Akademikerne

Danske Bioanalytikere har besluttet at melde sig ind i Akademikerne

Del

Kongressen i Danske Bioanalytikere (dbio) har netop besluttet at træde ud af FH for at melde sig ind i Akademikerne. Derved kommer Akademikerne fremover til at repræsentere tæt på 30 medlemsorganisationer, som hoved og forhandlingsorganisation – og et fællesskab, som allerede er over en halv million medlemmer, der nu vokser yderligere.

Formand for Danske Bioanalytikere, Martina Jürs
Formand for Danske Bioanalytikere, Martina Jürs Kredit: Maria Tuxen Hedegaard

Bioanalytikere spiller en uundværlig rolle i at forme fremtidens sundhedsvæsen. De er en vigtig del af opgaveløsningen på det regionale arbejdsmarked, sammen med grupper som læger, psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, farmaceuter, kiropraktorer og jordemødre, i arbejdet med at løse sundhedsområdets udfordringer.

Samarbejdet med dbio betyder, at Akademikerne får en endnu tydeligere stemme i arbejdet med at fremme viden og finde nye løsninger på sundhedsområdet og professionsuddannelserne.

Skiftet kommer på et tidspunkt, hvor professionsområdet står over for store udfordringer. Flere beslutninger vil få afgørende betydning for fremtiden. For Akademikerne og dbio handler det om at få løftet kvaliteten i forhold til uddannelserne og efter- og videreuddannelse, samt sikre løn og arbejdsvilkår, der matcher et arbejdsmarked i hastig forandring.

Formanden for Akademikerne, Lisbeth Lintz, udtaler:

”Jeg er glad for at byde Danske Bioanalytikere velkommen i Akademikerne. Bioanalytikere spiller en helt afgørende rolle i at løse de udfordringer, sundhedsområdet står overfor. Med dbio’s indmeldelse får vi endnu en stærk stemme, der deler vores ambition om at skabe en samfundsudvikling, hvor viden og uddannelse er i centrum," siger Lisbeth Lintz.

Formand for Danske Bioanalytikere, Martina Jürs, fremhæver, at skiftet giver bioanalytikerne en stærkere platform for at præge dagsordenen.

”Fagbevægelsen har en nøglefunktion i samfundet som drivkraft for udvikling og nye løsninger, og det er en vigtig rettesnor for Akademikerne. Det har vi nu en chance for at spille konstruktivt ind i. Jeg er sikker på, at vi sammen med Akademikerne kan styrke bioanalytikernes position og bidrage endnu mere til udviklingen af kvalitet på sundhedsområdet og på professionsuddannelserne," siger Martina Jürs.

Akademikerne er hovedorganisation for den akademiske fagbevægelse og repræsenterer en bred vifte af faggrupper, herunder flere medlemsorganisationer på sundhedsområdet, som Yngre Læger, Foreningen af Speciallæger, Praktiserende Lægers Organisation, Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen, Jordemoderforeningen, Pharmadanmark, Dansk Psykologforening, Dansk Kiropraktor Forening. 

Kontakter

Om Akademikerne

Akademikerne er en partipolitisk uafhængig paraplyorganisation.

Følg pressemeddelelser fra Akademikerne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Akademikerne

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye