HedeselskabetHedeselskabetHedeselskabetHedeselskabetHedeselskabet

Nyt netværk vil accelerere genopretning af havet

Del

Havmiljøet er under pres, men udviklingen kan vendes gennem aktiv marin naturgenopretning. Et nyt netværk stiftet af Hedeselskabet, WSP, DHI, Wittrup Seafood og Blue Research har til formål at samarbejde på tværs af sektorer for at stille faglig og praktisk viden til rådighed overfor myndigheder, politikere, virksomheder og organisationer.

Luftfoto af pram med gravemaskine, der etablerer et stenrev i havet.
Etablering af stenrev er en metode til at genoprette økosystemer i havet. Christian Agerskov Munk Hedeselskabet

Opnåelse af et godt havmiljø gennem aktiv marin naturgenopretning er visionen for det nye Netværk for Havets Genopretning. Det er en kæmpe opgave, da det danske havmiljø er under enormt pres. Det kræver derfor samarbejde på tværs af sektorer og fagligheder, hvis udviklingen skal vendes. Partnerne bag Netværk for Havets Genopretning er gået sammen om at stille deres fælles eksisterende faglige og praktiske viden til rådighed for at understøtte udviklingen af naturbaserede løsninger til aktiv naturgenopretning som for eksempel stenrev og muslingebanker i havet. Netværket har som ambition at sikre, at anbefalede initiativer fra for eksempel Center for Marin Naturgenopretning føres ud i livet på bedst mulig vis.

- Behovet for at sætte aktivt ind for at genoprette livet i vores hav og indre farvande har aldrig været større, og det er der utallige videnskabelige beviser for, men der mangler i alvorlig grad handling i selve havet. Derfor har vi valgt at samle kræfterne i et netværk, som består af virksomheder, der til daglig arbejder med aktiv genopretning i havet, siger Lisbeth Jess Plesner, chefkonsulent for havmiljø i Hedeselskabet og nyvalgt formand for Netværk for Havets Genopretning.

Stor skala er vigitg

Netværket er netop etableret, og målet er at være både medspiller og kompetencenetværk i forhold til at sikre, at aktiv naturgenopretning prioriteres samt sker på et højt fagligt grundlag.

- I disse år oplever vi, at havet er voldsomt presset. Der er brug for, at professionelle aktører leverer genopretningsløsninger, der forbedrer vandkvalitet og fremmer biodiversitet. Disse løsninger skal være dokumenterede og kunne udføres i stor skala, så de opnår den nødvendige positive effekt, udtaler Per Dolmer, Blue Research, der er næstformand i netværket.

- Vi kan ikke vente længere med at genoprette vores fælles hav. Ved at samle vigtige aktører med erfaring vil vi sammen bringe konkrete forslag til handling på bordet. Jeg glæder mig til samarbejdet og til at bidrage med den viden og erfaring, vi har opbygget, og på den måde gøre en forskel for livet i havet, siger Lars Sloth, direktør for Earth and Environment i WSP Danmark.

- Genetablering af marine habitater og biodiversitet er helt centralt for at genskabe et sundt havmiljø. Derfor har DHI store forventninger til dette netværk, som netop har til formål at sikre, at genopretningen foretages vidensbaseret og med størst mulig succes, siger Anders Chr. Erichsen, afdelingschef i afdelingen for kystmiljø hos DHI.

- Vores indre farvande er enormt pressede i dag, og vi sidder på vores hænder. Der skal gøres noget – og dette Netværk ser vi som begyndelsen på den massive opgave, vi alle står over for. Kun gennem handling kan vi sikre, at der rent faktisk sker en forskel, siger Rasmus Wittrup, ejer og direktør i Wittrup Seafood.

En%20bunke%20af%20muslinger%20t%E6t%20p%E5%20hinanden.
Blåmuslinger kan filtere og rense havvand for blandt andet næringsstoffer, der er et problem i mange kystnære områder. Karoline Dam Hansen Hedeselskabet

Fakta

De stiftende organisationer i Netværk for Havets Genopretning:

  • Hedeselskabet er en forening og fond med naturen som centrum. Organisationen arbejder gennem datterselskabet Dalgas med naturgenopretning både på landjorden og i havet og er medejer af Blå Biomasse, der opdrætter danske blåmuslinger.
  • WSP er en international ingeniørvirksomhed, der har været rådgiver på mange innovative naturgenopretningsprojekter i havet. Virksomheden udarbejder ligeledes i samarbejde med universitetsforskere videnskabelige rapporter om bl.a. marine virkemidler.
  • DHI er en international rådgivnings- og teknologivirksomhed med speciale i vandmiljø. DHI tilbyder rådgivningsydelser, digitale modelleringsværktøjer og løsninger til kvantificering af marin biodiversitet samt feltmålinger og moniteringsprogrammer. DHI er godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS) af Forsknings- og Uddannelsesministeriet og er en del af GTS-netværket.
  • Wittrup Seafood har mere end 30 års erfaring inden for muslingeopdræt, muslingefiskeri og de seneste 6 år også arbejdet inden for marin naturgenopretning. Deltager i udviklingsprojekter inden for blå økonomi i samarbejde med universiteter og vidensinstitutioner.
  • Blue Research tilbyder udvikling og rådgivning inden for blå bioøkonomi og marin naturgenopretning. Blue Research arbejder med projekter, der omfatter marine virkemidler såsom muslinger, ålegræs og biogene rev samt kortlægning og vurdering af disse virkemidler på de marine økosystemer.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Hedeselskabet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Hedeselskabet

Hedeselskabet skabte gode resultater for natur og bundlinje i 202329.4.2024 19:00:27 CEST | Pressemeddelelse

2023 har været et godt år for Hedeselskabet. Organisationen kan således præsentere et regnskab med en stigning i omsætningen på lidt over 6 procent til 2,3 mia. kr. og en vækst på 23 procent i driftsresultatet til 86,5 mio. kr. – det bedste resultat i en årrække. For at styrke forretningen yderligere samles driftsselskaberne under et nyt navn - Dalgas. Hedeselskabet bevares som hovednavn.

Skovbruget lancerer ny kampagne: ”Takket være skoven”23.4.2024 08:02:47 CEST | Pressemeddelelse

I en ny kampagne vil skovbrugets parter sætte fokus på den nytte og værdi, Danmark har af et velfungerende og aktivt skovbrug. Det gælder i forhold til klimadagsordenen og den grønne omstilling, sikring af grundvand, reduktion af kvælstofudledning og fremme af natur og biodiversitet. Kampagnens centrale budskaber spiller direkte ind i regeringens ønske om at rejse yderligere 250.000 ha skov og de igangværende grønne trepartsforhandlinger.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye