stigende fragtpriser og konkurrence fra udlandet, siger branchedirektør Jacob Kjeldsen, DI Handel, som er Dansk Industris branchefællesskab for landets handelsvirksomheder.
De yngste lægger mest i kurven
Der er et meget tydeligt mønster i den nye analyse, der fortæller, at jo yngre, du er, jo større sandsynlighed er der for at købe noget i forbindelse med Black Friday. Hele 85% i den yngste generation, Gen Z, forventer at handle på Black Friday, mens det for den ældste generation, Boomer-generationen kun er 41%.
- Generationskløften er interessant, og vi vurderer, at det både har noget at gøre med, at de yngre generationer har færre penge imellem hænderne og derfor har det største incitament til at spare pengene på f.eks. julegaverne, og så er de yngre generationer også vokset op med Black Friday som en fast tilbagevendende begivenhed. Så det er allerede tydeligt i deres bevidsthed, når vi når november måned, siger Jacob Kjeldsen.
Temu vil hitte på Black Friday
Hver eneste dag på Temu er der store rabatter at finde på varer, og det er typisk for godt til at være sandt. Der er problemer med kvaliteten, produktsikkerheden og flere af produkterne er deciderede kopivarer.
Næsten alle danskere (88%) kender til mediedebatten om produkterne på Temu og Shein, og selvom 29% af de, der har købt på onlineplatforme som Temu og Shein, har bekymringer om bl.a. produktkvaliteten, så angiver 69% af de bekymrede, at den lave pris var afgørende for, at de alligevel valgte at købe noget derinde.
Voldsomme tal
- Det er jo helt voldsomt og nedslående at læse de her tal. Der er ingen tvivl om, at danskerne klart og tydeligt har hørt, at produkterne på platforme som Temu og Shein kan være farlige og ulovlige, men fordi prisen er så lav, så køber de det alligevel. Det understreger kun behovet for, at vi får en stærkere håndhævelse af både danske og EU-regler, der kan holde ulovlige og farlige produkter ude af Europa. Derfor er vi er glade for, at regeringen har nedsat en taskforce for at håndtere netop den udfordring, siger Jacob Kjeldsen.
Af de danskere, der forventer at købe noget på Black Friday (63%), er der 8%, der forventer at købe noget på Temu, hvilket svarer til omkring 250.000 danskere.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder
Links
Følg pressemeddelelser fra DI Handel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Handel
Knap 4 ud af 10 af alle køb er impulskøb24.9.2024 09:54:10 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne elsker impulskøb. Halvdelen af alle køb i fysiske butikker er et impulskøb, og det gælder især i tøj- og skobutikker, hvor danskerne køber varer uden forudgående planlægning. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Industri.
DI: Butikkers bøvl med 1000-kronesedler kan løses med betalingskort20.12.2023 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det skal være muligt for butikker at kunne give tilbage på 1000-kronesedler via kunders betalingskort. Det mener landets største erhvervsorganisation, DI, der oplever, at butikker bliver overdynget af de store sedler, efter beslutningen om at udfase 1000-kronesedlen.
Store forventninger til Black Friday blev mere end indfriet14.12.2023 07:17:31 CET | Pressemeddelelse
Der var store forventninger til årets Black Friday – og de blev alligevel mere end indfriet, viser ny undersøgelse fra DI Handel.
Black Friday 2023: Flere danskere vil bruge flere penge20.11.2023 08:37:46 CET | Pressemeddelelse
Der er pænt positive udsigter for handlen på Black Friday i år. Flere danskere forventer nemlig at købe mere og bruge flere penge til dette års Black Friday sammenlignet med sidste år.
Danskerne handler fra mobilen som aldrig før28.10.2023 11:15:08 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne foretrækker at bruge de to tommelfingre og mobiltelefonens beskedne skærmstørrelse, når de skal købe ind på nettet. Det fremgår af en ny spørgeskemaundersøgelse blandt 1500 forbrugere i alle aldre fra Dansk Industri og Epinion.