Tican bliver en del af FødevareDanmark
Tican melder sig ind i brancheorganisationen, FødevareDanmark. Indmeldelsen sker for at styrke sammenhængen og forståelsen på tværs af fødevarebranchen og sikre en stærkere samlet stemme for den danske fødevareproduktion.

Tican, der med sine godt 1.000 medarbejdere i Thisted og Brørup og godt 80.000 ugentlige slagtninger er landets næststørste slagteri, har besluttet at melde sig ind i brancheorganisationen FødevareDanmark.
Beslutningen sker for at sikre, at fødevarebranchen taler med en stærkere og mere tydelig stemme, når det handler om at sikre branchen bedre rammevilkår, fortæller Steen Sønnichsen, CEO i Tican.
- Vi ser FødevareDanmark som en stærk stemme for fødevareerhvervene og som en organisation, der formår at samle branchen på tværs. Som en stor arbejdsplads med rødder i det klassiske fødevarehåndværk vil vi gerne bidrage til det fællesskab og den dialog, som FødevareDanmark står for, siger Steen Sønnichsen.
Han mener, at FødevareDanmark har en god og konstruktiv tilgang til det politiske arbejde.
- For os handler medlemskabet først og fremmest om at tage del i det erhvervspolitiske arbejde, der påvirker vores rammevilkår som dansk fødevarevirksomhed. FødevareDanmark har en troværdig og konstruktiv tilgang til dialogen med myndigheder og politikere – og det ønsker vi at bakke op om, siger han.
Styrket fællesskab
Hos FødevareDanmark er direktør, Leif Wilson Laustsen, glad og stolt over, at organisationen fremover også skal repræsentere holdningerne fra et af landets største slagterier – ligesom FødevareDanmark i forvejen repræsenterer blandt andre Himmerlandskød.
- Vi er meget glade for, at Tican nu bliver en del af FødevareDanmark. Det viser, at vores fællesskab favner bredt – fra de små håndværksvirksomheder til de større fødevareproducenter. Jo flere, der står sammen, jo stærkere står vi som branche, når der skal arbejdes for gode rammevilkår og fair vilkår i fødevaresektoren, siger Leif Wilson Laustsen.
FødevareDanmark er brancheorganisationen for små og mellemstore virksomheder inden for fødevaresektoren. Fra slagtere, bagere, oste- og fiskehandlere til producenter, slagterier, grossister, fødevareiværksættere og gourmetbutikker.
Nøgleord
Kontakter
Leif Wilson LaustsenDirektør i FødevareDanmark
Tlf:23 25 14 06leif@wlaustsen.dkOm FødevareDanmark
FødevareDanmark er brancheorganisationen for små og mellemstore fødevarevirksomheder – fra slagtere, bagere, oste- og fiskehandlere til producenter, grossister, fødevareiværksættere og gourmetbutikker. FødevareDanmarks medlemmer er således drivkraften i den danske madkultur. Det er virksomheder, der står for kvalitet, faglighed og nærhed – værdier, der ikke kan importeres udefra.
FødevareDanmark arbejder for, at Danmark også i fremtiden skal være et land med stolte fødevarehåndværk, stærke specialbutikker og lokale fødevarearbejdspladser. Samtidig tilbyder organisationen specialiseret rådgivning til sine medlemmer inden for blandt andet fødevarelovgivning, HR, jura, markedsføring og økonomi. FødevareDanmark bygger på en enkel idé: Når fødevarehåndværkere står sammen på tværs af brancher, står vi stærkere.
Følg pressemeddelelser fra FødevareDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FødevareDanmark
FødevareDanmark ansætter ny chef for politik og presse9.10.2025 10:21:29 CEST | Pressemeddelelse
42-årige Mikkel Tholstrup Dahlqvist er ansat som ny presse- og public affairs-chef i brancheorganisationen FødevareDanmark. Ansættelsen skal være med til at styrke organisationens stemme i den offentlige debat.
ÆG eller æg? Nu ændrer fødevareministeren reglerne3.10.2025 10:00:28 CEST | Pressemeddelelse
FødevareDanmark glæder sig over, at fødevareministeren nu ændrer reglerne for fødevarekontrollen efter en sag, hvor en slagtermester blev idømt en bøde på 40.000 kr. for at skrive ’æg’ med små bogstaver på pakke hjemmelavede frikadeller.
Politikerne har medansvar for stigende priser på oksekød18.8.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Prisen på oksekød er steget markant over de seneste år, og det får nu interesseorganisationen FødevareDanmark til at advare mod politiske tiltag, der får priserne til at stige yderligere.
Ny overenskomstaftale mellem Fødevareforbundet NNF og Danske Slagtermestre20.3.2025 11:28:54 CET | Pressemeddelelse
Natten til torsdag blev Fødevareforbundet NNF og Danske Slagtermestre enige om en ny treårig overenskomst for butiksområdet. Det er en smal aftale inden for rammerne af gennembrudsforliget.
Danske Slagtermestre indgår ny overenskomst med HK Handel13.3.2025 10:25:32 CET | Pressemeddelelse
Danske Slagtermestre (DSM) har i nat indgået en ny overenskomstaftale med fagforbundet HK Handel. Overenskomsten omhandler medarbejdere inden for kontor, lager og butiksområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum