Grøn Trepart: FødevareDanmark vil holde godt øje med prisen på dansk kød
27.11.2024 12:47:58 CET | FødevareDanmark | Pressemeddelelse
FødevareDanmark er umiddelbart betryggede i, at den grønne trepart ikke får nævneværdige konsekvenser for brancheorganisationens godt 600 medlemmer i fødevaresektoren.

Brancheorganisationen FødevareDanmark, der blandt andet repræsenterer en stor del af landets slagtermestre og slagtehuse, har igennem forhandlingerne om den grønne trepart været stærkt bekymret for, hvordan en kommende CO2-afgift på dansk kød kommer til at påvirke forbrugerne og derigennem organisationens medlemmer af fødevarehåndværkere.
Men efter den endelige aftale landede i sidste uge har FødevareDanmarks adm. direktør, Leif Wilson Laustsen, haft travlt med at betrygge medlemmerne i, at der er tale om en god aftale.
- Vi er af den opfattelse, at fødevarepriserne er høje nok i Danmark, og derfor har vi også været stærkt bekymrede for, hvordan implementeringen af en CO2-afgift kommer til at påvirke prisen på dansk kød og derigennem forbrugernes vilje til at vælge lokalt producerede råvarer, siger Leif Wilson Laustsen og tilføjer:
- I dag er jeg dog tryg ved, at landbrugets bundfradrag på 60 procent, de forskellige incitamentordninger til at nedbringe landbrugets CO2-udledning samt et fornuftigt indfasningstempo betyder, at aftalen vil få minimale konsekvenser for vores medlemmer, siger Leif Wilson Laustsen.
Kan være konkurrencefordel
FødevareDanmark kommer dog til at følge udviklingen tæt, lyder det fra direktøren.
- Vi sætter ikke bare flueben ved den grønne trepart og bevæger os videre. Vi kommer naturligvis til at følge implementeringen tæt og holde øje med, at CO2-afgiften ikke kommer til at stille det danskproducerede kød dårlige end det udenlandske kød, som typisk har et større CO2-aftryk end det danske, siger Leif Wilson Laustsen.
Hvis indfasningen af CO2-afgiften går, som FødevareDanmark tror og håber på, kan den grønne trepart faktisk vise sig at være en konkurrencefordel for de danske kødproducenter og de følgeerhverv, som FødevareDanmark repræsenterer.
- Det er meget sandsynligt, at EU inden for en overskuelig fremtid vil følge i de danske fodspor og indføre en lignende CO2-afgift på tværs af de europæiske lande. Når det sker, kan man håbe på, at den danske fødevareproduktion har fået et lille forspring, som vi kan udnytte, siger Leif Wilson Laustsen.
Nøgleord
Kontakter
Leif Wilson LaustsenDirektør i FødevareDanmark
Tlf:23 25 14 06leif@wlaustsen.dkFødevareDanmark er en paraplyorganisation for små og mellemstore virksomheder inden for fødevaresektoren. Organisationen blev grundlagt i 2015 af Danske Slagtermestre, Smagen af Danmark, Konditorbager A/S, Ostehandlerforeningen for Danmark, Danmarks Fiskehandlere og SMV Fødevarer. FødevareDanmark bygger på en grundlæggende tiltro på, at udviklingen kommer fra små og mellemstore virksomheder i Danmark, og FødevareDanmark fungerer således som talerør for denne del af fødevaresektoren, idet lovgivningen omkring fødevareproduktionen i Danmark typisk er lavet til fordel for de store virksomheder. Dermed er der behov for en organisation, der særligt kan tale netop disse virksomheders sag – både i pressen og over for politikere, myndigheder og andre beslutningstagere.
Følg pressemeddelelser fra FødevareDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FødevareDanmark
Bredballe-slagter kåret som årets slagterforretning26.3.2026 12:53:05 CET | Pressemeddelelse
Slagter Grønvall i Bredballe er netop blevet kåret som årets slagterforretning i Danmark. Kåringen fandt sted, da Mad Med Mere-kæden afholdt generalforsamling på fødevaremessen Foodexpo.
Aarhusiansk ostehandler vinder Danmarks bedste flødeost25.3.2026 08:43:37 CET | Pressemeddelelse
Jama Ost i Risskov løb med sejren i kategorien bedste rørt flødeost uden hvidløg, da Danmarks bedste ostedelikatesser blev kåret på Foodexpo. Dermed cementerer den aarhusianske ostehandler sin position som en af landets bedste.
Fynsk ostehandler i top: Vinder to ud af tre kategorier24.3.2026 09:35:14 CET | Pressemeddelelse
Steensgaard i Odense satte sig tungt på konkurrencen, da Danmarks bedste ostedelikatesser blev kåret på fødevaremessen Foodexpo i Herning.
Danmarks bedste snackpølse kommer fra Fanø23.3.2026 10:44:41 CET | Pressemeddelelse
Slagter Christiansen på Fanø vandt en DM-titel for sin lufttørrede snackpølse, da danmarksmesterskaberne i slagterhåndværk blev afviklet på fødevaremessen Foodexpo i weekenden.
Midtjysk pølsemager vinder europamesterskab23.3.2026 09:53:47 CET | Pressemeddelelse
Brian Flink Pedersen fra Pølsemageriet i Silkeborg vandt i weekenden det uofficielle europamesterskab i pølsemageri og satte sent søndag aften trumf på ved at vinde prisen for Danmarks bedste leverpostej.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum