Vejle-tandlæge ny formand for Tandlægeforeningen
Torben Schønwaldt fra Harald Tandlægerne Sønderåparken skal stå i spidsen for knap 6.000 tandlæger.

Torben Schønwaldt, tandlæge og ejer af Harald Tandlægerne Sønderåparken i Vejle, er ny formand for Tandlægeforeningen. Han blev på Tandlægeforeningens hovedgeneralforsamling i den forløbne weekend enstemmigt valgt til formandsposten.
Selv om Torben Schønwaldt nu skal stå i spidsen for de små 6.000 medlemmer af Tandlægeforeningen, fortsætter han med at behandle patienter. Han kommer dog til i højere grad at fordele sin tid mellem arbejdet på tandklinikken i Vejle og indsatsen for Tandlægeforeningen i København.
Tandlæge og tandplejer
Den 62-årige Torben Schønwaldt er oprindelig uddannet tandplejer. Han arbejdede som tandplejer i Schweiz i et år, inden han vendte hjem og startede på tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet, hvorfra han dimitterede i 1992. Han startede med ansættelser på tandklinikker i Ikast og Herning, inden han i 1994 overtog Tandlægerne Sønderåparken i Vejle. Fra 1997 til 2010 arbejdede han sideløbende som tandskadevagt på den kæbekirurgiske afdeling på Vejle Sygehus.
Privat bor Torben Schønwaldt i Vejle sammen med Gitte. Han er født og opvokset i Skibet og har to udeboende børn. Fritiden er primært dedikeret til landevejscykling, som Torben Schønwaldt entusiastisk dyrker på motionsniveau, både i det kuperede terræn ved Vejle og i mere bjergrige omgivelser rundt omkring i Europa.
Voksentandpleje på glidebane
Torben Schønwaldt ser det som en fordel, at han stadig vil have sin gang på klinikken i Vejle. Dermed vil han nemlig også de kommende år have et førstehåndskendskab til tandplejens udfordringer.
- Jeg vil arbejde for at få politikerne til at vedkende sig deres ansvar for, at den almene voksentandpleje er på vej ind på en glidebane, hvor patienterne er delt op i et A-hold og et B-hold. Vi skal som tandlæger have nogle ordentlige rammer for at kunne levere den faglighed, der er nødvendig for at kunne forebygge og behandle tandsygdomme hos alle patienter – også fordi vi får flere og flere ældre med behov for tandbehandling, siger Torben Schønwaldt og fortsætter:
- Tandlægers indsats for folkesundheden skal være anerkendt og ligestillet med det øvrige sundhedsvæsen, ikke mindst fordi det jo står fast, at sygdomme i munden og sygdomme i resten af kroppen hænger tæt sammen. Det er en sammenhæng, som er fremhævet i den nye rapport fra Tandtænketanken, hvor mange af forslagene nærmest er plug and play for politikerne, pointerer Torben Schønwaldt.
Behov skal dækkes
Som ny formand vil Torben Schønwaldt sikre, at der uddannes tilstrækkeligt med tandlæger, tandplejere og klinikassistenter til at dække behovet både i voksentandplejen og børne- og ungdomstandplejen, også i landets udkantsområder. Desuden vil Torben Schønwaldt bekæmpe unødvendigt bureaukrati.
- Der skal ryddes op i den administrative jungle, som påfører både offentlige og private tandklinikker tidsforbrugende og økonomiske byrder, som ikke nødvendigvis gavner patientsikkerheden, fastslår Torben Schønwaldt.
Erfaren fagpolitiker
Torben Schønwaldt bringer erfaring med sig fra poster som medlem af Tandlægeforeningens hovedbestyrelse siden 2022, formand for klinikejerne i Tandlægeforeningen 2016-2022 samt medlem af Tandskadeankenævnet 2015-2024. Desuden er Torben Schønwaldt medlem af bestyrelsen i Region Syddanmarks Tandlægeforening, hvor han startede sin fagpolitiske løbebane i 2011.
Kontakter
Charlotte HolstPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:26 82 18 24chh@tdl.dkKim AndreasenKommunikationskonsulent
Tlf:33 48 77 82kia@tdl.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Ja til ny overenskomstaftale mellem Tandlægeforeningen og Danske Tandplejere14.4.2025 12:46:44 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal hos både klinikejerne og tandplejerne sagde ved urafstemningen ja til den overenskomstaftale, som Tandlægeforeningen har indgået med Danske Tandplejere. Dermed er en ny 3-årig aftale en realitet.
Tandlægeforeningen enig i kritik: Patienter rammes af urimelig modregning7.4.2025 18:17:02 CEST | Pressemeddelelse
Statsrevisorerne kritiserer Sundhedsministeriet for at reducere tilskuddet til patienter i strid med reglerne. Tandlægeforeningen er enig. Der er brug for en ny aftale om voksentandplejen med fokus på patienternes behov.
Esben Boeskov Øzhayat modtager Tandlægeforeningens Sundhedspris 202529.3.2025 00:00:09 CET | Pressemeddelelse
Lektor, ph.d. og odont. dr. Esben Boeskov Øzhayat fra Odontologisk Institut ved Københavns Universitet har modtaget Tandlægeforeningens Sundhedspris. Han får prisen for sin banebrydende forskning i, hvordan dårlig tandsundhed rammer udsatte og sårbare grupper, og hvordan det påvirker deres livskvalitet og muligheder i samfundet.
Roskildenser modtager Tandlægeforeningens Sundhedspris28.3.2025 23:53:55 CET | Pressemeddelelse
Lektor, ph.d. og odont. dr. Esben Boeskov Øzhayat fra Odontologisk Institut ved Københavns Universitet har modtaget Tandlægeforeningens Sundhedspris. Han får prisen for sin banebrydende forskning i, hvordan dårlig tandsundhed rammer udsatte og sårbare grupper, og hvordan det påvirker deres livskvalitet og muligheder i samfundet.
Ny overenskomstaftale mellem Tandlægeforeningen og Danske Tandplejere28.3.2025 11:46:11 CET | Pressemeddelelse
Tandlægeforeningen og Danske Tandplejere er blevet enige om en ny overenskomstaftale for landets tandplejere. Det er et godt forlig med få ændringer og fordelagtige tiltag, der gør hverdagen nemmere for klinikejerne, lyder det fra Tandlægeforeningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum