”Vi skal ikke sælge det som sur tjans, men som et fedt fællesskab”
Frivillige færdiggjorde frivillighedsuddannelse (Pressemeddelelse udsendt af DGI 24. nov. 2024)

Som en del af Lyngby-Taarbæk Kommunes partnerskab med FIL og DGI Storkøbenhavn har frivillige fra 11 forskellige idrætsforeninger fra Lyngby-Taarbæk Kommune siden juni været i gang med en frivillighedsuddannelse.
Deltagerne havde sidste kursusgang i starten af måneden og i torsdags til FIL’s medlemsmøde blev deltagerne så hædret for deres indsats og nytilegnede viden med diplomer uddelt af Casper Strunge (C), formand for Kultur- og Fritidsudvalget.
”Jeg er glad for, at vi i samarbejde med DGI har kunnet tilbyde en uddannelse, som styrker vores frivillige foreninger. Hvad kan man som forening gøre for, at de frivillige bliver ved med at involvere sig i et foreningsliv, som konstant er i forandring? Jeg håber, at alle de dygtige og engagerede frivillige med uddannelsen har fået en masse værktøjer med hjem. Inputs som kan hjælpe til at få nye idéer, sætte strøm til vanetænkning og skabe fornyet entusiasme og motivation blandt de frivillige", lyder det fra Casper Strunge
I løbet af uddannelsen har de frivillige lært hinanden at kende på tværs af foreninger samtidig med, at de har fået viden inden for følgende områder; Frivillighed og engagement, Det gode frivilligmiljø, Motivation og rekruttering, Organisering og opgavebeskrivelser og endelig Frivilligpleje og -ledelse.
Fodbold- håndbold- og basketballspillere, svømmere, gymnaster, fjerbolds-atleter og tennis-entusiaster. Deltagerne på frivilliguddannelsen kom fra vidt forskellige foreninger. Men de ting, deltagerne tog med derfra går på tværs af idrætsgrene og giver værdi uanset, hvilken klub, man kommer fra. En af deltagerne Mark Andersen fra foreningen IF Limone fortæller:
”Efter vi har været på uddannelse, er vi blevet klogere på vores frivillighedsstrategi og uddelegering. Fx har vi fundet nye ad-hoc-frivllige til vores julebanko og de har besøgt alle butikkerne i Lyngby C og fået sponseret gevinster. Det har været en stor tilfredsstillelse for de frivillige."
På mange områder synes Mark, at de i IF Limone har et godt frivillig-miljø. Alligevel fik han i løbet af uddannelsen øjnene op for, hvor meget det betyder, at fortællingen om det at være frivillig, er den rigtige.
”Vi skal ikke sælge det som sur tjans, men som et fedt fællesskab. Det skal være så sjovt at andre også tænker - hvordan kan jeg blive en del af det fællesskab? En lille bitte smule økonomi og en masse anerkendelse og så holder du fast i dine frivillige”, slutter Mark Andersen af.
De 11 foreninger, som deltog i frivillighedsuddannelsen, er:
- Brede Idrætsforening,
- Hjortekær Tennisklub,
- IF Lyngby Idræt, Motion og Netværk (LIMONE),
- LKI Lyngby,
- Lyngby Badminton Klub,
- Lyngby Boldklub,
- Lyngby Håndbold Klub,
- LG gymnastik,
- Lyngby Svømmeklub - LSK,
- Skovridergårdens Tennisklub og
- Virum Basketball Klub.
Fakta:
Indsatsen er en del af Partnerskabsaftalen mellem Lyngby-Taarbæk Kommune, DGI Storkøbenhavn og Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk Kommune (FIL). Partnerskabet løber i perioden fra 2024 – 2026. Formålet er at få flere børn og unge ind i sunde og trivselsfremmende fællesskaber i idrætsforeningerne.
Kontakter
Casper StrungeFormand for Kultur- og Fritidsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune
Tlf:20 54 80 69cstru@ltk.dkFølg pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Lyngby-Taarbæk Kommune tager tilfredshedsundersøgelse alvorligt og arbejder videre med kvaliteten i hjemmeplejen5.9.2025 16:11:25 CEST | Pressemeddelelse
Fortsat fokus på kontinuitet, borgernes oplevede kvalitet og tættere dialog med borgere og pårørende.
Rigtig mange skolebørn i Lyngby-Taarbæk med i årlig cykelkampagne4.9.2025 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
2853 børn fra Lyngby-Taarbæk deltager i "Alle Børn Cykler 2025" - Cyklistforbundets årlige kampagne, der skal få flere børn til at cykle i skole. Kommunen er den mest deltagende på Sjælland og på landsplan kun overgået af Aarhus og Odense.
Så man kan høre bierne summe28.8.2025 15:06:47 CEST | Pressemeddelelse
Lyngby-Taarbæk Kommunes Bæredygtighedsudvalg satte i uge 35 punktum for fire års arbejde med grøn omstilling.
God trivsel hos folkeskoleeleverne i Lyngby-Taarbæk Kommune27.8.2025 15:11:06 CEST | Pressemeddelelse
Elevernes trivsel i folkeskolerne i Lyngby-Taarbæk Kommune er god – og igen stille på vej op ad efter corona-årene.
Jernbanepladsen i Lyngby skal udvikles26.8.2025 10:56:36 CEST | Pressemeddelelse
Lyngby-Taarbæk Kommune og MT Højgaard Danmark indgår forkøbsretsaftale om udvikling af Jernbanepladsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum