Dagrofa føjer nyt navn til koncernledelsen
26.11.2024 10:30:50 CET | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse
I forbindelse med næste strategiperiode ønsker ledelsen i Dagrofa at knytte forretningsudvikling tættere til koncernledelsen. Det betyder, at koncernens ledelse får tilføjet chef for Forretningsudvikling og Markedsanalyse, Charlotte Gerner Kunnerup, som ved samme lejlighed forfremmes til direktør.

Dagrofa udvider sin koncernledelse, når chef for den nyoprettede afdeling; Strategi & Forretningsudvikling, Charlotte Gerner Kunnerup forfremmes til direktør og træder ind i koncernledelsen.
Det sker pr. 1. januar 2025, og med udnævnelsen består Dagrofas koncernledelse af ti personer.
”Vi afslutter en strategiperiode og står på tærsklen til en ny periode, hvor vi gerne vil bygge ovenpå. Derfor ser vi også et behov for at knytte strategi og forretningsudvikling tættere på vores arbejde i koncernledelsen, og med Charlotte Gerner Kunnerup, har vi en kompetent leder, som er klar til næste skridt,” siger koncernchef Tomas Pietrangeli.
Han tilføjer, at Charlotte Gerner Kunnerup har været på en god rejse i koncernen, hvor hun inden sin nuværende stilling som chef for Forretningsudvikling & Markedsanalyse i Dagrofa blandt andet tidligere har været projektchef i SPAR. Hun er derfor godt bekendt med hele Dagrofas organisation.
Charlotte Gerner Kunnerup ser frem til at træde ind i sin nye rolle i koncernledelsen:
” Det er med lige dele ydmyghed, stolthed og entusiasme, at jeg træder ind i den nye rolle. Jeg er meget taknemmelig for at arbejde i en koncern, der ikke er bange for at give unge mennesker muligheden for at udvikle sig. Jeg glæder mig til et endnu tættere samarbejde med koncernledelsen og til at komme i gang med arbejdet med mit team af dygtige folk.”
Fra 1. januar 2025 består Dagrofas koncernledelse af følgende:
- Tomas Pietrangeli, koncernchef
- Thomas Børner, koncernøkonomidirektør
- Michael Christensen, adm. direktør Dagrofa Foodservice
- Dan Kolding, adm. direktør Dagrofa Logistik
- Laura Marie Larsen, koncern HR-direktør
- Charlotte Gerner Kunnerup, strategi- & forretningsudviklingsdirektør
- Jesper Bjerring, kategoridirektør
- Kenneth Svendsen, IT-direktør
- Richo Boss, MENY kædedirektør
- Esben Keller, SPAR & Min Købmand kædedirektør
Nøgleord
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkOm Dagrofa
Med mere end 530 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Esse er Årets Restaurant i Den danske Spiseguide28.10.2026 12:59:47 CET | Pressemeddelelse
Esse i København er Årets Restaurant 2026 ifølge Den danske Spiseguide. Titlen blev uddelt søndag aften på Scandic Strandpark i Kastrup, hvor Brasserie Carl også blev hyldet som Årets Bistro/Brasserie/Trattoria, mens Allan Jørgensen fra Resumé vandt i kategorien Årets Restaurantchefprofil.
10 år med et gratis lift hjem til jul: SPAR sender igen danskerne hjem27.10.2026 07:10:00 CET | Pressemeddelelse
For tiende gang sender supermarkedskæden SPAR julebusser ud på de danske veje, så danskerne kan komme gratis hjem til jul. I år er der ekstra forkælelse ombord i anledning af jubilæet.
12 landsbyer på Sjælland og øerne har selv reddet deres dagligvarebutik23.10.2026 06:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra Røsnæs til Lolland og øen Omø har borgerne sammen med Dagrofa holdt liv i den lokale butik. Og der er plads til flere: Dagrofa har udpeget omtrent 50 mindre byer i hele landet, hvor der er plads til en dagligvarebutik – ti af dem på Sjælland og øerne, flere end i nogen anden landsdel.
Otte fynske landsbyer og øer har selv reddet deres dagligvarebutik23.10.2026 06:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra Veflinge på Nordfyn til Strynø i det sydfynske øhav har borgerne sammen med Dagrofa sikret den lokale butik. Og der er plads til flere: Dagrofa har udpeget knap 50 mindre byer i hele landet, hvor der er plads til en dagligvarebutik – syv af dem på Fyn.
21 landsbyer i Syd- og Sønderjylland har selv sikret deres dagligvarebutik23.10.2026 06:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra Als til Vejle-egnen har borgerne sammen med Dagrofa holdt liv i den lokale butik. Og der er plads til flere: Dagrofa har udpeget omtrent 50 mindre byer i hele landet, hvor der er plads til en dagligvarebutik – seks af dem i Syd- og Sønderjylland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum