Københavns Kommune skruer op: Flere unge skal have et fritidsjob
Ny målsætning skal sikre flere fritidsjob til unge på kommunale arbejdspladser – en indsats der styrker både deres fremtidsmuligheder og sociale trivsel.
Københavns Kommune tager et vigtigt skridt for at give flere unge en stærk start på arbejdsmarkedet. En ny målsætning skal øge antallet af fritidsjobbere på kommunale arbejdspladser med 50%.
Det skal sikre, at endnu flere unge i alderen 13-17 år får mulighed for at udvikle vigtige kompetencer og opnå erfaringer, der kan bane vejen for et godt arbejdsliv.
”Fritidsjob giver unge mere end blot en lønseddel – det er en investering i deres fremtid. Det giver de unge værdifulde erfaringer, der både styrker deres selvtillid og baner vejen for deres arbejdsliv. Som landets største arbejdsgiver viser vi nu vejen imod flere fritidsjob til vores unge og jeg håber, at det sender et signal til private arbejdsgivere landet over,” siger beskæftigelses- og integrationsborgmester, Jens-Kristian Lütken (V).
”Betydningen af at have et fritidsjob som ung må ikke undervurderes. For mange unge er det første kontakt med arbejdsmarkedet, hvor gode og lærerige erfaringer kan dannes til resten af livet. Det skal vi som kommune selvfølgelig understøtte og bidrage til. Derfor har vi en klar ambition om, at endnu flere unge skal kunne få et fritidsjob på kommunens arbejdspladser,” siger overborgmester Lars Weiss (S).
Flere undersøgelser peger på, at unge med fritidsjob klarer sig bedre end unge, der ikke har et. Unge med fritidsjob præsterer generelt bedre i skolen, får en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet og begår også mindre kriminalitet.
Den nye målsætning blev torsdag aften vedtaget af Borgerrepræsentationen og træder i kraft fra 2025.
Fakta om fritidsjobordningen i Københavns Kommune
- I 2023 havde Københavns Kommune ansat 84 helårspersoner i alderen 13-17 år, svarende til 220 ansættelser.
- Den nye målsætning hæver antallet med 50%, så 126 unge (helårspersoner) fremover skal have fritidsjob i kommunen.
- De kommunale fritidsjob er typisk inden for praktiske, administrative eller pædagogiske opgaver, fx som assistenter, rengørings- eller køkkenmedarbejdere.
- Fritidsjob gavner unge ved at reducere risikoen for kriminalitet, styrke deres tilknytning til arbejdsmarkedet og forbedre deres præstationer i skolen.
Kontakter
Steffen KjærPressechef i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune
Tlf:23821294vb5n@kk.dkNikolai Evereth HansenPressekonsulent i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune
Tlf:40447446p33u@kk.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Ledige akademikere skal i job gennem kursus i AI24.10.2025 07:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt opkvalificeringsforløb inden for kunstig intelligens (AI) skal bringe flere hundrede ledige københavnske akademikere tættere på arbejdsmarkedet.
Ny taskforce skal rydde op og sikre værdig afklaring for udsatte københavnere med mange år i beskæftigelsessystemet23.10.2025 07:16:09 CEST | Pressemeddelelse
I København findes der en gruppe borgere, der har været på offentlig forsørgelse i mange år. En kommunal taskforce skal nu gennemgå denne gruppe borgeres sager på ny inden sommeren 2026.
Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester samler idrættens aktører til initiativer mod antisemitisme8.10.2025 07:07:00 CEST | Pressemeddelelse
5. november er en række af idrættens organisationer og forskellige repræsentanter fra civilsamfundet inviteret til rundbordsmøde på Københavns Rådhus for at forebygge antisemitisme i idræt.
Københavns Kommune holder fast i Jobcenter København14.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I beskæftigelsesreformen fra april i år blev kravet om et kommunalt jobcenter afskaffet. Nu har et enigt Beskæftigelses- og Integrationsudvalg i Københavns Kommune besluttet at holde fast i navnet Jobcenter København.
Ramadanmiddag på Københavns Rådhus17.3.2025 09:04:00 CET | Presseinvitation
PRESSEINVITATION: Københavns Kommunes beskæftigelses- og integrationsborgmester afholder sammen med Brobyggerne ramadanmiddag på Københavns Rådhus onsdag den 19. marts. Tilmelding er nødvendig for pressen (begrænset antal pladser).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum