3500 NGO’er og millioner af underskrivere ønsker reduktion af plastikproduktionen i kommende FN-aftale
Danske Plastic Change deltager som del af en alliance af 3500 NGO’er i de aktuelle FN-forhandlinger om en global aftale mod plastikforurening. Håbet er, at verdens lande gør alvor af det oprindelige mandat og stopper den stigende plastikforurening.

Busan, Sydkorea
Budskabet er klart fra Break Free From Plastic, en alliance af 3500 NGO’er, heriblandt den danske miljøorganisation Plastic Change: Der skal produceres langt mindre plastik i fremtiden, hvis kurven skal knækkes for den stigende plastikforurening.
Næsten tre millioner mennesker fra 182 lande harskrevet under på en erklæring med det samme ønske forud for aktuelle forhandlinger i FN.
Lige nu står verdens lande nemlig tættere end nogensinde på en aftale, som - på lige fod med Paris-aftalen for klimaet - kan sætte en ny global retning for bekæmpelsen af plastikforurening.
25. november til 1. december finder det sidste planlagte møde sted i Busan, Sydkorea, efter to års arbejde. Danmark er blandt de deltagende lande.
Med en støt stigende plastikproduktion vil hverken øget affaldshåndtering eller genanvendelse være nok til at stoppe strømmen af plastik, der ender i naturen. Samtidig forurener plastik i hele dets livscyklus, da det er lavet af fossile brændsler.
Anne Aittomaki, strategisk direktør i Plastic Change, er selv med som observatør under forhandlingerne og udtaler:
- Verdens lande står overfor en historisk mulighed, så det er afgørende, at den bliver grebet. Disse forhandlinger vil vise, om de vil gøre, hvad der skal til for at stoppe forureningen med plastik.
- Som civilsamfund er vi nødt til at råbe op og minde de deltagende lande om, hvad de lovede hinanden for to år siden: At de vil stoppe forureningen! Allerede i dag produceres enorme mængder af unødvendig plastik, som hurtigt bliver til affald med konsekvenser for miljøet, klimaet og menneskers sundhed. En ambitiøs aftale kan beskytte både mennesker, dyr og fremtidige generationer.
Kort om forhandlingerne:
- Mødet er det femte og sidste planlagte, siden det er 2022 blev besluttet at udarbejde en bindende global aftale mod plastikforurening
- FN's medlemslande skal over syv dage beslutte, hvilke tiltag, aftalen indeholder. Det kan være reduktion af produktionen, forbud mod de mest forurenende plastiktyper og kemikaler i plastik, krav til design, affaldshåndtering og genanvendelse samt planer for omstillingen til en cirkulær økonomi.
- Danmark er en del af en række lande, som arbejder for en ambitiøs aftale.
- Her findes de tiltag, som Break Free From Plastic arbejder for.
Nøgleord
Kontakter
Anne AittomakiStrategisk DirektørPlastic Change
Tlf:26142070aa@plasticchange.orgSilvie Ulrikke ØstebøPresseansvarligPlastic Change
Tlf:61931637su@plasticchange.orgFølg pressemeddelelser fra Plastic Change
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Plastic Change
Ambitiøse lande holder fast i kampen for en stærk global plastikaftale - trods manglende enighed i Genève15.8.2025 09:09:21 CEST | Pressemeddelelse
Genève, 15. august 2025 – Efter tre års intense forhandlinger om verdens første FN-plastiktraktat sluttede det femte møde i FN’s Mellemstatslige Forhandlingskomité (INC-5.2) i dag uden en endelig aftale. Ti dages forhandlinger i Genève viste både de bedste og værste sider af internationalt diplomati – men også et stærkt fundament for fremtidig handling.
Ny undersøgelse. Stort flertal af danskerne kræver handling: Danmark skal stå fast i Genève om global aftale om plastik12.8.2025 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny meningsmåling foretaget for miljøorganisationen Plastic Change viser, at hele 88 procent af danskerne oplever, at der er for meget unødvendig plastik i deres hverdag. Samtidig mener 84 procent, at verden har brug for en global målsætning om at reducere plastikforbruget.
Afgørende FN-forhandlinger om plastik begynder i dag: Danmark sidder for bordenden5.8.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Med EU-formandskabet leder Danmark de afsluttende forhandlinger om en global aftale om plastik - og behovet for at fastholde høje ambitioner har aldrig været større
95 lande går sammen i en fælles erklæring med krav om en ambitiøs global aftale for plastik offentliggjort ved FN’s havkonference i Nice11.6.2025 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse
95 lande lancerede i går aftes en fælles erklæring kaldet “Nice Wake Up Call” til FN’s havkonference i Nice, med et krav om et højt ambitionsniveau, når verdens lande stævner sammen i Genevé til august for at forhandle den første globale traktat for plastik. En aftale, der skal dække hele plastikkens livscyklus fra olieudvinding og produktion til forbrug og affaldshåndtering for at mindske de omfattende negative konsekvenser for miljø, klima og menneskers sundhed.
Klimaorganisationer anmelder plastikgigant for vildledende markedsføring29.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimaorganisationerne Fossilfri Fremtid og Plastic Change har anmeldt virksomheden INEOS til Forbrugerombudsmanden for vildledende markedsføring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum